annonce

Stortest:
Samsung 4K QLED-TV’er

De bedste Samsung-køb

Hvilket Samsung-TV er det bedste køb? Vi tester os igennem junglen af QLED-skærme!

Samsung er verdens største TV-producent, hvilket de også er glade for at vise frem. Den sydkoreanske producent tilbyder et overvældende antal TV’er på det nordiske marked med næsten 80 (!) forskellige varianter fra budget- til luksusklassen. Selv blandt topmodellerne i QLED-segmentet er der et bredt spektrum af forskellige niveauer at vælge imellem. Ikke underligt, at en stakkels TV-køber kan blive forvirret!

På Lyd & Billedes redaktion modtager vi dagligt henvendelser fra vordende TV-kunder, og et af de mest almindelige spørgsmål er netop: “Hvad er forskellen?” Produktnavne og modelkoder kan virke kryptiske, og specifikationerne er så godt skjult, at selv en “insider” må kigge en ekstra gang for at skille modellerne fra hinanden. Forskelle på papiret er én ting, men hvordan udarter de sig i praksis? Og er de værd at betale ekstra for? Her er der kun én ting at gøre: Teste og sammenligne!

QLED for alle pengene

Samsung har vakt opsigt ved at gå den modsatte vej af den øvrige TV-branche. Mens konkurrenter som LG og Philips sværger til OLED, satser sydkoreanere på deres egen QLED-teknologi, som i bund og grund er en variant af traditionel LCD med LED-bagbelysning.

Inderst inde handler det stadig om LCD, men toptrimmet til et punkt, hvor der ikke er meget “gammel” teknologi tilbage: Avancerede billedpaneler med antirefleksbehandling, Quantum dot-farvefiltre, bredere betragtningsvinkel og intelligente “AI”-billedprocessorer er blot nogle af de tricks, der tages i brug for at presse endnu bedre billedkvalitet ud.

Hvis et LCD-TV skal gøre sig håb om at følge med OLED på vigtige områder som kontrast og sortniveau, er der behov for præcis bagbelysning. Såkaldt kant-LED med spejle er billigt og effektivt, men har efter vores mening ikke noget at gøre i et high-end-TV.

Det ser det ud til, at Samsung har forstået, for i 2019 indfører de direkte LED-bagbelysning på langt flere modeller end før. Næsten alle de nye QLED-modeller (undtagen Q60R) kommer med fuldblods “Direct Full Array” bagbelysning, hvor den vigtigste forskel fra model til model er antallet af individuelle LED-zoner.

Testen

En typisk gruppetest har normalt fire-fem forskellige TV-producenter som deltagere, men denne gang har vi valgt en lidt utraditionel fremgangsmåde. For at kunne sige mere om ydelsen fra de forskellige QLED-modeller har vi taget et dybt dyk i Samsung-sortimentet og indkaldt modeller som Q60R, Q70R, Q80R og Q85R til dyst. Desuden har vi taget UHD-modellen RU8005 med for at kunne sammenligne med et “almindeligt” LCD-TV.

annonce

En sådan test vil næppe give os alle svarene, men den giver i hvert fald et fingerpeg om, hvilket medlem af Samsung-familien der billedmæssig giver mest for pengene.

annonce

Hvilket Samsung-TV giver mest værdi for pengene? Er det Q60R, Q70R, Q80R eller Q85R? Vi tester!

Produkter i testen
Samsung QE65Q82R
Silkesort!
Træt af spejlblanke TV-skærme? Samsung Q82R er som at stirre ind i et sort hul!
Samsung UE65RU8005
På kanten af QLED
RU8005 er Samsungs bedste “almindelige” LCD-TV, før man tager skridtet op til QLED.
Samsung QE65Q70R
Ægte QLED-kontrast
På Q70R har Samsung skåret unødvendig luksus fra for at kunne tilbyde direkte LED-bagbelysning til en gunstig pris. Det giver et suverænt billede for pengene!
Samsung QE65Q60R
QLED i light-version
Samsung Q60R er den billigste model i Samsungs QLED-univers. Et prisgunstigt og veludstyret TV, som dog mangler topmodellernes suveræne kontrast.
Samsung QE65Q85R
Tæt på topmodellen
Q85R er et meget veludstyret TV, der ånder flagskibsmodellen Q90R i nakken, men til en mærkbart lavere pris!
    annonce

    Læs også

    En doktor i mobilen

    Opkoblede sundhedsprodukter hjælper både dig og din læge med at holde dig rask.

    Microsofts nye 15 tommer bærbare har fået en tur med cykelpumpen

    Microsoft Surface Laptop 3 er kommet i en ny 15 tommers udgave med AMD-processor. En spændende nyhed, som desværre ikke helt lever op til sit potentiale.

    Huaweis AirPods-kopi er lige så gode (og dårlige)

    Huawei Freebuds 3 tager kampen op mod Apples AirPods. De lyder godt, men har et par alvorlige skavanker.

    Konsollen er også en mobil

    Anden generation af Asus’ gamer-mobil er topklasse – og forbeholdt de få.

    Smart budgetvalg

    Moto G er blevet billigere og giver samtidig mere for pengene end nogensinde.

    Klassisk professionelt kamera

    Lad dig ikke narre af det klassiske retro-­design – Fujifilm X-Pro3 er et topsejt kamera.

    10 på hovedet

    Det behøver ikke at koste en herregård at få ørerne fyldt med kamptummel og eksplosioner. Vi har testet ti gaming-headsets, der er til at betale.

    Overraskende neutralt fra Beats

    Hvem ville have troet, at producenten, der elsker fed bas, kunne lave noget så neutralt?

    Muskuløs multikunstner

    Hvis du har brug for en kraftig forstærker med DAC og mange indgange, så er svaret her.

    Hvilket Samsung-TV er det bedste køb?

    Hvilket Samsung-TV er det bedste køb? Vi tester os igennem junglen af QLED-skærme!