TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sharp EQ3EA (55EQ3EA)

Skarpt comeback?

Denne model fra Sharp leverer en god kombination af billedkvalitet og brugervenlighed. Men konkurrencen er hård!

Af / 14/10/2022 - 09:00
Sharp EQ3EA (55EQ3EA)

Lyd & Billede mener

  • Sharp-skærmen har en fin farvegengivelse, og Android-systemet giver et bredt udvalg af apps.
  • Billedfrekvensen er begrænset opad til 60 Hz.

Sharp var i sin storhedstid en kendt mærkevare inden for TV, med et bredt spekter af LCD-skærme i porteføljen. Vi, som har været med et stykke tid, husker godt AQUOS-navnet fra gamle dage!  

De seneste år har der været lidt stille omkring den japanske producent, men nu er mærket genopstået og vil fremover være på hylderne hos bl.a. Power. EQ-serien består af QLED LCD-skærme, som leveres i skærmstørrelser fra 50 til 75 tommer. Og priserne er tilsyneladende fornuftige. 

EQ3 55 dimensions scaled e1665158320279

Sharp EQ3

Modellen fra Sharp har et stiligt design med slank aluminiumsramme. EQ3-serien, som vi tester her, leveres i sort, men den fås også i en version i sølv, kaldet EQ4. Skærmen står på en enkel, centermonteret fod. Den kræver lidt fingersnilde at montere, men giver et pænt inntryk. 

Brugervenligheden er også fin: Sharp har endnu ikke taget skridtet til den nyeste Google TV-platform, men leverer i stedet TV’et med en lidt ældre Android-version, som til gengæld er nem at betjene.  

Annonce

Menuen er overskuelig og har det forventede brede udvalg af app’er og streamingtjenester. TV’et leveres med to fjernbetjeninger, men vi fandt, at den enkleste version fungerer fint til daglig brug. 

55EQEA understøtter videoformaterne HDR10, HLG og ikke mindst Dolby Vision, som sørger for, at meget af det streamede indhold vises optimalt.  

Sharp-skærmen har også fire HDMI-indgange, som på papiret understøtter den nyeste 2.1-standard. Billedfrekvensen på denne model er imidlertid begrænset til 60 Hz og ikke 120 Hz, som vi ser det hos nogle af konkurrenterne. Man vil derfor ikke kunne udnytte den fuldt ud med de nyeste spilkonsoller.

Sharp EQ3 remote Sharp Android TV 55EQ3EA
<
>
Sharps fjernbetjening sender signaler via Bluetooth i stedet for infrarødt, så det ikke er nødvendigt at pege direkte mod skærmen. (Foto: Audun Hage)

Billede og lyd

På billedsiden bruger Sharp en kendt opskrift i form af et LCD-panel med QLED-teknik, det vil sige kvanteprikker (Quantum Dots), som bidrager til at udvide farvespektret.  

55EQ3EA leverer en flot og nuanceret farvegengivelse, som ser neutral og korrekt ud ved Film-indstilling. På dette område er Sharp-skærmen faktisk blandt de bedre i testen. På den anden side er lysstyrken relativt tam (målt til 400 nits i Film-indstilling), og giver ikke lige så meget krudt i HDR-effekterne som et par af konkurrenterne. 

Det mærkes også på billedoplevelsen i praksis, at Sharp ikke er lige knivskarp og flydende som de bedste i testen. Selv om 55EQ3EA er udstyret med bevægelseskompensering (Smooth Motion interpolering), rækker den ikke helt op til de flydende bevægelser fra især TCL og Philips. 

Og hvad med lyden? Jo, bag lydsystemet i EQ-serien står ingen ringere end Harman Kardon, og det består af integrerede stereohøjttalere, som sidder i en lille ‘soundbar’ under skærmen. Stemmegengivelsen er tydelig og fin, men bassen er ikke noget at tale om. Skulle man få lyst til at udvide med en separat soundbar, er det i hvert fald godt at vide, at TV’et understøtter lydformater som Dolby Atmos og DTS-X via eARC lydudgangen. 

Alt i alt er Sharp-skærmen et nemt TV have med at gøre, og vi bemærker os, at den også fås i 65- og 75-tommer (65EQ3EA, 75EQ3EA) til nogle få tusindlapper ekstra. Men konkurrencen i denne prisklasse er benhård! 

Karakter
Sharp EQ3EA (55EQ3EA)
Basic

Også i denne test:

Samsung Q75B/Q77B (QE55Q77B)

Smart design, middelmådig kontrast

Denne åleslanke Samsung-skærm er spækket med finesser. Vi savner bare lidt mere fut i kontrasten!

Samsung-modellen har et flot design og god brugervenlighed med masser af moderne finesser. Tilslutningsmulighederne er også gode.
Kontrasten er er midt i feltet og ikke helt på højde med de bedste i testen.
Læs hele testen

LG NANO81 (55NANO816QA)

Svag kontrast

LG-skærmen scorer højt på brugervenlighed, men billedkvaliteten er ikke den bedste, vi har set.

LG-skærmen har et fint design og en flot brugergrænseflade med mange apps.
Kontrasten er mindre imponerende og giver en udvasket billedoplevelse.
Læs hele testen

Sony X85K/X89K (KD-55X89K)

Smart og spillevenlig

Dette TV fra Sony er velegnet til gaming og leverer både god brugervenlighed og fin billedkvalitet.

Sony-skærmen leverer strålende lysstyrke og fin kontrast, som gør den velegnet til at se TV i lyse rum.
Sortniveauet og farvegengivelsen er ikke på højde med de bedste, og lyden er skuffende tynd.
Læs hele testen

TCL QLED860 (55QLED860)

Hurtig, kontrastrig og brugervenlig

TCL QLED860 er udstyret med den opdaterede Google TV-brugergrænseflade, og det leverer en rigtig lækker billedkvalitet til prisen.

TCL QLED860 giver et rigtig flot billede, rigt på kontrast, og derudover en fin Google-brugergrænseflade og gode tilslutningsmuligheder.
TCL har en lidt smallere indsynsvinkel end konkurrenten fra Philips, og lyden er lidt tyndere end forventet.
Læs hele testen

Philips The One (55PUS8897/12)

Farverig billedoplevelse!

Philips The One leverer imponerende skarp billedkvalitet og har desuden en særlig finesse i ærmet – Ambilight!

Philips-skærmen leverer et meget skarpt og kontrastrigt billede, samtidig med at det farverige Ambilight-lys sørger for at give oplevelsen et ekstra boost.
Lyden er relativt tynd og skriger om hjælp fra en soundbar eller et lydsystem.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

20 år med Ambilight: Her er Philips' hidtil bedste TV

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne