TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Philips The One 65” (65PUS8506/12)

Ambilight gør en forskel

Philips The One PUS8506 adskiller sig fra konkurrenterne ved sit farvestrålende omgivelseslys, som afgjort bidrager til at forstærke billedoplevelsen.

Af / 02/11/2021 - 14:04
Philips The One 65” (65PUS8506/12)

Lyd & Billede mener

  • Philips-skærmen leverer flot billedkvalitet med glimrende kontrast, og det farvestrålende Ambilight-lys er med til at løfte oplevelsen.
  • Lyden er relativt tynd og kan have brug for assistance fra en soundbar.

Dette TV fra Philips har fået tilnavnet “The One”. Ifølge producenten selv skyldes det, at PUS8506-modellen tilbyder alle de vigtigste funktioner til en attraktiv pris!

Philips The One

Designmæssigt er The One flot at se på, med en stilfuld fod og en slank ramme i lyst aluminium. Fjernbetjeningen er derimod lidt af en mursten: Philips måtte gerne have inkluderet en slankere og mere elegant variant, synes vi.

TV’et virker til gengæld hurtigt, responsivt og behageligt i brug. Android-brugerfladen giver bred adgang til de vigtigste apps og tjenester, inklusive Disney+, Paramount+ med flere.

Philips har også sørget for bred formatunderstøttelse: The One er kompatibelt med HDR-videoformaterne HDR10+ og Dolby Vision. Dermed er man sikret, at mange af de nyeste film og serier kan ses i det bedste tilgængelige format.

Skærmfrekvensen er imidlertid begrænset til 50/60 Hz, og TV’et vil derfor ikke kunne udnytte den hurtigste grafik (4K 120 fps) fra Xbox Series X eller PlayStation 5. Spilindstillingen er ellers glimrende, med ca. 10 millisekunders forsinkelse (input-lag). Desuden er det ret underholdende at spille med Ambilight-lyset aktiveret!

Annonce
Philips-PUS8506-design-scaled Philips-PUS8506-remote-scaled Philips-PUS8506-inputs-scaled
<
>
På tilslutningssiden kan Philips prale af fire HDMI-indgange, hvoraf to er HDMI 2.1-kompatible og understøtter gaming-funktioner som FreeSync og VRR.

Glimrende billede, men lidt tynd lyd

Ambilight er et velkendt Philips-patent, der lyser bagvæggen op med farver, som matcher handlingen. Det giver billedoplevelsen lidt af et pift, og det fik vi en påmindelse om, da vi tjekkede TV’et ud med 1. sæson af Squid Game.

Netflix-produktionen bruger i høj grad stemningsskabende lyssætning og HDR-effekter til at stimulere sanserne, og vi oplevede, at Ambilight-lyset bare trak os endnu mere ind i handlingen.

Philips PUS8506 PQ scaled
Philips-skærmen har gode kvaliteter på egen hånd, men Ambilight-lyset gør det hele til en mere medrivende billedoplevelse. Her fra Squid Game på Netflix.

Philips-skærmen klarer sig også glimrende på egen hånd, uden omgivelseslyset aktiveret. Det IPS-baserede LCD-panel giver en god betragtningsvinkel og har rigeligt med lysstyrke, som gør TV’et velegnet til at se fjernsyn i et fuldt oplyst rum.

Skarpheden er formidabel og formår virkelig at få detaljerne frem i en fartfyldt serie som Formula 1: Drive to Survive. Bevægelserne er glatte og sømløse, uden at det ser kunstigt ud. Kontrast og lysfordeling er også fuldt på højde med konkurrenterne i testen.

Billedmæssigt er PUS8506 klart blandt testens bedste. Derimod synes vi, at Philips kunne have gjort sig mere umage med lydgengivelsen. Lyden fra de indbyggede højttalere er forholdsvis tynd, og stemmer lyder lidt indelukket i forhold til f.eks. TCL. En separat soundbar er afgjort påkrævet, hvis man vil matche det farvestrålende billede!

Karakter
Philips The One 65” (65PUS8506/12)
Basic

Også i denne test:

Hisense A7GQ (65A7GQ)

Smart nykommer

Kinesiske Hisense kan prale af en ny og spændende brugerflade, men kontrast og skarphed er ikke på niveau med de bedste i testen.

Hisense-skærmen har et frisk design og en ny brugerflade, der på sigt kan udfordre Android og andre systemer.
Billedet er ikke det skarpeste, vi har set, og TV’et mangler en række lokale apps og tjenester.
Læs hele testen

LG NANO88 (65NANO886PB)

Trives bedst i lyse omgivelser

LG-skærmen leverer masser af lysstyrke, men mangler detaljer i de mørke områder.

LG-skærmen har god lysstyrke, hvilket gør den velegnet til at se TV i lyse rum. Lav forsinkelse og understøttelse af 120 Hz gør, at den kan fungere godt til gaming.
Kontrast og sortniveau kunne være bedre, og TV’et har synlige glorier omkring lyse objekter.
Læs hele testen

Nokia QLED Smart TV 65″ (6500D)

QLED-TV med nordiske rødder

Finske Nokia er tilbage på TV-markedet med en ny serie af Android-TV’er. Sig goddag til QLED Smart TV 6500D!

Nokias TV leverer et skarpt og farverigt billede med bedre kontrast end flere af konkurrenterne.
Skærmen kan være en udfordring at montere, og Android-brugerfladen halter lidt bagefter i forhold til de hurtigste TV’er i testen.
Læs hele testen

Panasonic JX800E (TX-65JX800E)

Fint til prisen

Panasonic er kendt for at levere god billedkvalitet til fornuftige priser. JX800E er deres første Android-TV og leverer fin ydelse til prisen.

Panasonic-skærmen serverer et skarpt og detaljeret billede med naturlige farver. Android-brugerfladen sørger for et godt udvalg af apps.
Kontrast og sortniveau er ikke helt på højde med de bedste, og Panasonic må nøjes med tre HDMI-indgange uden de nyeste gaming-funktioner.
Læs hele testen

Samsung AU8075 (UE65AU8075)

Fint billede til prisen

Samsung AU8075 har et slankt og fint design. Det er et prisgunstigt TV, men billedgengivelsen kan ikke matche producentens egne QLED-modeller.

Samsung-skærmen har et lækkert og placeringsvenligt design samt en fremragende brugerflade.
Billedet er ret gennemsnitligt og mangler lidt kontrast og nuancer i forhold til de bedste.
Læs hele testen

Sony X89J (KD-65X89J)

Flot farvegengivelse

Sony-skærmen har flere gode kvaliteter, men mangler lidt knald på kontrasten for at følge med de bedste.

Sony-skærmen byder på en flot, neutral farvegengivelse og rigeligt med tilslutningsmuligheder.
Kontrasten er lidt for lav til at hævde sig i forhold til de bedste TV’er i testen. Lydgengivelsen er også relativt tynd.
Læs hele testen

TCL QLED850 (65QLED850)

Stærkt på lyd og billede

TCL QLED850 kvitterer med glimrende billedkvalitet og lydgengivelse. Helt klart et af de allerbedste køb i prisklassen!

QLED850 har imponerende skarphed og kontrast. Bred formatunderstøttelse og gode tilslutningsmuligheder gør det til et fremragende allround-TV.
Betragtningsvinklen er noget begrænset, og billedet kan derfor opleves som lidt kontrastsvagt, når man sidder ude til siden. TV’et ser derfor bedst ud lige forfra.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

1 kommentar til “Philips The One 65” (65PUS8506/12)”

  1. Brian Nissen

    Jeg har også et philips tv.
    70pus8505 men jeg kan desværre ikke sige at det har et godt billede der er rigtig meget pixelering i mørke scener.
    Philips Danmark var ikke til nogen hjælp, de sagde at det var inde for deres specifikationer. Så nu siddet jeg med et tv, som jeg ikke har lyst til at tænde. Jeg venter bare på at det går i stykker, så kan jeg købe et nyt. Meget skuffende.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 år med Ambilight: Her er Philips' hidtil bedste TV

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne