Mange drømmer om en storskærm i stuen, men ikke alle har lyst eller råd til at bruge mange penge på et stort tv. Vi kender alle situationen: Du er lige flyttet ind, indretningsbudgettet er sprængt, men du behøver et nyt tv til indflytningsfesten. Og det holder naturligvis ikke med en lille 40-tommers, når vennerne kommer for at se fodbold og film.
Heldigvis er det nu muligt at få en stor 50-tommers til overraskende gode priser. Du får godt nok ingen slank og lækker LED-tv i denne prisklasse. Et hurtigt pristjek afslører, at de billigste 50-tommers LED/LCD skærme ligger i omegnen af 9.000 kroner og opefter.
Prisen på store plasmaskærme er derimod langt billigere, fordi denne paneltype er billigere at producere i de større størrelser. Desværre er der ikke mange producenter, som satser på plasma længere. Samsung, LG og Panasonic er de eneste tilbage med en samling plasmamodeller i sortimentet, og udvalget er derfor ganske begrænset.
Testen
Her i marts befinder vi os midt i brydningspunktet, hvor sidste års modeller udgår, og nye modeller introduceres på markedet. I denne periode er det ofte muligt at gøre ekstra gode køb på de udgående modeller.
Vi har valgt to billige kandidater fra LG og Samsung. Både Samsung og LG-modellen i denne duel er sidste års modeller, som vil erstattes af nye udgaver, men kan købes for omkring 5-7.000 kroner, så længe langrene rækker.
Samsung PS51D555
Mere plasma for pengene
Samsung-plasma´en imponerer med et meget godt pris/ydelse forhold.
LG 50PT351N
Enkel koreaner
LG´s 50-tommer er sparsommeligt udstyret, men billedet er slet ikke dårligt.