LG har ikke længere monopol på OLED-teknologien. De deler den gladeligt med andre producenter, og sidste år kom bl.a. Sony, Philips og Panasonic på banen med deres varianter. Kombinationen af OLED-panel og konkurrenternes egen billedmagi gav i nogle tilfælde endnu sejere resultater, end LG selv formåede at trylle frem: Sonys strålende KD-65A1 kom ind fra siden og snuppede Årets Bedste-pokalen for næsen af sydkoreanerne.
Hos LG er de nok først og fremmest glade for, at OLED-teknologien kaprer en større del af markedet. Samtidig er der vel gået lidt prestige i at “vinde førertrøjen tilbage”, for årets første model, OLED65C8, bærer præg af nogle ret heftige opgraderinger.
C-serien fra LG har hidtil været let at overse, idet den har ligget mellem den budgetvenlige B-serie og de superlækre designmodeller i E/W-serien. I år har LG imidlertid taget nogle skridt for at gøre serien mere interessant.
Designet er strammet op, og under panseret sidder der en superkraftig billedprocessor, som efter sigende skulle få sidste års modeller til at blegne. LG lover bl.a. markant forbedret støjreduktion, mere præcise farver og glattere bevægelser, hvilket får tænderne til at løbe i vand hos os videonørder.
Design
OLED har længe været synonymt med papirtynde tv’er, og vi har allerede set prototyper på skærme, der er tynde og bøjelige nok til at rulles sammen. Den nye C8-serie er ikke helt på det stadie, hvor den kan foldes sammen, men det er ikke langt fra: Med sine 3-4 mm er det det tyndeste tv, vi har haft fingre i.
Du bør have en makker med både sikre og nænsomme hænder, når du pakker tv’et ud, for det kræver noget finesse at løfte det ud og sætte den medfølgende fod på. Når alt er færdigmonteret, ser C8 meget lækkert ud med lidt mere avanceret design og finish end den billigere B8-model.
Brugervenlighed og funktioner
Moderne tv’er bliver stadig smartere, og sidste skrig på smart-fronten er stemmestyring. OLED65C8 vil bl.a. understøtte Google Assistant, når den lanceres i Norden.
Tv’et kører den nyeste version af LG’s velkendte WebOS (4.0). LG har puslet med og forbedret deres brugerflade år for år, og den virker både hurtig og stabil, men måske lidt uddateret på enkelte områder. Samsungs Tizen-system opererer markant hurtigere og virker mere intuitivt i nogle tilfælde.
Pegefjernbetjeningen Magic Remote er en populær genganger, selv om vi savner dedikerede play- og pauseknapper. Vi tøver dog ikke med at rangere brugeroplevelsen et godt stykke over Android-udfordrerne.
Formatunderstøttelsen er som sædvanlig eksemplarisk. LG har gjort et stort nummer ud af at understøtte næsten alle lyd- og billedstandarder. Når det gælder HDR-video, understøtter OLED65C8 både Dolby Vision, Technicolor og HLG ud over almindelig HDR10. LG understøtter imidlertid ikke den opgraderede HDR10+ standard, som Samsung har udviklet (man kan undre sig over hvorfor).
På lydsiden kan C8 prale af understøttelse af Dolby Atmos surround-sound, som er blevet langt mere relevant den seneste tid, efter at Apple for nylig lancerede lydformatet til deres Apple TV 4K.
LG har i øvrigt udstyret C8 med en lynhurtig dedikeret gaming-mode: Vi målte forsinkelsen til kun 18 millisekunder.
Billedkvalitet
Det spiller ingen rolle, om der står LG, Panasonic, Sony eller et andet mærke på fronten: Alle OLED-paneler, der produceres i dag, kommer fra LG Display, og teknisk set er de så godt som identiske. Den bedste mulighed for at skille sig ud ligger i producentens egen billedprocessering og den tilgængelige processorkraft.
I LG C8’s tilfælde er der tale om en seriøst sej billedprocessor. Alpha 9 tager sig af alt inden for videoprocessering, inklusive opskalering, bevægelsesudjævning, støjreduktion, HDR “tone mapping” og meget andet. LG-skærmen har også fået en væsentligt opgraderet farvedekoder, som beregner farvenuancer med langt større præcision end tidligere.
Men alt dette er i teorien. Hvordan ser LG-skærmen ud i praksis? Kort sagt fantastisk! OLED65C8 scorer som forventet højt på alle de positive kvaliteter, vi forbinder med OLED – sortniveau, kontrast, jævn lysfordeling og bred betragtningsvinkel. Mere interessant er det, at LG også har formået at rette op på mange af svaghederne fra sidste år – specifikt tilgroede mørke områder (“black crush”), lysstyrke og hakkende bevægelser.
Vi startede seancen med vores yndlingsserie den seneste tid: 2. sæson af Stranger Things (4K HDR). Den populære Netflix-serie er fuld af mørke scener og kontrastrige HDR-effekter, og er som skabt til at blive vist på en OLED-skærm.
I 2. sæsons 5. episode er der især én scene, der sætter billedprocesseringen på prøve. Politichef Joe Hopper baner sig vej gennem en mørk underjordisk grotte fuld af røg, gas og støvpartikler, mens han bærer en fakkel. Dette komplekse billedindhold får mange mindre kapable skærme til at bukke under. LG-skærmen klarer sig derimod igennem hele grotten med hovedet højt hævet: Sortniveauet, detaljerne i mørket og de sømløse farveschatteringer vidner om en billedprocessering ud over det sædvanlige.
Vi testede LG-skærmen op mod Sony KD-65AF8, som for nylig fik sin længe ventede Dolby Vision-opgradering. Sony-skærmen er baseret på 2017-teknologi, mens LG-skærmen er en splinterny 2018-model fra top til tå. Men forskellen er større, end vi havde forventet! LG C8 har mærkbart mere krudt i de lyseste nuancer kombineret med langt flere detaljer i de mørkeste partier samt væsentlig mindre støj. Der er simpelthen klasseforskel!
Sony-skærmens problemer kan skyldes den meget nye, software-baserede Dolby Vision-version – men de er alligevel tydelige. Mens LG leder os gennem grotten uden antydning af støj, gengiver Sony (med samme nethastighed) den scenen med nogle påfaldende ujævnheder i gråtoneskalaen samt masser af synlig komprimeringsstøj. Og her taler vi trods alt om sidste års vel nok sejeste processor, X1 Extreme.
Bevægelser har ikke været LG-OLED’ernes stærkeste side i tidligere generationer. Hurtig panorering har fremkaldt en del rykken og hakken, ujævnheder og dårlig skarphed. Her har årets C8-model fået en markant forbedring takket være LG’s TruMotion interpolering. Vi testede tv’et med alt fra live-fodbold til traditionelle spillefilm og kunne konstatere, at bevægelserne er silkeglatte.
I nogle tilfælde (f.eks. ved filmkiggeri) vil mange foretrække at slå funktionen helt fra for at undgå “sæbeopera-effekt” – men ellers kan man sagtens have den på hele tiden eller finde den ønskede balance med User-indstillingen.
Kalibrering af LG OLED65C8
Årets OLED-skærme fra LG har fået nye, avancerede kalibreringsmuligheder, der egentlig minder mere om en professionel studiemonitor end et tv. De, der har adgang til ordentligt måleudstyr – og ved, hvad de laver – kan gemme egne justeringer for alle billedindstillinger.
Ekstra interessant er det, at OLED65C8 understøtter automatisk kalibrering via pc-programmet CalMAN AutoCal. Det er en funktion, vi har gode erfaringer med fra Panasonics og Samsungs high-end-modeller, men LG-versionen skulle være endnu mere avanceret, i form af en tredimensionel opslagstabel (3D Lookup Table).
En 3D LUT placerer farve og lys i et 3D-rum (ofte kaldet en kube), der er langt mere repræsentativt for, hvordan farven fungerer i den virkelige verden. Det gør det muligt at korrigere små ujævnheder og farveafvigelser fra fabrikken, der ikke lader sig fikse med almindelige, endimensionelle farvematricer.
Autokalibreringen kan finjustere både gråtoneskala, gammakurve og farvebalance, og lader os sætte en “target”-værdi for farveafvigelse, som pc, tv og måleudstyr arbejder sammen for at opnå.
Som sagt, så gjort! Kalibrering i SDR-mode gav rigtig gode resultater, og vi endte på rekordlave 0,6 i delta-afvigelse. I HDR-mode opnåede vi en delta-afvigelse på 1,5, hvilket også er rigtig godt, omend ikke helt i referenceklasse. LG fortjener ros for at inkludere seriøse kalibreringsmuligheder, men det skal nævnes, at konkurrenten fra Panasonic – 65FZ800 – gav lidt sejere måleresultater i vores test.
Når det gælder lysstyrke, er der dog ingen tvivl om, hvem der er duks i OLED-klassen. Vi målte LG-skærmen til hele 825 nit med et 10 procent testvindue og omkring 500 nit med hvid på 18 og 25 procent af skærmen. Det er væsentlig mere, end Sony og Panasonic formår at presse ud, og det kommer også godt frem visuelt, ved at LG har mere smæld og realisme i de lyseste partier.
Lydkvalitet
Der er ingen tvivl om, at LG OLED65C8 er noget af det fedeste, vi har set rent billedmæssigt. Til sammenligning er lyden fra de indbyggede højttalere skuffende. Mens Sony KD-65AF8 har en innovativ og vellydende højttalerløsning, sidder der mere traditionelle højttalere i LG-skærmen, og de er heller ikke specielt kraftfulde. Dialoger lyder tyndt, og der er ikke meget tyngde i musik eller lydeffekter.
Her kan det betale sig at budgettere med en god soundbar først som sidst. LG’s egen Dolby Atmos-soundbar SK10 er en passende kandidat.
Konklusion
Blandt alle de OLED-serier, som LG tilbyder i år – B, C, E, G og W – er C8-modellen nok den allermest spændende. Den har fået alle de billedmæssige godbidder fra topmodellerne, uden at prisen har taget et hop opad.
Ydelsen er generelt rigtig god, og LG viser, hvor skabet skal stå, når det gælder videoprocessering og billedkvalitet. Derfor er det lidt skuffende, at lyden ikke holder samme høje kvalitet – men der findes der heldigvis løsninger på. Med indbygget Dolby Atmos lydprocessering egner LG-skærmen sig godt i kombination med en passende soundbar eller et surround-anlæg. Så får du både lyd og billede i drømmeklassen.
