9000-serien fra Philips har i flere år været regnet som et af de bedste tv, man kan købe og repræsenterer det ypperste af tv-teknologi. På denne modelserie bruger Philips et billedpanel med tusinder af lysdioder monteret bag skærmen (LED backlight). Lysdioderne er inddelt i grupper, som kan tændes og slukkes individuelt. Dette giver en fænomenal lyskontrol og betyder, at dele af skærmen kan være lys og mørk på samme tid, i modsætning til de mere udbredte kant-LED skærme, som har den samme lysstyrke over hel e skærmen. Men selv om de bagmonterede lysdioder tager ekstra plads, er den nye 9706-model overraskende tynd. For at opnå det har Philips blandt andet flyttet højttalerne ned i tv-soklen.
Billedkvalitet
Den største nyhed i år er alligevel det såkaldte Moth Eye Filter, som Philips har udviklet i samarbejde med Sharp. Det specielle filter regulerer lysudslippet fra skærmen og har den unikke egenskab at det slipper meget lys ud fra skærmen samtidig med at det slipper meget lidt lys den anden vej. Således opnås en fænomenal lysstyrke samtidig med at mørke partier forbliver mørke. Philips skærmen er også udstyret med en nyt skærmbelægning, som reducerer refleksioner betragteligt.
Når disse to filtre kombineres med det meget potente billedpanel, får man en billedkvalitet, som bare må opleves. Philips skærmen har en fænomenal kontrast og lysstyrke, og det mørkeste sortniveau, vi har registreret nogen sinde! Det bedste er alligevel, at skærmen beholder denne billedkvalitet i snart sagt alle situationer, inkluderet ved 3D. Takket være den enorme lysstyrke, og et frontglas som er nærmest refleksfrit, kan man også fint se tv ved højlys dag, selv med masser af sollys på skærmen.
Desværre er det nye Moth-filter kun tilgængelig på netop denne model. Hverken 52-tommers udgaven af 9706 eller den ekstra brede 21:9 topmodel 56PFL9956 har fået det nye filter, noget vi håber Philips retter op på til næste år.
Også i denne test:
Panasonic TX-P65VT30Y
Fortsat på toppen
Panasonic viser muskler med en topmodel i referenceklasse til en meget gunstig pris.
Samsung UE46D6505
Bedst når det gælder
Samsungs populære 6-serie leverer meget god billedkvalitet i både 2D og 3D.
LG 42LW550W
Billig og behagelig 3D
Ude efter en billig og god 3D-skærm? LG har svaret med sin Cinema 3D model.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer