Den nyankomne fra Panasonic kan til forveksling ligne en OLED-skærm: TX-55FX780 har et usædvanlig lækkert og slankt design med billedpanelet limet på en plexiglasplade. Byggekvaliteten er flot med en solid fod i stål og generelt lidt tungere materialekvalitet, end man ser på de sydkoreanske og kinesiske konkurrenter.
Brugervenlighed og funktioner
Panasonic går imod strømmen og har valgt at køre deres egen smart-tv-platform (My Home Screen), som fungerer rigtig godt. Menuerne er velordnede og overskuelige, og der er generelt ikke meget “støj”, der kan forstyrre tv-oplevelsen. Her kunne selv Google lære noget efter vores mening!
App-udvalget er ikke så stort som hos de bedste, men vigtige streaming-tjenester som Netflix, Amazon Prime, YouTube, Viaplay og SF Anytime er med på listen.
Fjernbetjeningen er Panasonics trofaste og konservative remote med store, tydelige knapper. Nuværende Panasonic-ejere vil føle sig hjemme. Bortset fra en Netflix-knap er der ikke meget, der er nyt eller svært at vænne sig til.
Billedkvalitet
Panasonic FX780 er lagt tilrette for bedst mulig billedkvalitet. Det har et 100 Hz LCD-panel med LED-kantbelysning kombineret med samme type videoprocessor, som anvendes i OLED-modellerne (HCX, Hollywood Cinema Experience). Det åbner for avanceret billedprocessering inklusive Local Dimming i mørke partier af skærmen.
Vi kunne hurtigt fastslå, at Panasonic-skærmen tager sig godt ud med alle typer billedindhold. Den har først og fremmest glimrende kontrast og sortniveau, som virkelig får dybde og dynamik frem i handlingen. Farvegengivelsen er også flot – 55FX780 får masser af nuancer frem, samtidig med at det bevarer en naturlig farvebalance.
De krævende HDR-sekvenser i serier som Stranger Things (Netflix) og Jack Ryan (Amazon Prime) skiller klinten fra hveden, og her viser Panasonic, hvem der er chef i klassen. TX-55FX780E stiller konkurrenterne i skyggen, når det gælder kontrast og sortniveau, og er faktisk en af de bedste LCD-skærme, vi har set i år.
Hvis du vil have noget utvetydigt bedre end dette, skal du over i OLED – eller LCD med ægte bag-LED- og/eller QLED-teknologi – og det koster som regel flere penge.
Lydkvalitet
Panasonic har ikke nogen specielt avanceret højttalerløsning, men de enheder, der sidder i, gør et godt stykke arbejde. Lyden er fyldig med god klarhed i dialogerne, og man kan skrue godt op for lyden, uden at tv’et virker stresset eller forvrænger. Vi mener, at den indbyggede tv-lyd klart er godkendt, men TX-55FX780E vil selvfølgelig også have gavn af en soundbar med subwoofer.
Konklusion
Panasonic har leveret mange gode tv’er i år (inklusive OLED-skærmene FZ800 og FZ950), og TX-55FX780E føjer sig flot ind i rækken. Det koster ganske vist lidt mere end de fleste af konkurrenterne, men giver også valuta for pengene i form af råstærk lyd- og billedkvalitet. Design og brugervenlighed er ligeledes i højsædet på denne topmodel. En velfortjent testvinder!
Også i denne test:
Philips 55PUS8303
Oprykningsklar
Med denne Philips-model tager vi et klart skridt op ad kvalitetsskalaen.
LG 55SK8500
Top-tv med stjernenykker
Topmodellen fra LG er et bragende godt tv på mange måder, men har også nogle udfordringer.
Samsung UE55NU7475
Godt til det meste
Samsung-skærmen har et flot billede, et væld af smarte funktioner og masser af apps om bord. Et rigtig godt køb!
Sony KD-55XF8505
I skyggen af storebror
Efter at Sony 65XF9005 gik sejrrigt ud af vores forrige stortest, var vi spændt på, om XF8505 også ville indfri forventningerne. Men ikke denne gang!
TCL 55DC760
Frisk og frækt
Kinesiske TCL imponerer med frisk design og moderne funktioner.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer