46ES6805 er en noget nedtrimmet version af topserien 8005, hvor Samsung har fjernet muligheden for styring via stemme eller bevægelse, men beholdt processorkraften, således at smartfunktionerne er lige så hurtige som på topmodellen.
Billedkvaliteten er overbevisende. Samsung-skærmens standard-indstilling smører imidlertid lidt for stærke farver på – og livredderne på Bondi Beach ser om muligt endnu mere solbrændte ud end normalt! Samsung gør også overdrevent brug af støjreduktion, som har en tendens til at udviske detaljer i billedet.
Tingene ser meget bedre ud, når vi skifter til tv´ets filmmodus, som bruger en mere korrekt farvepalette og skruer ned for unødvendig billedbehandling. Da er hudtonerne tilbage til normal, og billedet bliver desuden langt skarpere. Med den rigtige indstilling hæver Samsung sig helt op i toppen blandt de seks testdeltagere.
Lydkvalitet
Lyden fra Samsung-tv´et er klart forbedret i forhold til den forrige generation. Der er blevet fyldigere bas og klarere diskant, hvilket gør lydoplevelsen meget mere behagelig. Alligevel er der ingen tvivl om, at en separat soundbar vil være en stor forbedring.
Brugervenlighed
Samsung har altid sat brugervenligheden i højsædet, og det gælder også denne model. 46ES6805 reagerer meget hurtigt på kommandoer fra fjernbetjeningen, og menusystemet gør det nemt at komme hen, hvor du vil. Samsung er den producent, som er kommet længst med deres smarte tjenester, og portalen SmartHUB byder på flere apps, man ikke finder andre steder, herunder den nye app fra HBO, hvor du kan leje tv-serier via nettet. Vi savner dog en bedre fjernbetjening á la LG´s pege-fjernbetjening til at styre smarttjenesterne mere effektivt.
Konklusion
Samsungs nye 6-serie byder på rigtig mange finesser og høj billedkvalitet til en fornuftig pris. Med Smarthub internetportal, gode tilslutningsmuligheder og en billedkvalitet, som er tæt på topklasse, er dette tv utvivlsomt et godt køb. Lyden er også blevet bedre i forhold til forrige generation.
Også i denne test:
LG 47LM760
Smart og lækker
LG 47LM760 er et meget veludstyret tv med markedets bedste smart-fjernbetjening, men det mangler lidt billedkvalitet i forhold til de bedste.
Philips 47PFL6007T/12
Stærkt køb
Philips er tilbage i fin form med denne slanke og højtydende budgetskærm.
Sony KDL-46HX753
Bedst når det gælder
Hvis du er blandt dem, som sætter billedkvaliteten i højsædet, er Sony-skærmen det soleklare valg blandt testens seks deltagere.
Panasonic TX-L47DT50Y
Flot farvegengivelse
Panasonics plasmaskærme er berømte for deres gode billedkvalitet, men i år har japanerne ønsket at konkurrere med Samsung og LG på ”hjemmebane” med nye, flotte LED-baserede skærme.
Toshiba 46TL963
Meget for pengene
Der har været stille omkring Toshiba et stykke tid, men nu er japanerne tilbage med en ny serie med gode specifikationer og fornuftig pris.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer