Thomson er et traditionsrigt brand, som nu produceres af TCL. Det kinesiske firma er en af verdens største tv-producenter og fast besluttet på også at blive store i Europa. For at opnå det har de bl.a. ansat Bang & Olufsens tidligere chefdesigner som kreativ direktør – hvilket vi så spændende eksempler på under årets IFA-messe.
Thomson 55UZ8766 har et flot design med en meget tynd ramme og forkromet fod. Skærmen er designet på en måde, der fremhæver billedet: Den tynde ramme giver indtryk af et billede, der nærmest svæver. Med sidevendte tilslutninger i venstre side er det også let at vægmontere.
Brugervenlighed og funktioner
Thomson og TCL har ikke gjort så meget ud af den grafiske brugerflade, som virker noget generisk. Vi er også usikre på, om fjernbetjeningen har nogen B&O-aner, for den er temmelig stor og plasticagtig. Til gengæld har den store, tydelige knapper. Smart-funktionerne er temmelig begrænsede, men Netflix i HD-version er der da.
Vi bemærker, at tv’et er lidt langsomt til at indlæse menuerne. Flere af knapperne virkede heller ikke, når vi befandt os inde i smart-menuen, men det skyldes muligvis tidlige firmware-problemer. Tilslutningsmulighederne omfatter DVB-C, -T2 og -S2 med CI+ kopibeskyttelse samt tre HDMI-indgange, der alle understøtter HDMI 2.0.
Billedkvalitet
Thomson/TCL er en veletableret producent af billedpaneler, og 55UZ8766 ser ud til at have et godt et af slagsen med ensartet lysfordeling uden generende pletter. Derimod lader det ikke til at have så avanceret billedprocessering som LG og Panasonic.
Fodret med 4K-signaler fra vores medie-pc leverer det godt nok et meget skarpt og støjfrit billede, men farvegengivelsen er ikke så nuanceret som hos LG og Panasonic. Opskaleringen fra HD og SD er heller ikke på niveau med de bedste. Billedet har en tendens til at bryde lidt op, når der er meget bevægelse på skærmen, og har ikke så effektiv interpolering.
Lydkvalitet
55UZ8766 har en okay lydgengivelse, men fraværet af bas gør stemmegengivelsen temmelig tynd. Vi savner lidt mere autoritet i dialogerne, især sammenlignet med Grundig Vision 9, som har væsentlig klarere lyd.
Konklusion
Trods et skarpt 4K-billede har Thomsons tv ikke helt det, der skal til for at blande sig med de bedste i denne hårde kappestrid. Det byder på et skarpt, støjfrit billede ved 4K-signaler, men er ikke lige så tilgivende over for HD og SD. Farverne er heller ikke så flotte og nuancerede som i testens førerfelt.
Thomson kan alligevel blive en hård udfordrer, hvis de finjusterer deres billedprocessering og brugervenlighed lidt. Denne model findes nemlig også i 65 og 85 (!) tommers versioner til konkurrencedygtige priser.
Også i denne test:
Panasonic Viera TX-55AX630E
Knivskarp allround-model
Panasonic har ry for velafbalanceret billedkvalitet på deres tv’er, og det nye 55AX630 skuffer ikke.
Samsung UE55HU6905
4K til lavpris
Et af markedets billigste 4K-tv’er kommer fra en velkendt producent: Samsungs 55HU6905 er en fin indgangsbillet til 4K, men ikke nødvendigvis den bedste …
Grundig Vision 9 55 VLX 9470 BP
Skarp udfordrer
Grundig er et navn, der lyder bekendt i manges ører, og nu er de tilbage med en overkommelig 55 tommers model, der skal udfordre de mere etablerede 4K-producenter.
LG 55UB850V
Suveræn billedkvalitet
Sydkoreanske LG hviler ikke på laurbærrene, men giver virkelig meget for pengene med deres billige 4K-model.
Philips 58PUS6809 12
Mere billede for pengene
Philips’ billigste 4K-model byder på 3 tommer større skærm end konkurrenterne, men alligevel er prisen forbløffende lav.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer