Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Samsung UE65RU8005

På kanten af QLED

RU8005 er Samsungs bedste “almindelige” LCD-TV, før man tager skridtet op til QLED.

Skrevet af / 25/11/2019 - 13:26
Samsung UE65RU8005
Audun Hage

RU8005-serien er topmodellen i Samsungs “Premium UHD”-portefølje. Udseendemæssigt er der ingen tvivl om ophavet: Det er et meget slankt og lækkert TV, der ligner de dyrere QLED-modeller i design og udførelse. Bagsiden er glat og har små riller, som man kan føre kablerne igennem.

RU8005 har fået en slank, smart fjernbetjening med Bluetooth, der også kan programmeres til at styre andre enheder.

Brugervenlighed og funktioner

RU8005 byder ikke på de store overraskelser på smart-fronten: Det anvender Samsungs velkendte Tizen-operativsystem, som vi anser for at være blandt de bedste. RU8005 har fået de seneste nyheder på app-fronten med, inklusive Apples streaming-tjeneste, Apple TV+.

RU8005 er også godt forberedt til gaming: Takket være funktionerne FreeSync og Real Game Enhancer opnår det lavere forsinkelse (input lag) og forbedret billedkvalitet i spilindstillingen.

Billedkvalitet

Samsung RU8005 er storebror til RU7475, og det er let at se familieligheden rent billedmæssigt. RU8005 har rigtig god billedskarphed, men samtidig bemærker vi, at det har lidt bedre kontrast end lillebror: Lyse objekter på en mørk baggrund skinner klarere og stærkere, og lysfordelingen er mere jævn. Det er resultatet af et opgraderet billedpanel samt bedre og mere præcis local dimming (software-baseret).

Det står dog hurtigt klart, at vi fortsat har med et relativt almindeligt LCD-TV at gøre. RU8005 har ikke udpræget høj lysstyrke, og kant-LED-belysningen sætter en begrænsning på kontrasten. Betragtningsvinklen er heller ikke noget at råbe hurra for: Set fra siden bliver farverne mærkbart blegere.

Det ses først og fremmest på moderne indhold i HDR-kvalitet. Her må TV’et virkelig skrue op for lysstyrken for at få de stærkeste nuancer frem – med det resultat, at sorte/mørke detaljer fremstår lidt grå og udvaskede.

Det er en udfordring, som langt de fleste kant-LED-baserede TV-skærme kæmper med, så Samsung er ikke unik i dette tilfælde. I betragtning af prisen og det faktum, at Samsung-skærmen fås i en lang række skærmstørrelser, regner vi den stadig som et godt køb.

Konklusion

RU8005-serien er topmodellen blandt Samsungs såkaldte Premium UHD-TV’er. Her får du flere af de kvaliteter, vi forbinder med Samsung, inklusive flot design og velassorterede smart-funktioner samt strålende lyd og billede til en attraktiv pris.

Ydelsen har nogle begrænsninger på kontrast og sortniveau. Men så længe man ikke stiller ekstreme krav eller har udfordrende seerforhold derhjemme, gør RU8005 et glimrende stykke arbejde til varieret TV-kiggeri.

Karakter
Samsung UE65RU8005

Lyd & Billede mener

Flot design, prima fjernbetjening og skarp billedkvalitet gør RU8005 til et godt allround-TV. Ydelsen hæmmes lidt af kant-LED-teknikken, der lægger en dæmper på kontrasten.

Også i denne test:

Samsung 4K QLED-TV’er

Samsung QE65Q82R

Silkesort!

Træt af spejlblanke TV-skærme? Samsung Q82R er som at stirre ind i et sort hul!

Samsung-skærmen serverer livagtige billeder med rigtig god kontrast og lysstyrke. Spejlinger er en saga blot takket være supermat skærmoverflade.
Upraktisk fod. Lysstyringen er ikke lige så finmasket og præcis som på flagskibsmodellerne.
Læs hele testen

Samsung QE65Q70R

Ægte QLED-kontrast

På Q70R har Samsung skåret unødvendig luksus fra for at kunne tilbyde direkte LED-bagbelysning til en gunstig pris. Det giver et suverænt billede for pengene!

Q70R byder på råstærk kontrast og overbevisende sortniveau til en gunstig pris.
Betragtningsvinklen er begrænset, og panelglasset er lidt mere blankt end på de dyrere QLED-modeller.
Læs hele testen

Samsung QE65Q60R

QLED i light-version

Samsung Q60R er den billigste model i Samsungs QLED-univers. Et prisgunstigt og veludstyret TV, som dog mangler topmodellernes suveræne kontrast.

Q60R er spækket med funktioner og raffineret billedprocessering.
Q60R mangler den seje kontrast, der kendetegner Samsungs virkelige flagskibsmodeller.
Læs hele testen

Samsung QE65Q85R

Tæt på topmodellen

Q85R er et meget veludstyret TV, der ånder flagskibsmodellen Q90R i nakken, men til en mærkbart lavere pris!

Masser af udstyr og gode tilslutningsmuligheder samt meget skarp billedkvalitet gør Q85R til en attraktiv model.
Flagskibet Q90R er et hestehoved foran på nogle områder. Og når man nu er så tæt på, kan det måske være fristende at gå efter topmodellen alligevel.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top