Med sine 111,7 cm i bredden tager soundbaren fra Klipsch sig bedst ud med skærme fra 46 tommer og op.

Klipsch sværger til horndiskanter frem for dome-diskanter, og HD Theater SB 3 er ingen undtagelse. Horn betyder højere følsomhed, som igen betyder højere lyd ved lavere forstærkereffekt.

Soundbaren har indbygget Dolby Digital dekodning, og med 300 watt maksimal effekt for hele systemet skulle der ikke mangle lydtryk.

Der er kun optisk digitalindgang her, foruden til analog RCA og mini-jack.

Brugervenlighed
Soundbaren fra Klipsch kan fint placeres på bordet eller monteres på væggen med det medfølgende beslag.

I lighed med Harman Kardon synkroniserer subwooferen automatisk med soundbaren, når den sluttes til. Fjernbetjeningen er også her lille og kedelig, og du skal passe godt på, for at den ikke skal forsvinde ned mellem sofapuderne. Men ellers er soundbaren nem i brug. Der er få funktioner; vælg mellem surround og stereo med samme knap, lydniveau op og ned samt kilde. Derfor er der ikke behov for et display, da man altid har kontrol. Der er ingen tonekontrol (EQ).

Lydkvalitet
Der er ingen tvivl om, at det er dynamik, der står på agendaen her. Lydbilledet bliver kastet mod os, og dialogerne står fint ud fra baggrunden. De er imidlertid lidt hårdere og mere kradse end med SpeakerCraft, som har bedre opløsning.

Surround-effekten hos Klipsch er god nok og giver et større lydbillede end i stereo. Men den er ikke lige så stor og overbevisende som med SpeakerCraft og må også se sig slået af Harman Kardon.

Der, hvor Klipsch udmærker sig, er i basregisteret. Subwooferen har godt med fut, så actionscener rusker bedre i buksebenene end med de andre. Bassen er hurtigere og hænger bedre på resten af lydbilledet end med Harman Kardon. Og den er da væsentlig kraftigere end med SpeakerCraft. Men også Klipsch kunne have været mere fremadrettet i det øvre basområde.

Musik i stereo gengives med godt med tryk og god kraft i bassen. Men når basguitaren kommer ind på “Scratch” med rockbandet Morphine, skurrer det i højttaler-elementerne, når vi skruer lidt op. Da er det heller ikke super højt på nogen måde. Det lader til, at mellemtone-elementerne i soundbaren bliver serveret et lidt for dybt frekvensregister og med fordel kunne være afskåret lidt højere oppe.

Sødere akustisk musik som f.eks. Quiet Winter Night med Hoff Ensemble – med blandt andre Jan Gunnar Hoff på piano og Arild Andersen på kontrabas – gengives med god fut i bas-percussion og kontrabas, og pianoet har også markant snert. Men mellemtonegengivelsen er lidt grovkornet, og Bjørn Johan Muris og Tomine Harkets stemmer kunne have været mere nuancerede i deres overtoner.

Konklusion
Klipsch HD Theater SB 3 har en sej bas og en udadvendt spillestil. Takket være horndiskanter og godt med kraft giver den lyd til både film og musik. Dialoger og sangstemmer kommer godt frem i mellemtonen, og baseffekterne tages der godt hånd om af subwooferen.

Soundbaren er derimod lidt grov i mælet og mangler noget opløsning i overtonerne. Det gør den mindre egnet til akustisk musik, og vi kunne ønske os en generelt mere ømfindtlig håndtering.

Også i denne test: