3D er stille og roligt i færd med at blive allemandseje. Filmbranchen har taget teknologien til sig, det samme har spilbranchen og samtidig begynder tv-stationerne at tilbyde egne 3D-kanaler. Alt dette betyder, at vi endelig begynder at få bedre adgang til 3D-indhold.
Udvalget af 3D-klare tv er øget kraftigt den seneste tid. Ser vi på store producenter som Samsung og LG er næsten samtlige modeller, både LED/LCD og plasma, nu forberedt til 3D. I fjor var 3D forbeholdt topmodellerne, men i år siver de ned til de lidt enklere modeller i mere tilgængelige prisklasser.
Det betyder ikke, at du skal løbe ud og købe det billigste 3D-tv, du kan finde, i hvert fald ikke hvis det er maksimal 3D-oplevelse, du er ude efter. Derimod betyder udviklingen, at de, der er mindre interesseret i at betale for 3D ”, får det med i købet” og har mulighed for at prøve det, når de ønsker.
Testen
Jo bedre tv, jo bedre kvalitet får også 3-oplevelsen. Samtidig ser vi en klar sammenhæng mellem skærmstørrelse og dybdefølelse. Et 3D-tv på under 40-t0mmer er ikke meget bevendt, og allerhelst bør du gå efter 46-tommer eller større for at få maksimalt udbytte af de tredimensionelle effekter. Vi skal heller ikke glemme, at et 3D-tv kommer til at vise 2D-billeder det meste af tiden, og derfor er egenskaber som kontrast, sortniveau og farvebalance lige så vigtige som før.
Sharp LC-46LE831S
Skarp udfordrer
Denne model fra Sharp er en stærk kandidat til årets allround-tv.
Sony KDL-55HX820
Lækker monolit
Sony stiller med en lækkerbisken af et 3D-tv, som giver god ydelse på både 2D og 3D.
Philips 55PFL7606H
Meget 3D for pengene (bedste køb)
Philips byder på en lækker storskærm med polariseret teknik. 55PFL7606 er faktisk den største, vi hidtil har testet med passive briller.
Panasonic TX-P65VT30Y
Fortsat på toppen (bedst i test)
Panasonic viser muskler med en topmodel i referenceklassen til meget gunstig pris!
Samsung PS64D8005
Stilig kolos
Samsungs populære kæmpeplasma er vokset med en tomme, uden at selve tv´et er blevet større.