Samsungs efterhånden velkendte Neo QLED-skærme er den sydkoreanske producents navn for LCD-skærme med MiniLED-bagbelysning. Denne avancerede teknologi har længe været forbeholdt de større skærme i high-end-klassen, men nu er den også ved at finde vej ind i mindre skærmstørrelser, f.eks. denne gaming-venlige 43-tommer i QN90B-serien.
Samsung QN90B
QN90B-serien, der ligger lige under topmodellen QN95B i Samsung-hierarkiet, er et af de bedst specificerede TV-apparater fra 2022-årgangen. Den er udstyret med avanceret MiniLED-bagbelysning, hvor ‘mini’ refererer til lysdioderne bag LCD-skærmen. Disse er kun en brøkdel (1/40) af størrelsen på almindelige lysdioder, hvilket giver mulighed for betydeligt flere dæmpbare zoner. Dette fører til en mere præcis lysfordeling og bedre kontrast end på traditionelle LCD-TV’er.
En ekstra fordel ved mini-bagbelysningen er, at selve skærmen kan blive meget slank. Samsung QN90B er kun et par centimeter tyk over hele skærmfladen, der er intet, der stikker ud. Derfor kan den også hænges helt tæt ind til væggen.
Brugervenlighed og funktioner
Samsung har opgraderet QN90B-serien med betydeligt bedre tilslutningsmuligheder end forgængeren, QN90A. Alle fire HDMI-indgange understøtter 4K/120 Hz, hvilket giver masser af plads til forskellige spilkonsoller og videokilder.
Samsung-skærmen er nem at sætte op, da den automatisk registrerer, når du har en Xbox eller Playstation tilsluttet, og aktiverer den hurtigste spiltilstand. Skærmmenuen har en dedikeret Game Bar med en komplet oversigt over de relevante indstillinger. Funktioner som HGiG og FreeSync Premium sikrer, at TV’et fungerer godt sammen med spilmaskinerne.
Samsung QN90B har en lav input lag, hvilket betyder, at skærmen føles hurtig på aftrækkeren: Vi målte input lag til ca. 15 millisekunder.
Brugergrænsefladen Tizen byder på en bred vifte af streamingtjenester, ikke kun til film og serier, men også til spil. Med apps som Xbox og Geforce Now kan du spille spil direkte fra din tv-skærm over nettet ved blot at tilslutte en spilcontroller (via Bluetooth). Grafikken og responsen på onlinetjenesterne kan ikke sammenlignes med de nyeste spilkonsoller, men fungerer godt til underholdning på lavt niveau i fritiden.
Den største mangel på finessefronten er det populære HDR-format Dolby Vision til gaming, som understøttes af Xbox Series X i flere titler (Halo Infinite, Gears of War, Call of Duty osv.) – for ikke at tale om et stadigt stigende antal film og TV-serier. Det alternative format HDR10+ er dog understøttet.
Billedkvalitet
Vi har tidligere ladet os imponere af Neo QLED-modeller som QN95B, og det er tydeligt, at den rimeligere QN90B har mange af de samme egenskaber. Af en 43-tommer at være har den en ret potent billedkvalitet.
Samsung-skærmen har et vældig lysstærkt og livagtigt billede, som vi målte til henholdsvis 955 nit (10% vindue) og 555 nit (100% vindue/fuld skærm). Dette giver nogle fordele i forhold til OLED-skærmene, som bliver meget tydelige i lyse omgivelser. Selv med masse lys i rummet får billedet stærk kontrast og godt med smæk på HDR-effekterne.
Og hvordan så med mørke omgivelser og mørke scener på skærmen? Jo, selv om LED-baggrundsbelysningen er blevet betydeligt mere præcis end den tidligere generation, kan vi stadig se nogle halo-effekter fra MiniLED-baggrundsbelysningen. Dette er især tydeligt i FPS-spil (first-person-shooter) som Gears 5 og Call of Duty. Vi kan f.eks. se et lille lysomrids omkring sigtekorset i midten af skærmen. Bittesmå lyseffekter, f.eks. regndråber på skærmen, snefnug og lignende, kan i nogle tilfælde også blive lidt slørede, fordi bagbelysningen skal arbejde med at variere lysstyrken.
Samtidig skal vi ikke overdrive effekten af dette, for generelt giver QN90B et utroligt behageligt og problemfrit billede. Samsung-skærmen gengiver hurtige bilspil og actionspil med skarpe og glidende bevægelser. Den nuancerede farvegengivelse får bilsimulatorer som Forza Horizon til at se meget realistiske ud.
Lydkvalitet
Til trods for, at QN90B er tynd på ydersiden, har Samsung formået at få plads til ganske gode højttalere i det slanke kabinet. Vi fik overraskende god lyd fra de indbyggede højttalere. Stemmegengivelsen var klar og tydelig og med god fylde i bassen til musik og lydeffekter.
QN90B kan også sende Dolby Atmos-lydsignaler til en kompatibel soundbar, enten via HDMI eARC eller ved trådløs lydoverførsel via Wi-Fi (bemærk: dette kræver en kompatibel Samsung-soundbar). Men så kan du også drage fordel af funktionen Q Symphony, som bruger de indbyggegde højttalerne i samspill med soundbar’en.
Konklusion
Samsung QN90B er et TV med flere lyspunkter, bogstavelig talt: Denne MiniLED-skærm har glimrende lysstyrke og kontrast, lav forsinkelse og fremfor alt gode tilslutningsmuligheder. Det er simpelthen et blændende god allround-TV, som også fungerer godt til gaming! Med en hurtig brugergrænseflade, som byder på masser af streamingtjenester, er det en smal sag at anbefale dette TV.
Også i denne test:
TCL QLED760 (43QLED760)
Gaming-TV på budget
Med TCL QLED760 får du et spilvenligt TV med flot ydelse til prisen.
LG OLED C2 (OLED42C2LA)
Perfekt gaming-TV
Gamere kommer virkelig til veldækket bord med LG OLED C2 - et TV som fungerer fremragende til alle typer spil.
Panasonic LZ980E (TX-42LZ980E)
Kompakt og glimrende allround-TV
Panasonic TX-42LZ980E fungerer glimrende til både gaming og generel TV-underholdning.
Sony A90K (XR-42A90K)
Fint TV til PlayStation 5
Sonys kompakte OLED-skærm leverer glimrende billed- og lydkvalitet, selv om spilresponsen kunne have været hurtigere.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer