8303-serien har en mere eksklusiv og tillidsvækkende finish end den billigere 7363-serie fra Philips. Tv’et er tungere, alting virker lidt mere solidt skruet sammen, og foden af plexiglas giver en luksuriøs følelse.
Brugervenlighed og funktioner
I lighed med andre Philips-modeller er der tale om et Android-baseret smart-tv (version 7.0). En anden smart finesse er muligheden for at fjernstyre Philips Hue LED-pærer. Det kan bruges til at udvide Ambilight-lyset til hele rummet, hvis man vil.
65PUS8303 leveres med dobbeltsidet fjernbetjening med tastatur på bagsiden og har en separat gaming-mode med en forsinkelse på 30 millisekunder.
Billedkvalitet
65PUS8303 har et opgraderet 100 Hz “Nano LED” LCD-panel kombineret med Philips’ kraftfulde P5 videoprocessor. Alt dette kan også mærkes på billedkvaliteten i praksis: Philips-skærmen har en meget jævn lysfordeling uden synlige ujævnheder, lyse pletter eller lignende. Betragtningsvinklen er ligeledes god.
Philips leverer god ydelse. Bevægelserne er jævne og glatte uden problemer med støj. Farvegengivelsen er også virkelig stærk, uden at det bliver alt for overdrevet. Afgjort et glimrende tv til sport og spil!
Når det gælder aftenhygge med film, har Philips ikke lige så overbevisende kontrast som de sejeste konkurrenter. Ambilight-lyset hjælper imidlertid med at løfte oplevelsen af kontrast, fordi det lyser bagvæggen op med lys, der matcher skærmbilledet. Samlet set leverer Philips derfor en flot billedoplevelse.
Lydkvalitet
Som det sømmer sig for en lidt dyrere model, har Philips 65PUS8303 også et lidt kraftigere lydsystem med en ekstra bashøjttaler på bagsiden. Tv-lyden er krystalklar, og det kan spille højt uden generende forvrængning. Her får man ordentlig pondus og resonans i stemmer såvel som mere tryk på publikumsbruset ved sport. En klar forbedring i forhold til de billigere tv’er i testen.
Konklusion
Med denne Philips-model tager vi et skridt op i pris, og det kan mærkes på billedkvaliteten. Her får du bedre skarphed, klarere farver og mere jævne bevægelser end på de lidt billigere modeller. Lyden er også en klar forbedring. Alt dette gør Philips 65PUS8303 til et anbefalet køb i premiumklassen.
Også i denne test:
LG 55SK8500
Top-tv med stjernenykker
Topmodellen fra LG er et bragende godt tv på mange måder, men har også nogle udfordringer.
Samsung UE55NU7475
Godt til det meste
Samsung-skærmen har et flot billede, et væld af smarte funktioner og masser af apps om bord. Et rigtig godt køb!
Panasonic TX-55FX780E
Favorit for filmfans
Panasonic imponerer med et gennemført tv, der scorer godt over hele linjen, inklusive meget lækker billedkvalitet.
Sony KD-55XF8505
I skyggen af storebror
Efter at Sony 65XF9005 gik sejrrigt ud af vores forrige stortest, var vi spændt på, om XF8505 også ville indfri forventningerne. Men ikke denne gang!
TCL 55DC760
Frisk og frækt
Kinesiske TCL imponerer med frisk design og moderne funktioner.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer