TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: Philips Smart TV

Satser på ny app-platform

Philips er gået i brechen for en åben fælles standard inden for Smart TV.

Af / 21/09/2012 - 00:00
Philips Smart TV

Philips står bag samarbejdet Smart TV Alliance, hvor også LG, Sharp og Toshiba er med. Målet er at få en hurtigere udvikling inden for Smart-markedet. Ved at samle flere tv-producenter, så nedslagsfeltet bliver større, håber de at gøre det mere attraktivt for app-udviklerne at støtte deres platform.

Den nye Smart-platform er at finde i Philips’ nye 2012-modeller, som rulles ud i disse dage, hvor 7000-serien og opefter kommer med dual-core processor. Men da den blev lanceret så sent som i juni, er adgangen til apps fortsat begrænset.

Hidtil er det kun YouTube on TV og Facebook, der er til stede af de vigtige tjenester. Videotjenesten Viaplay er også på vej, men i skrivende stund var den endnu ikke klar på Philips’ apparater grundet en opdatering. Ud over dette begrænser udvalget sig til ældre tjenester som Filmweb, hvor den grafiske brugerflade er lidt haltende. Philips lover imidlertid, at det hurtigt vil bedre sig.

På den positive side lader Philips til at have den tekniske platform i orden. Applikationerne downloades lynhurtigt, og YouTube-videoer ruller glidende med flot billedkvalitet.

Betjening og brugervenlighed
Philips har et overskueligt og nøgternt menusystem, der ikke bugner af funktioner, som vi ser det hos koreanerne. Her er der ingen fiffig stemme- eller bevægelseskontrol at lege med. Betjeningen sker først og fremmest med den medfølgende fjernbetjening, som ser ganske ordinær ud – lige til man ser, at den også har eget minitastatur! Det gør det meget nemmere at gennemføre skriveoperationer, og alt fra at taste netværks-password til web-adresser går legende let. Den er helt klart at foretrække frem for “mobiltastemetoden”.

Annonce

Det, som umiddelbart savnes, er noget at styre musemarkøren med. At navigere rundt i browseren med piletaster er nemlig ikke at foretrække. Her henviser Philips os til at bruge en separat USB-mus og, hvis det ønskes, USB-tastatur. Det fungerer som forventet meget bedre, men kræver altså, at man køber ekstra udstyr.

Både Smart Alliance-samarbejdet og modelserierne er endnu unge, og Philips mangler stadig lidt, før de kan måle sig med Samsung og LG på udvalget af apps. Den tekniske ydelse lover imidlertid godt for fremtiden. 

Også i denne test:

LG Smart World

Med magisk fjernbetjening

LG’s Smart-platform er både lækker, veludstyret og nem at bruge takket være den stilige fjernbetjening.

Læs hele testen

Panasonic Smart Viera

Ny vin på gammel flaske

Panasonic var sammen med Samsung en af de første producenter, der fik en ordentlig Smart-portal på plads. Under paraplyen Smart Viera tilbyder de en række opdaterede tjenester.

Læs hele testen

Samsung Smart Hub

I en klasse for sig

Samsung var den første producent, der lancerede begrebet Smart TV, og fortsat er der ingen andre leverandører, som kan prale af en så bred vifte af tjenester.

Læs hele testen

Lille notits

Sony og Google TV

Sony har ikke lanceret nogle nævneværdige Smart-nyheder i 2012. Det, alle venter på nu, er den nye fritstående Google TV boks, som Sony har udviklet.

Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?

Farve-tastisk!