Toshibas nye serie har fokus på billedkvalitet snarere end at kunne skilte med flest mulig finesser. Det har givet godt resultat i 46TL963´s tilfælde. Trods prisforskellen på 1.000 kroner, står den ikke langt tilbage fra testens bedste, når det gælder billedkvalitet.
Farvegengivelsen er utrolig flot og relativt neutral selv i standard modus. I modsætning til Samsung og LG er der ikke lige så stort behov for at trimme billedindstillingerne. Her er det mere ”plug & play”, som gælder. En anden fordel ved Toshiba-skærmen er det relativt matte frontpanel, som giver få refleksioner og bidrager til bedre kontrast i lyse omgivelser. Den er imidlertid plaget af samme problem som mange andre billige LCD LED-skærme, nemlig ujævn lysfordeling. Vi kan tydeligt se, at 46TL963 har tendenser til lyse pletter på skærmen i de mørkeste scener. Lysstyrken er imidlertid knaldstærk og bidrager til at øge den oplevede kontrast. Dette kommer også skærmen til gode, når man skal se 3D-film. For at presse prisen har Toshiba imidlertid ladet være med at vedlægge 3D-briller, så det må du regne med at købe ekstra til cirka 400 kroner stykket.
Lydkvalitet
Lyden fra Toshiba-tv´et er ganske triste sager. Her er der nul bas, og lydgengivelsen bliver derfor vældig tynd uden tryk i stemmegengivelsen. Behovet for separat lydanlæg kommer derfor tydeligere frem på 46TL963.
Brugervenlighed og finesser
Vi har lidt delte meninger om brugervenligheden. Mens fjernbetjeningen er et levn fra fortiden med mange små knapper, er menusystemet moderne og overskueligt. Det tager derfor ikke lang tid at vende sig til de almindeligste funktioner. Toshiba-skærmen kommer med Intel Wi-Di, som tillader trådløs billedoverførsel fra pc´er, som støtter dette. På den anden side har 46TL963 ikke indbygget trådløst netværk, så for at få trådløst internetopkobling må man købe en separat USB-dongle. Netportalen Toshiba Places har et ganske begrænset udvalg af tjenester. Udover standard apps, som Youtube, er der få lokalt forankrede tjenester at tale om.
Konklusion
Toshiba 46TL963 er ikke det dyreste tv i testen, men leverer flot billedkvalitet uden behov for de store justeringer. Vi føler alligevel, at denne model fremstår lidt ”afklædt”, da den mangler både 3D-briller og trådløst internet, sådan som den leveres i kassen.
Også i denne test:
LG 47LM760
Smart og lækker
LG 47LM760 er et meget veludstyret tv med markedets bedste smart-fjernbetjening, men det mangler lidt billedkvalitet i forhold til de bedste.
Samsung UE46ES6805
Smart folke-TV
Samsungs 6-serie er ikke bare lækkert at se på, den giver også den mest komplette smart-oplevelse i testen.
Philips 47PFL6007T/12
Stærkt køb
Philips er tilbage i fin form med denne slanke og højtydende budgetskærm.
Sony KDL-46HX753
Bedst når det gælder
Hvis du er blandt dem, som sætter billedkvaliteten i højsædet, er Sony-skærmen det soleklare valg blandt testens seks deltagere.
Panasonic TX-L47DT50Y
Flot farvegengivelse
Panasonics plasmaskærme er berømte for deres gode billedkvalitet, men i år har japanerne ønsket at konkurrere med Samsung og LG på ”hjemmebane” med nye, flotte LED-baserede skærme.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer