: LG OLED65E7V

Der er ingen tvivl om, at 2017 markerer det store gennembrud for OLED. LG har længe haft noget nær monopol på teknikken, men i år får de følgeskab af Sony, Panasonic, Philips og andre producenter, der også vil tilbyde OLED-tv’er til deres kunder. Og billedpanelerne? De kommer fra LG. Det tolker vi som en temmelig stor tillidserklæring!

Det at flere producenter nu omfavner OLED, bør ikke komme som nogen stor overraskelse. Teknikken har mange fordele, når det gælder kontrast, sortniveau, farvegengivelse og ikke mindst betragtningsvinkel. Alt dette leder til suveræn billedkvalitet.

LG leverede et af sidste års soleklart bedste tv’er med 65E6V, som vi endte med at kåre til Årets Bedste high-end-tv. Forventningerne til efterfølgeren 65E7V er derfor ganske høje!

OLED65E7V

Med øget konkurrence på “hjemmebanen” og ikke mindst QLED fra ærkerivalen Samsung som potentiel rival har LG været tvunget til at opgradere 2016-modellerne på flere områder.

65E7V anvender som udgangspunkt samme type panel som sidste års modeller (LG fornyer dem hvert andet år); ændringerne ligger hovedsagelig i opgraderede billedchips og ditto billedprocessering. 65E7V har også fået et nyt filter, som reducerer refleksioner og fjerner den smule magenta farveskær, der har været på tidligere generationer.

Der er ingen tvivl om, at vi har med et kostbart tv at gøre. Prisen for en 65 tommers model i E-serien er omkring 50.000 kroner, men vi kan nok forvente lavere priser med tiden. Forgængeren 65E6V kostede omkring 65.000 kroner, da det blev lanceret, men faldt til omkring det halve i løbet af sæsonen.

Design

LG har vakt stor opsigt med årets flagskib, den papirtynde OLED-skærm 65W7V, der kan hænges direkte på væggen ved hjælp af magneter. Men spørger du os, så er 65E7V også temmelig lækkert.

E7V har en såkaldt “Picture on Glass”-udførelse, hvor OLED-panelet er limet oven på en tynd glasplade. Det giver et stilrent, rammeløst udtryk, samtidig med at det forstærker det ellers temmelig skrøbelige OLED-panel. Selve tv’et er ikke meget tykkere end en mobiltelefon, men det bliver lidt tykkere mod bunden, hvor alt, hvad der hedder elektronik, højttalere og tilslutninger sidder.

Brugervenlighed og funktioner

Mange tv-producenter bruger nu Android som operativsystem, men LG sværger fortsat til deres eget WebOS 3.5. Det har utvivlsomt givet dem større kontrol over brugeroplevelsen. LG’s tv har lækker grafik og er let at betjene med pegefjernbetjeningen Magic Remote.

Det, vi først og fremmest bemærker ved E7V i forhold til forgængeren, er at det reagerer endnu hurtigere. Tv’et tændes lynhurtigt og kan skifte mellem forskellige menuer og indholdstyper på rekordtid. Man kan endda selv tilpasse menulinjen med, hvad man vil af indhold og apps.

De, der er glade for 3D-film, bør notere sig, at LG’s 2017-modeller ikke længere understøtter 3D. Derimod burde OLED65E7V være en attraktiv skærm for de gaming-frelste: Vi målte billedforsinkelsen (input lag) til ca. 25 millisekunder med vores Leo Bodnar-tester.

Billedkvalitet

OLED har som bekendt en række billedmæssige fordele i forhold til LCD, og det bliver endnu tydeligere, når vi får LG-skærmen op på testbænken. Selv en fremragende LCD-topmodel som Sony KD-65XE9305 bliver sat i skyggen af, hvad LG kan varte op med.

Stikordet, når vi skal beskrive 65E7V, er KONTRAST. Nykommeren fra LG giver en fantastisk dybdefølelse, og vi kan nærmest ikke huske at have set mere livagtige billeder. Vores referenceklip fra film som Prometheus og The Revenant på UHD Blu-ray har aldrig set bedre ud. LG’s tv trækker os ind i handlingen og gengiver detaljer, som vi knap nok lagde mærke til før.

I modsætning til LCD-skærmene har 65E7V ingen problemer med lysfordelingen. Her er ingen generende lyspletter (clouding) eller ujævnheder i bagbelysningen, som forstyrrer oplevelsen. Denne evne til at gengive billederne på en fuldstændig sort baggrund kan minde om plasma-tv’er og er meget vanedannende, når man først har set det.

Sortniveauet er forbedret lidt på årets model i forhold til 65E6V. Hvor forgængeren havde en tendens til at gro til i de mørkeste områder, har 65E7V en mere præcis gengivelse af de mørke gråtoner. Det ser man let i dunkle scener i Daredevil og Iron Fist fra Netflix.

Også sport ser rigtig lækkert ud på LG-skærmen. Vi sammenlignede bl.a. med Sonys nye 65A1 OLED, og LG 65E7V er mindst lige så godt på skarphed og bevægelser, ud fra hvad vi kan se.

Farvegengivelsen er ligeledes imponerende. Vores målinger afslørede, at indstillingerne Film og ISF er de mest korrekte fra fabrikken, men også Standard-indstillingen ser ganske brugbar ud.

Der, hvor LG-skærmen udmærker sig – ligesom tidligere OLED-skærme – er at farvegengivelsen er den samme, uanset hvor man sidder. Mens mange LCD-skærme ændrer karakter set lidt fra siden, er OLED mere eller mindre upåvirket heraf.

65E7V viser ingen tegn på ujævne farver, farvestik eller vignettering nogen steder på skærmen. Derimod bemærkede vi en lille tendens til midlertidig indbrænding (image retention) på nogle af vores testbilleder.

Suveræn kontrast – også til HDR

Lysstyrke har altid været en af svaghederne ved OLED. Vores erfaring fra tv-tests i 2016 var, at vi gerne vil have haft sortniveauet fra OLED kombineret med lysstyrken fra LCD! Mens de mest veludstyrede LCD-skærme nu kan prale af en lysstyrke på 1000-1500 nit eller mere, evner en OLED-skærm kun omkring det halve på et mindre skærmareal.

Det er ikke noget problem ved almindeligt tv-kiggeri, da LG-skærmen har masser af lysstyrke til tv-indhold. Udfordringen kan opstå, når man ser film eller serier i HDR-format, som indeholder øget lys- og kontrastinformation. Nogle af de lyseste nuancer kan gå tabt, hvis skærmen ikke kan følge med.

OLED-skærmene har imidlertid et es oppe i ærmet. Det overlegne sortniveau betyder, at det totale kontrastomfang bliver rigtig godt. Det gør i kombination med gedigen billedprocessering (tone mapping), at LG E7 til dels formår at kompensere for de manglende nits.

LG har stræbt efter at forbedre lysstyrken for 2017 og hævder en stigning på hele 25 procent. Vores målinger af 65E7V var også imponerende for OLED. Med det mindste testvindue (10 procent af skærmen) fik vi hele 700 nit, og i stedet for at falde øgedes lysstyrken faktisk gradvist opad mod 800 nit! Derudover målte vi 650 nit med et 18 procent vindue, 500 med 25 procent og ned til 210 nit med hele skærmen hvid. Det er faktisk bedre end nogen af de LCD-skærme, vi har målt til dato.

HDR og Dolby Vision

Vigtigere end målinger er dog, hvordan det ser ud i praksis, og her viser LG’s OLED sig at være en af de sejeste HDR-skærme, vi har set indtil videre! Det skyldes i høj grad understøttelse af det mere avancerede Dolby Vision HDR-format. Dolbys dynamiske metadata angiver lysstyrken “frame by frame” og sikrer dermed, at både mørke og lyse scener kan gengives optimalt.

Ved hjælp af HDR-materiale fra Netflix (Iron Fist, som er tilgængelig i både DV og HDR-10) kunne vi teste dette i praksis, og forskellen er slående. Dolby Vision-versionen ser bedre ud scene efter scene! Vi noterede os både mere smæld i de lyse scener og flere detaljer i de mørke.

Dolby-versionen af Iron Fist virkede kort og godt mere oplyst og seervenlig i forhold til HDR-10-versionen, som var dunkel og grå i sammenligning. Der er ingen tvivl om, at LG har en stor fordel over for skærme, der ikke understøtter Dolby Vision.

Lydkvalitet

E-serien fra LG adskiller sig fra C- og B-serien ved at have et lidt mere avanceret lydsystem. Højttalerne er skjult i en lille soundbar, der går i ét med fronten af skærmen. En løsning, der både er elegant og vellydende.

Stemmegengivelsen er stærk og klar, og LG-skærmen kan spille højt og rent, uden at lyden forvrænges. Desuden kan 65E7V prale af Dolby Atmos-lyd, hvilket er temmelig usædvanligt for et tv. I praksis drejer det sig dog om en stereoversion af Atmos, ikke fuldblods 3D-lyd, som vi kender det fra hjemmebiografen.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at LG har formået at hæve overliggeren i forhold til sidste år. LG 65E7V byder på sej kontrast fra det sorteste sorte til det lyseste lyse, og det er et af de mest imponerende tv’er, vi har set! Desværre er det også et af de dyreste. Det store spørgsmål er, om det er tilstrækkelig meget bedre end sine billigere brødre C7 og B7, som bortset fra nogle kosmetiske forskelle har meget de samme specifikationer.

Om 65E7V kan forsvare merprisen i forhold til disse, står tilbage for os at teste. Men indtil videre er det vores nye reference!