: LG 105UC9V

Hvert år dukker der nye flagskibsprodukter op på teknologimesserne: Verdens første, største, tyndeste, letteste eller skarpeste i sin klasse. Producenterne elsker at prale af, at “min er større end din”! Konkurrencen er måske allerstørst mellem ærkerivalerne LG og Samsung. I hjemlandet Sydkorea er de to giganter så solidt etableret, at de nærmest betragtes som statsinstitutioner.

Mange af de produkter, der vises på elektronikmesser som CES i Las Vegas og IFA i Berlin, er spektakulære show-off koncepter – prototyper, der sjældent ender som færdige produkter i butikkerne. LG’s nye flagskib er en af undtagelserne: Det 105 tommer store tv 105UC9V er nemlig sat i produktion, klar til at blive bestilt af sheiker og oligarker over hele verden.

Vi fik lov til at teste monsterskærmen, da den gæstede Norden!

 

Ekstremt tv i biografformat

LG’s største tv er et “statement”-produkt mere end noget andet – beregnet på at vise, hvad man kan, og ikke mindst hvor fortræffeligt et tv med ægte 21:9 bredformat kan se ud. De fleste specifikationer for dette tv hører hjemme i rekordbøgerne, men det er især det særlige bredde/højde-format, der vækker opsigt.

21:9-formatet svarer nogenlunde til det klassiske 2,35:1 CinemaScope-format, som er grunden til, at man kan se sorte bjælker foroven og forneden på mange spillefilm. Det er det foretrukne billedformat for mange filminstruktører og ikke uden grund. Episke actionsekvenser og naturscener gør sig ekstra godt, når de fylder hele væggen i biografsalen. Desuden opleves et bredt panoramabillede som mere behageligt at se på end et smalt.

Ved at skræddersy billedet til biografformatet undgår man de generende sorte striber, som kun bidrager til at forstyrre og nedsætte kontrasten. Det er grunden til, at mange hjemmebio-entusiaster foretrækker et lærred med sort masking i top og bund.

21:9-konceptet er ikke nyt inden for tv: Philips leverede tre generationer med Cinema 21:9, men har lagt format på is indtil videre. Det var for dyrt at producere – især i de skærmstørrelser, som man forbinder med ægte biografer – sagde de. Det kan der være noget om, for det er ikke ligefrem et billigt tv, vi taler om her. Til over 600.000 kroner er LG 105UC9 med en bred margen det dyreste tv, vi nogensinde har omtalt i Lyd & Billede!

 

Udsendt til Stockholm

Normalt tester vi produkterne i vores testrum på redaktionen eller hjemme i stuen. Men i dette tilfælde har vi måttet gøre en undtagelse af logistiske årsager: LG’s tv er 2,5 meter bredt og 1,8 meter højt, og vejer op mod 200 kilo! Derfor var det mere praktisk at aflægge en visit i LG’s nordiske hovedkontor i Kista uden for Stockholm, hvor vi fik lov til at teste tv’et alene i ro og mag.

Produktchef Erik Åhsgren er både synligt stolt og lidt træt, da vi ankommer. “Vi var nødt til at løfte det ind i bygningen med en kranvogn, da vores fragtelevator er for lille,” siger han. “Det krævede fire mand at få det ind i demorummet!”

Så hvis man bestiller dette tv, må man sørge for at få levering inkluderet i prisen. Alternativt kan man alliere sig med nogle rare klaverflyttemænd …

 

Brugervenlighed og funktioner

105UC9V er et fuldblods smart-tv, som vi kender det fra andre 2015-modeller som LG’s UF850V og UF950V. Det har den seneste version af operativsystemet WebOS 2.0 og understøtter de vigtigste videoformater såsom HEVC (High Efficiency Video Codec).

Pegefjernbetjeningen Magic Remote er også med. Den grafiske brugerflade er i øvrigt tilpasset det ekstra brede skærmformat, og brugeroplevelsen er som på andre smart-tv’er fra LG, bare meget større!

 

Billedkvalitet

Efter lidt startvanskeligheder med bredbåndet fik vi LG’s monstrum op at køre. Vi startede seancen med nogle USB-demoklip lavet specielt til 105UC9, bl.a. scener fra bymiljøer og nærbilleder af mad.

Alt er filmet og gengivet i vaskeægte 5K-kvalitet. Ja, du læste rigtigt: LG-skærmen har lige så høj vertikal opløsning som et almindeligt 4K-tv (2160 pixel), men på grund af den ekstra bredde er den horisontale opløsning hele 5120 pixel! Kombineret med det store skærmområde og billedgeometrien giver det en visuel oplevelse langt ud over det sædvanlige.

LG’s egne videoklip er skræmmende naturtro, farveægte og kontrastrige, men også lidt overdrevne. Men de er også mest lavet for at imponere i messesammenhæng. Vi var mere interesseret i at se, hvordan skærmen opførte sig med mere ordinært materiale, såsom almindelig streaming fra Netflix.

Vi prøvede med science fiction-filmen Ender’s Game, som er indspillet i netop 2,35:1. De storslåede rumscener såvel som optagelserne om bord på rumskibet egner sig perfekt til at tjekke, om LG-skærmen kunne give os den rigtige biograffølelse. Og det kunne den i den grad!

Vi måtte ganske vist gå ind og vælge en manuel zoomfunktion for at fylde hele skærmen med et billede i det rigtige format, men så fungerede det til gengæld også perfekt, uden tegn på sorte striber. Tv’et sørgede samtidig for at hæve underteksterne, så de blev læsbare over billedkanten.

105UC9 er et LCD-baseret tv med små LED-lys bag skærmen, der kan tændes og slukkes i lokale grupper. Det bidrager til fremragende kontrast og sortniveau, og ikke mindst en formidabel lysstyrke. Selv når man vil se underholdning og sport i dagtimerne, er det ikke noget problem at få smæld nok på farverne.

Derimod synes vi, at LG-skærmen har et lidt for blankt frontglas, som bidrager til at reflektere meget af omgivelserne. Derfor er det bedst at dæmpe belysningen, når man skal se indhold med meget mørke scener, f.eks. dystre film.

Billedkvaliteten er – som man kan forvente – virkelig god. Farvegengivelsen er både præcis og godt balanceret i Cinema-indstillingen. 105UC9 har meget ensartet lysfordeling uden indslag af clouding. Samtidig er det også tydeligt, at sortniveauet, hvor godt det end er, ikke kan konkurrere med den bundløse sort, som man i dag kan opleve på LG’s egne OLED-skærme. Selv ikke et 600.000 kroners tv kan ophæve de fysiske begrænsninger i LCD-teknologien!

Man kan selvfølgelig argumentere for, at et tv i den prisklasse burde have haft et OLED-panel til at begynde med, men så var der nok lagt endnu et ciffer til prisen. Måske om nogle år?

 

Rigtig god opskalering

Billedpanelets begrænsninger til trods ligger der interessant teknologi til grund her. LG-skærmens største udfordring er, at der ikke er noget færdigt materiale tilgængeligt i 21:9-formatet. I alle spillefilm med sorte sørgerande foroven og forneden er disse en del af signalet, og meget af den tilgængelige opløsning går derfor tabt i de sorte bjælker.

Opskaleringen må alligevel siges at fungere overraskende godt. Den indbyggede billedprocessor er noget af de sejeste, vi har oplevet, for den evner både at opskalere almindelige Full HD-signaler og at skære og strække billedet til at passe til det ekstra brede 5K-format, uden generende sideeffekter. Almindelige SD-signaler skal man dog styre langt uden om – de egner sig ikke til en skærm i dette format.

De allerfleste film i dag er stadig kun tilgængelige i HD-kvalitet, og på grund af de sorte bjælker er billedinformationen i praksis endnu lavere. Med det in mente er opskaleringen af billedet fremragende! I Ender’s Game kunne Harrison Ford fylde hele den 2,5 meter brede skærm uden tegn på synlig processering eller plagsom manipulation af billedet. Igen: Hatten af for videoprocessoren og LG’s egen billedprocessering.

Derefter måtte vi selvfølgelig prøve med en anden type indhold. Moderne tv-serier er typisk optaget i 16:9-format for at fylde et helt HD-tv med billede. Vores valg faldt på Better Call Saul (en prequel til nyklassikeren Breaking Bad), som er tilgængelig i 4K og 16:9-format. Her var LG-skærmen nødt til at skære noget af billedet foroven og forneden og strække det ud for at fylde 21:9-formatet ud, men med nænsom hånd, så skuespillerne ikke blev tykke og ovale i ansigtet.

Også her oplevede vi, at 105UC9 gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Det bevarede geometrien i billedet fint, og skarpheden var så god, at man let kunne tro, at serien var indspillet i biografformatet! Her hjalp det utvivlsomt, at råmaterialet var i 4K-kvalitet og derfor gav rigeligt med billedinformation at arbejde med.

LG forsøgte også at oprette forbindelse til en lokal satellitmodtager, men havde problemer med modtagelsen den dag. Derfor fik vi desværre ikke testet med almindeligt broadcastet tv-materiale. Erfaringerne tyder dog på, at det vil fungere godt, men det er indlysende, at dette tv egner sig bedst til film og serier. Det er mindre fordelagtigt at skære og strække billedet, når man ser f.eks. fodbold eller tennis.

 

Lyd

Ud over det brede billede er LG-skærmen udstyret med et saftigt, eksklusivt lydsystem fra Harman Kardon. Med 7.2 kanaler og i alt 150 watt er det en af de heftigste “soundbars”, vi har set. Lyden er da også meget ren og klar med tydelig stemmegengivelse fra centerkanalen såvel som musik og lydeffekter, der giver en slags virtuel surround-effekt. Her kan man spille højt, uden at anlægget lyder utilpas.

Når det er sagt, så havde vi faktisk forventet endnu mere rungende og fysisk basgengivelse fra et så stort lydsystem. Det kan have noget med placeringen at gøre, men en ekstern subwoofer eller to ville sandsynligvis have gjort underværker for lyden.

 

Pengene værd?

Selv om det primært er et eksotisk status-tv, kan vi ikke helt sætte os ud over “value for money”-aspektet. Selv dem, der er så heldigt stillet, at de har penge til at betale for sådan et fjernsyn, må vurdere produktet i forhold til andre alternativer (eller en ny SUV til konen).

Over 600.000 kroner er ekstremt mange penge for et tv, uanset hvordan man vender og drejer det, og for de penge kan man få en fuldblods, dedikeret hjemmebiograf – komplet med lydtæt rum, 4K-projektor, gigantisk lærred og 11 kanalers surround-anlæg. Men det er måske ikke pointen: Ligesom LG gerne vil vise, hvad de kan, kan rigmænd nok også finde på at købe dette tv, bare “fordi de kan”. Og så kan de se frem til en visuel oplevelse af de sjældne.

 

Konklusion

LG’s 105 tommers tv er enormt stort og enormt tungt, og koster mere, end man i sin vildeste fantasi kan forestillet sig. Men det er heller ikke lavet til menigmand, men til virksomheder og individer, der vil have noget ud over det sædvanlige.

Det, der imponerer mest ved LG-skærmen, er evnen til at tage det billedsignal, det får ind, og gengive det med ekstremt flot billedkvalitet, næsten uanset hvad man fodrer det med. Den måde, det gengiver film på – præcis som vi husker det fra biografsalen – er også fascinerende.

Om ikke andet kan vi håbe, at LG 105UC9V bliver en succes hos den ene procent af publikum, der har råd, så vi andre kan få en lidt mindre og billigere model om nogle år!