Dette TV er en af de mest populære modeller fra Philips. Det har fået tilnavnet The One, fordi det byder på mange fine funktioner til en gunstig pris. Vi har tidligere testet modellen i 65 tommers udgave, men lillebror på 43 tommer har præcis de samme specifikationer – inklusive tresidet Ambilight-lys!
Philips The One
Philips-skærmen adskiller sig fra de øvrige testdeltagere på flere områder. For det første kan det mærkes på byggekvaliteten, at vi har at gøre med en lidt dyrere og mere eksklusiv model. TV’et har en stilig sølv-finish og en T-formet fod, der kan drejes. På bagsiden finder vi det karakteristiske Ambilight-lys, der lyser væggen bagved op med farver, der matcher handlingen på skærmen.
I modsætning til det slanke TV er fjernbetjeningen af den tykke slags. Til gengæld har den store og tydelige knapper, og betjeningen virker hurtig og responsiv.
Android-brugerfladen betyder, at man får bred adgang til de nyeste apps og tjenester, inklusive Disney +, HBO Max med flere.
Philips The One er også kompatibelt med HDR-videoformaterne HDR10+ og Dolby Vision. Dermed er man sikret, at mange af de nyeste film og serier kan vises i det bedste tilgængelige format.
Tilslutningsmulighederne er gode med fire HDMI-indgange, inklusive eARC-lydreturkanal.
Skærmfrekvensen er dog begrænset til 60 Hz, og TV’et vil derfor ikke kunne udnytte den hurtigste grafik (4K 120 fps) fra Xbox Series X eller PlayStation 5.
Billedkvalitet
43 tommers udgaven af Philips The One har et panel af typen VA med Direct LED-bagbelysning (de større versioner har IPS-paneler). Lysstyrken og farvegengivelsen er både stærk og klar.
Vi er også imponeret over den billedskarphed, PUS8506 formår at få frem. Indhold i ægte fuldskærms 4K-opløsning, f.eks. Netflix-serien Snabba Cash, ser rigtig lækkert ud på det kompakte Philips-TV. PUS8506 formår desuden at bevare sømløse og jævne bevægelser, når handlingen går hurtigt.
Kontrasten fra denne LCD-skærm er ikke i sig selv banebrydende. Philips-skærmen får imidlertid god hjælp af Ambilight-lyset, som lyser væggen bag TV’et op i matchende farver. Det giver ekstra indlevelse og engagement til billedoplevelsen og får faktisk denne 43-tommer til at virke lidt større, end den er!
Lydkvalitet
På lydsiden er Philips udstyret med stereohøjttalere og 2 x 10 watt udgangseffekt. Lyden fra de indbyggede højttalere er forholdsvis tynd, uden særlig meget bas, og bærer ikke præg af at være særlig eksklusiv. Stemmer lyder lidt indelukkede i forhold til de bedste i testen.
Konklusion
Vi har tidligere rost Philips PUS8506 i 65 tommers versionen, og det er glædeligt at se, at 43 tommers udgaven også holder niveauet. Philips-skærmen er blandt de dyreste i testen, men har til gengæld god billedprocessering og bred formatunderstøttelse, som bidrager til, at det meste TV-indhold ser rigtig godt ud. Desuden formår Ambilight-lyset at skabe lidt ekstra stemning, når der er filmaften derhjemme.
Også i denne test:
Hisense A7GQ (43A7GQ)
Kinesisk udfordrer
Hisense A7GQ kan prale af en ny og spændende brugerflade, men billedoplevelsen er lidt bleg i forhold til de bedste.
LG NANO756 (43NANO756)
Mangler kontrast
LG NANO756 er et flot og brugervenligt TV, men billedkvaliteten lever ikke helt op til forventningerne.
Samsung Q60A (QE43Q60A)
Slankt og lækkert QLED-TV
Samsungs billigste QLED-model byder på slankt design, flot billedkvalitet og en letanvendelig brugerflade. Det er kun lyden, der skuffer lidt.
Sony X89J (KD-43X89J)
Godt til gaming
Sony X89J er en af de dyreste modeller i testen og udmærker sig med flere fikse funktioner. Alligevel skiller det sig ikke meget ud i forhold til de billigere udfordrere.
Xiaomi Mi TV P1 43
Prisgunstigt Android-TV
Fra kinesiske Xiaomi kommer et TV, der klarer sig godt i forhold til konkurrenterne – endda til en lavere pris.
TCL C725 (43C725)
Godt til det meste
Med TCL C725 får du et flot billede og god lyd til en fornuftig pris.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer