Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Grundig Vision 9 55 VLX 9470 BP

Skarp udfordrer

Grundig er et navn, der lyder bekendt i manges ører, og nu er de tilbage med en overkommelig 55 tommers model, der skal udfordre de mere etablerede 4K-producenter.

Skrevet af / 22/12/2014 - 00:01
Grundig Vision 9 55 VLX 9470 BP
Audun Hage

Vision 9 er Grundigs “junior-topmodel” og befinder sig lige under den mere prestigefyldte Fine Arts-serie. Vision 9 byder på et stilrent design præget af en blanksort ramme og en sølvfarvet soundbar nederst. Soklen består af to fødder, der monteres på hver sin side. Bemærk derfor, at tv-bordet skal være 90 cm bredt eller mere for at være stort nok.

Brugervenlighed og funktioner
Vision 9 UHD 55 kan prale af gode tilslutningsmuligheder, heriblandt tredobbelt HD tv-tuner til jordbaserede, kabel- og satellitkanaler. Desuden er der smart-tv funktioner som Intel Wi-Di, hvor man kan få sit pc-skærmbillede direkte op på tv’et.

Af videotjenester er der YouTube og Netflix om bord. Grundig har endda inkluderet en dedikeret Netflix-knap på fjernbetjeningen, så man kan trykke sig direkte ind uden omveje. Smart! Derudover er tv’et temmelig sparsomt udstyret med apps, men har dog to HDMI 2.0 indgange til tilslutning af 4K-medieafspillere.

Billedkvalitet
Vision 9 har en billedæstetik, der adskiller sig markant fra de andre skærme i testen. Fabriksindstillingen er meget lys, og derfor bliver de dele af billedet, der skulle være sorte, snarere grå. Billedet har også et blåligt skær som følge af for høj farvetemperatur. Disse svagheder kan dog løses med kalibrering eller finjustering med en Blu-ray testdisk.

Grundig har en fin billedmenu, hvor man kan se forskellen før og efter indstillinger. Da vi tjekkede de forprogrammerede billedindstillinger, fandt vi til gengæld, at de generelt så meget ens ud.

Grundig-skærmen understøtter HDMI 2.0, men ikke Netflix 4K. Derimod fungerede det godt med vores 4K-pc som kilde. Vision 09 ser rigtig lækkert ud, når det fodres med 4K-signaler – et godt eksempel på, at bedre billede ind også giver bedre billede ud.

Blu-ray og SD ser derimod ikke så imponerende ud: Selv om Vision 9 gør et godt stykke arbejde med at opskalere SD- og HD-optagelser, er støjreduktionen ikke på niveau med f.eks. LG eller Panasonic. Hertil kommer en del synlig “color banding”, hvor overgange mellem farvenuancer bliver tydelige. Vision 9 er heller ikke fri for typiske kant-LED problemer. Vi aner lidt ujævn lysfordeling, især ud mod kanterne.

Lydkvalitet
Grundig er kendt for at lægge vægt på lydkvalitet i deres fjernsyn, og denne model er ingen undtagelse. Højttalerne sidder fremadvendt i en separat mini-soundbar under skærmen, kombineret med en dedikeret bashøjttaler på bagsiden. Resultatet hører man straks: Mens mange af deltagerne har en diffus, indelukket lyd, er Grundig klart og tydeligt i sin gengivelse af tale og lydeffekter.

Konklusion
Grundig tilbyder en 55 tommers 4K-skærm til en attraktiv pris. Der er flere positive ting at bemærke, såsom at brugervenlighed og lydkvalitet er godt varetaget. Billedkvaliteten er mere på det jævne og kan ikke hamle op med kontrast og billedprocessering hos de bedste af konkurrenterne.

Lyd & Billede mener

Flot design, god brugervenlighed og ikke mindst testens bedste lydkvalitet er blandt lyspunkterne på Vision 9. Med lavere kontrastomfang og sortniveau når billedkvaliteten ikke op på siden af de bedste i testen.

Også i denne test:

6 tv’er med 4K-opløsning

Panasonic Viera TX-55AX630E

Knivskarp allround-model

Panasonic har ry for velafbalanceret billedkvalitet på deres tv’er, og det nye 55AX630 skuffer ikke.

Rigtig god billedprocessering med glidende bevægelser, knivskarp 4K og god opskalering af lavopløste kilder gør 55AX630E til et godt allround-tv.
Tv’et mangler understøttelse af HEVC, hvilket udelukker Netflix i 4K-opløsning.
Læs hele testen

Samsung UE55HU6905

4K til lavpris

Et af markedets billigste 4K-tv’er kommer fra en velkendt producent: Samsungs 55HU6905 er en fin indgangsbillet til 4K, men ikke nødvendigvis den bedste …

God skarphed på 4K-materiale, et væld af smart-funktioner med bl.a. Netflix i 4K-version samt god brugervenlighed kendetegner Samsung-skærmen.
Dårlig opskalering af lavopløste kilder, en del synlig billedkomprimering og et tamt sortniveau gør, at billedkvaliteten ender på middel.
Læs hele testen

LG 55UB850V

Suveræn billedkvalitet

Sydkoreanske LG hviler ikke på laurbærrene, men giver virkelig meget for pengene med deres billige 4K-model.

55UB850V byder på knivskarp, kontrastrig billedkvalitet kombineret med nem betjening og et væld af smart-funktioner.
Lydkvaliteten er ikke mere end gennemsnitlig, og vi synes godt, LG kunne have valgt noget mere mat glas foran skærmen.
Læs hele testen

Thomson 55UZ8766

Lækre linjer

Kinesiske Thomson vil også være med i 4K-kapløbet og tilbyder en rendyrket 55 tommers model med flot design.

Lækkert design med en slank ramme, som får billedet til at svæve. Fin billedkvalitet fra 4K-kilder. Godt billedpanel med jævn lysfordeling.
Opskaleringen fra Blu-ray og SD-kilder kunne have været bedre, og farvegengivelsen er ikke så nuanceret som hos de bedste konkurrenter.
Læs hele testen

Philips 58PUS6809 12

Mere billede for pengene

Philips’ billigste 4K-model byder på 3 tommer større skærm end konkurrenterne, men alligevel er prisen forbløffende lav.

Stort, knivskarpt billede gør det til et prisbilligt 4K-tv i hjemmebiografen.
Billedprocesseringen er mere på det jævne med efterslæb, ujævne bevægelser og dårlig opskalering af lavopløste kilder.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top