Hvis du hører til dem, som kan lide at have et større tv end naboen, rammer Sharps seneste kreation plet! Det nye 70-tommer er et imponerende skue, før man i det hele taget har tændt for det. Med sine 177 centimeter diagonalt kan det byde på et billedareal, der er næsten dobbelt så stort som et 50-tommer! Det her er et tv, som retter sig mod erklærede film- og sportsfanatikere og dem, der sidder i en stor stue med lang afstand til tv-væggen, typisk 4-5 meter eller mere.
Tilslutninger og finesser
Når det gælder tilslutninger, har Sharp valgt at placere stikkene side- og nedadvendt, så de er nemmere at nå ved en eventuel vægmontering. Kun nogle få analoge stik vender direkte bagud. Tv’et har fire HDMI-stik, hvilket vi regner som standard i 2012.
Billedkvalitet
LC-70LE836S er et LCD-tv med såkaldt LED-baglys. Bag skærmen sidder tusindvis af små lysdioder, som tændes og slukkes i grupper. Det er en high-end teknik forbeholdt de bedste og dyreste LCD-skærme og giver et overlegent kontrast- og sortniveau. LC-70LE836S har en blændende kraftig lysstyrke, som er klart overlegen i forhold til plasmaskærmene og samtidig har vældig god kontrol: Her er der knap nok nogen spor af ujævn lysfordeling. Sortniveauet er også helt bælgmørkt, når filmen kræver det.
I standard billedmodus har Sharp-skærmen – som forventet – et ganske unaturligt billede med overmættede farver og overdreven kontrast. Det er også tydeligt, hvordan billedbehandlingen arbejder på overtid med at reducere støj og udjævne bevægelser. Resultatet bliver en billedmæssig grød. Det fungerer kort sagt ikke særlig godt, og førstehåndsindtrykket er, at Sharp smører alt for tykt på med farverne. Film-modus ser langt bedre ud, men er heller ikke perfekt. Farvegengivelsen er også her lidt ujævn med en farvebalance, som trækker i retning af det røde. Det gør, at billedet får et lidt rustent præg, og farvenuancerne glider lidt ind i hinanden. Konklusionen er klar – her må vi ind og justere!
Sharp har heldigvis udstyret LC-70LE836S med et væld af indstillingsmuligheder, såsom fuld farvekalibrering og gammajustering, og der skulle ikke mange ændringer til, før billedet så betragtelig bedre ud. Ved at slå alle billedbehandlingsfunktioner fra, reducere kontrasten og finjustere farveværdierne klarede vi at få et flot billede med langt mere naturlige farver. Slutresultatet blev faktisk rigtig godt, men vi havde gerne set, at Sharp havde inkluderet en færdig optimeret billedmodus.
Konklusion
Sharp LC-70LE836S er ikke bare det største tv, vi har set hidtil, det er også et af de bedste. Billedkvaliteten er i topklasse, og det gedigne skærmformat må helt klart siges at give en film- og sportsoplevelse ud over det sædvanlige. Sharps menusystem kunne godt have været mere overskueligt, og vi savner lidt bedre forhåndsprogrammerede billedindstillinger, men ellers er der ganske lidt at bekymre sig over, så længe man tager højde for, at den store skærm kræver lidt ekstra siddeafstand. Det her er et stort og fejende flot tv, som vi ikke nøler med at anbefale til dem, som er på storskærmsjagt.
Også i denne test:
Samsung 64E8005GU
Designerplasma
Samsung vækker opsigt med de lækre linjer på deres plasmamodel.
Panasonic 50VT50
King of the Hill
Panasonics bedste plasmaer har i en årrække været regnet som en reference for billedkvalitet. Årets model er yderligere forbedret, men nu begynder konkurrenterne at puste japanerne i nakken …
Grundig 55 VLE 9270 CP
Meget for pengene
For dig, der vil have et simpelt tv med god ydelse, er Grundigs nye skærm et interessant alternativ.
Samsung 55ES6805
Næsten komplet
Samsungs nye 6-serie byder på rigtig mange finesser og høj billedkvalitet til en fornuftig pris.
LG 55LM760T
Koreansk udfordrer
LG stiller med et tv, som kommer tæt på rivalen Samsung i design – men hvad med billedkvaliteten?
Sony 55HX855
Knaldgod allrounder
Sony viser med denne model, at de fortsat er en producent, man skal regne med, når det gælder tv. 855’eren er kort og godt overraskende god!
Panasonic L55DT50
Japansk LED-satsning
Panasonic er bedst kendt for deres plasmaskærme, men i år lancerer de også flere spændende LED-skærme, heriblandt mellemmodellen DT50.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer