TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Test: LG 55SK8500

Top-tv med stjernenykker

Topmodellen fra LG er et bragende godt tv på mange måder, men har også nogle udfordringer.

Af / 19/11/2018 - 13:43
LG 55SK8500

Lyd & Billede mener

  • God kontrast og farvegengivelse. Fint sortniveau. God billedprocessering med jævne bevægelser gør det velegnet til det meste indhold.
  • En forstyrrende effekt med støj i form af vertikale linjer trækker helhedsindtrykket ned på sport.

SK8500-serien er en af LG’s topmodeller for 2018. Det slanke design kan bestemt minde om OLED-skærmene fra samme hold. 55SK8500 har en glat bagside med indfældede tilslutninger, som også gør det nemt at vægmontere. Det har væsentlig flottere byggekvalitet og finish end mange af de billigere modeller.

Brugervenlighed og funktioner

LG’s tv benytter sydkoreanernes egen WebOS smart-brugerflade og pegefjernbetjeningen Magic Remote. App-udvalget er klart godkendt med de vigtigste tjenester på plads. Det er et “Netflix Approved TV”, hvilket betyder, at det er ekstra hurtigt til at indlæse streaming-tjenesten. Skærmen er også hurtig nok til gamerne med knap 14 millisekunders forsinkelse (input lag).

Billedkvalitet

LG 55SK8500 kommer fuldt lastet med billedmæssige lækkerier og har et topspecificeret LCD-panel med NanoCell-teknologi – bittesmå nanokrystaller, der pepper farvegengivelsen op. Indvendig har det fuldgyldig LED-bagbelysning med Local Dimming.

Tv’et ser for det meste bragende godt ud på sport. Billedet er knivskarpt, også når bolden er i bevægelse. Vores testklip fra Premier League får superfine farver, hvor både spillere og publikum formelig popper ud af skærmen. God betragtningsvinkel gør, at LG formår at bevare et godt billede, når man betragter det fra siden.

Desværre er der en svaghed, som trækker det samlede indtryk ned: Vores testeksemplar havde tynde vertikale ujævnheder i billedet, som lagde noget af et slør over billedmaterialet. Det er især synligt på fodbold på grund af de store, sammenhængende græspartier og bliver let en distraktion.

Annonce

Problemet er ikke lige så fremtrædende på film og tv-serier. Her sørger den eminente LED-bagbelysning for god kontrast og et dybt sortniveau. En Netflix-serie som Stranger Things i 4K HDR-kvalitet ser fantastisk ud på LG-skærmen, i høj grad takket være understøttelse af Dolby Vision.

Lydkvalitet

LG’s tv har et opgraderet lydsystem med 40 watt udgangseffekt og bedre lydprocessering, inklusive understøttelse af Dolby Atmos surround-lyd. Og det lyder faktisk meget bedre end forventet: Der er god klarhed i stemmer, overraskende fyldig bas og en markant surround-effekt.

Konklusion

LG 55SK8500 er som udgangspunkt en glimrende skærm til film, serier og andet tv-indhold. Den kan måle sig med de bedste på farver og kontrast, og leverer helt i top, hvad angår skarphed under bevægelse. LG’s tv er tæt på også at være ideelt til sport, hvis det ikke havde været for en irriterende skærmeffekt, der forstyrrer billedoplevelsen lidt.

LG 55SK8500 side 45610 LG 55SK8500 45611
<
>
(Foto: Producent)
Karakter
LG 55SK8500

Også i denne test:

Philips 55PUS8303

Oprykningsklar

Med denne Philips-model tager vi et klart skridt op ad kvalitetsskalaen.

Flot design og byggekvalitet, barberbladsskarpt billede og stærk lyd gør 65PUS8303 til et godt tv på alle måder.
Lidt tam kontrast sammenlignet med de allerbedste.
Læs hele testen

Samsung UE55NU7475

Godt til det meste

Samsung-skærmen har et flot billede, et væld af smarte funktioner og masser af apps om bord. Et rigtig godt køb!

Gennemført design, en god smart-tv-del med et godt app-udvalg, skarp billedkvalitet samt lav input lag.
Kontrast og sortniveau er ikke helt på niveau med de bedste.
Læs hele testen

Panasonic TX-55FX780E

Favorit for filmfans

Panasonic imponerer med et gennemført tv, der scorer godt over hele linjen, inklusive meget lækker billedkvalitet.

Panasonic-skærmen kan prale af eksklusivt design og ditto byggekvalitet, gennemført billedkvalitet og lyd samt en smart tv-løsning, der er nem i brug.
Prisen er lidt højere end hos konkurrenterne, og Panasonic har ikke det største app-udvalg.
Læs hele testen

Sony KD-55XF8505

I skyggen af storebror

Efter at Sony 65XF9005 gik sejrrigt ud af vores forrige stortest, var vi spændt på, om XF8505 også ville indfri forventningerne. Men ikke denne gang!

Sony-skærmen har stærk billedprocessering med god skarphed, glatte bevægelser og fin farvebalance.
Kontrasten er temmelig svag og gør, at Sony-skærmen fungerer dårligt med moderne HDR-video. Smart-platformen (Android 7.0) virker også forældet.
Læs hele testen

TCL 55DC760

Frisk og frækt

Kinesiske TCL imponerer med frisk design og moderne funktioner.

DC760 byder på nyskabende design, en opgraderet smart-platform med Android 8.0 samt imponerende billedkvalitet med god lysstyrke og kontrast.
TCL er ikke det mest jævne på bevægelser.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen