Samsung har længe været kendt som trendsetter inden for tv-design, og deres buede 8-serie er en af de populære i år. Med det overkommelige HU6905 må vi nøjes med et mindre banebrydende design. Det er lidt tykkere end de dyrere Samsung-modeller, især nederst, hvor højttalerne sidder.
Byggekvaliteten er stadig helt kurant for denne prisklasse, og foden i børstet imiteret metal er elegant. Tilslutningsmulighederne er også gode: HU6905 understøtter den nyeste HDMI-standard (2.0) og kan desuden opgraderes på et senere tidspunkt med en såkaldt One Connect-boks.
Brugervenlighed og funktioner
HU6905 drager fordel af, at producenten har gjort sit hjemmearbejde, når det gælder brugervenlighed. Fjernbetjening og menusystem er logisk opbygget, og tv’et guider os igennem de indledende indstillinger på nem vis.
Er det et smart-tv, du vil have, så er Samsung blandt de bedste i klassen. Smart-portalen Smart Hub er rig på indhold med apps som Netflix, Viaplay, SF Anytime, HBO Nordic, Spotify, Skype og flere endnu.
Tv’et understøtter også Netflix med 4K, men vi havde problemer med Wi-Fi-stabiliteten på vores testeksemplar. Det blev forklaret som en mulig software-fejl, der var ved at blive ordnet. For at være på den sikre side anbefaler vi dog at bruge kablet internetforbindelse (Ethernet) til denne model.
Billedkvalitet
Samsung-skærmen anvender et LCD-panel med 4K-opløsning, hvor kantmonterede lysdioder (LED) står for belysningen. Vi får hurtigt bekræftet, at Samsungs panel ikke er blandt de mest kontrastrige. Mørke scener gengives med et blåligt farveskær, og man får ikke den helt store dybdefølelse.
Betragtningsvinklen er ganske smal, og man skal ikke sidde langt ude til siden, før billedet bliver meget falmet. På dette punkt må HU6905 se sig slået af konkurrenterne – og af mange Full HD-tv’er i samme prisklasse.
Tv’et har derimod ingen problemer med at få 4K-indhold til at se fejende flot ud. Fodret med videosignaler fra vores 4K-pc formår det at få forbløffende mange detaljer ud af 4K-filmen TimeScapes. Her kan man sidde tæt på skærmen uden antydning af synlige billedpunkter eller rudemønster. Billedet har dog en tendens til at bryde lidt op, når der er meget bevægelse eller information i optagelsen.
Blu-ray håndteres også godt, men igen er farvegengivelsen ikke særlig imponerende. Filmindstillingen virker falmet, og vi foretrak faktisk den mere overdrevne standardindstilling for at få noget fut i farverne.
Opskalering af video-optagelser i standardopløsning (SD) er heller ikke Samsungs stærke side: Vores arkivoptagelse af The Bodyguard i SD så forfærdeligt ud med meget synlig billedkomprimering og ujævn farvegengivelse.
Lydkvalitet
At HU6905 er lidt buttet med teoretisk bedre plads til højttalerne, har ikke hjulpet nævneværdigt på lydkvaliteten. Lydgengivelsen har okay fylde, men er meget diffus, fordi lyden spredes nedad og bagud.
Konklusion
Alt i alt et fjernsyn, der ser imponerende ud på 4K-indhold, men er dårligere til det indhold, der er lettest tilgængeligt lige nu, nemlig Blu-ray og HD-tv. Et plaster på såret er den gode smart-del, og at det understøtter Netflix 4K, hvilket giver automatisk adgang til 4K-underholdning.
Også i denne test:
Panasonic Viera TX-55AX630E
Knivskarp allround-model
Panasonic har ry for velafbalanceret billedkvalitet på deres tv’er, og det nye 55AX630 skuffer ikke.
Grundig Vision 9 55 VLX 9470 BP
Skarp udfordrer
Grundig er et navn, der lyder bekendt i manges ører, og nu er de tilbage med en overkommelig 55 tommers model, der skal udfordre de mere etablerede 4K-producenter.
LG 55UB850V
Suveræn billedkvalitet
Sydkoreanske LG hviler ikke på laurbærrene, men giver virkelig meget for pengene med deres billige 4K-model.
Thomson 55UZ8766
Lækre linjer
Kinesiske Thomson vil også være med i 4K-kapløbet og tilbyder en rendyrket 55 tommers model med flot design.
Philips 58PUS6809 12
Mere billede for pengene
Philips’ billigste 4K-model byder på 3 tommer større skærm end konkurrenterne, men alligevel er prisen forbløffende lav.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer