De, der har fulgt med på tv-markedet det seneste år, kan ikke have undgået at høre begrebet “smart”. Hvad sker der – har tv-apparater pludselig fået en hjerne?
På en måde har de. Takket være øget processorkraft har disse tidligere passive skærme nu fået væsentlig mere “intelligens” og udvidet funktionalitet. Med internetopkobling og indbygget dual-core processor får fjernsynet pludselig mange flere anvendelsesmuligheder end bare almindelig tv-kiggeri.
Betegnelsen Smart bruges om tv’er, som har trådløs internettilslutning og øget datakapacitet sammenlignet med et almindeligt tv.
Ud over at se normalt tv via kabel og parabol får tv’et nu også adgang til en verden af nyt indhold via internettet.
Indbygget browser er kun en begyndelse. Den vigtigste udvikling sker inden for såkaldte apps – små programmer, som hver for sig giver tv’et en ny funktion. Det kan være noget så simpelt som et spil eller mere omfattende programmer som kort (f.eks. Google Maps) eller video-streaming (f.eks. YouTube).
Enhver, der er gået fra en almindelig mobiltelefon til en smartphone, ved at man oplever et gedigent løft i tilgængelighed og brugervenlighed. Web-browsere, e-mail og sociale netværk er tilgængeligt med nogle velplacerede fingertryk. De, der ikke har en smartphone, ønsker sig en – i hver fald efter at have fået dem demonstreret. Sådan er det også med smarte tv’er.
Flere leverandører
Den smarte revolution kommer lige så hurtig, som 3D- og HDTV-revolutionen gjorde før den. Udviklingen startede med de dyreste tv-modeller, men er nu i færd med at blive allemandseje.
Alle de store tv-producenter tilbyder nu deres egne Smart-portaler, baseret på deres egne eller åbne software-standarder. Samsung, LG, Philips og Panasonic ruller Smart-funktioner ud på næsten samtlige tv-modeller i håb om at skabe et bredere nedslagsfelt for udvikling af software. Det er helt klart, at tv-udviklerne ser en ny mulighed for lønsomhed på sigt: Efterhånden som internethastigheden øges, kan nettet nemlig blive vores nye hovedkilde til underholdning, også på tv-fronten. Tjenester som YouTube, video on demand og “catch up tv” er i færd med at overhale traditionelt fjernsyn. Vi er kort og godt blevet vant til at se, hvad vi vil, når vi vil.
De traditionelle programleverandører svarer igen ved at tilbyde egne video-apps og betalingstjenester, hvor vi selv kan vælge, hvornår vi skal se sidste episode af Game of Thrones eller True Blood – uden reklameafbrydelser. Hvis udviklingen fortsætter, er det ikke usandsynligt, at vi i nær fremtid henter al vores tv-underholdning interaktivt via nettet.
De vigtigste apps
Alle leverandører af Smart TV tilbyder mange af de samme tjenester, bare i forskellig indpakning. Her nogle af de mest udbredte.
YouTube on TV
De fleste kender allerede YouTube, som er verdens største portal inden for amatørvideo. YouTube on TV er en tilpasset app, som gør det nemmere at søge efter og navigere i videoindhold på tv-skærmen.
Vimeo
Vimeo er en konkurrent til YouTube med vægt på video og film af høj kvalitet. Her finder du mange originale HD-produktioner, som er vanskelige at opdrive andre steder.
Viaplay
Viaplay er Viasats egen Smart TV app. En betalingstjeneste, hvor du (akkurat som på almindeligt tv) kan abonnere på forskellige programkategorier. Forskellen er, at du selv kan vælge, hvornår du vil se de forskellige programmer.
Canal Digital GO
GO er netportalen til Canal Digitals righoldige indhold. Tilbyder hovedsagelig filmleje.
Facebook og Twitter
Næsten samtlige Smart TV’er har nu en egen app til de sociale netværk Facebook og Twitter, hvor du kan holde dig opdateret om verden – og verden opdateret om dig – via tv-skærmen. Nogle producenter lader dig også se tv og Facebook samtidig på samme skærm.
Google Maps
Googles eget verdenskort, hvor du nemt kan søge dig frem til adresser – det være sig i nabolaget eller på den anden side af jordkloden.
Skype
Det mest populære program til videotelefoni. Ved at tilslutte et videokamera til tv’et kan du have videosamtaler med venner og bekendte over internettet.
Philips Smart TV
Satser på ny app-platform
Philips er gået i brechen for en åben fælles standard inden for Smart TV.
LG Smart World
Med magisk fjernbetjening
LG’s Smart-platform er både lækker, veludstyret og nem at bruge takket være den stilige fjernbetjening.
Panasonic Smart Viera
Ny vin på gammel flaske
Panasonic var sammen med Samsung en af de første producenter, der fik en ordentlig Smart-portal på plads. Under paraplyen Smart Viera tilbyder de en række opdaterede tjenester.
Samsung Smart Hub
I en klasse for sig
Samsung var den første producent, der lancerede begrebet Smart TV, og fortsat er der ingen andre leverandører, som kan prale af en så bred vifte af tjenester.
Lille notits
Sony og Google TV
Sony har ikke lanceret nogle nævneværdige Smart-nyheder i 2012. Det, alle venter på nu, er den nye fritstående Google TV boks, som Sony har udviklet.