: LG OLED65W7V

LG har haft stor succes med OLED de seneste år. Den sydkoreanske producent har længe haft en slags monopol på de avancerede skærme, som er kendt for deres flotte billedkvalitet og slanke formfaktor. LG er blevet så enerådende inden for OLED, at de nu også leverer paneler til flere af konkurrenterne, bl.a. Sony, Philips og Panasonic. 2017 ser simpelthen ud til at blive det store OLED-år!

Et OLED-tv udmærker sig ved at have betydelig bedre lysstyring og kontrast samt bredere betragtningsvinkel end en typisk LCD-skærm. Det er muligt, fordi OLED-skærmene er “selvoplysende” og derfor kan gengive farverne uden behov for bagbelysning.

Desuden kan hver eneste lille pixel tændes og slukkes separat, hvilket giver overlegen kontrast og ditto sortniveau. Som igen udmønter sig i mere levende, dybdefulde og virkelighedstro billeder.

W7: Papirtyndt “tapet-tv”

OLED har også mange fordele, når det gælder design. Eftersom OLED-paneler kræver færre lag end LCD, kan de også laves væsentlig tyndere og mere fleksible. Lige præcis det er tydeligt på OLED W7, LG’s nye 2017-flagskib.

Den papirtynde OLED-skærm er kun 2,57 mm tyk og hænges op på væggen ved hjælp af magneter. Det meste af elektronikken samt tilslutninger og strømforsyning sidder i den eksterne soundbar med et fladt kabel som eneste forbindelse mellem de to.

Sådanne rekordtynde tv’er er hidtil kun set på messeudstillinger og i mørke baglokaler, men nu har LG altså valgt at sætte det i produktion. Ganske vist til en hamper pris: OLED W7 vil koste omkring 60.000 kroner for 65 tommers model og ca. 185.000 kroner (!) for 77 tommers udgaven, inklusive installation. Det sidste er værd at bemærke, for det er ingen spøg at hænge denne kostbarhed på væggen.

Netop fordi OLED W7 er så dyrt og så kompliceret at installere, ønskede LG ikke at sende os et testeksemplar, som de plejer. I stedet valgte de at invitere en gruppe tv-testere til deres hovedkvarter i San Francisco, hvor vi kunne stifte bekendtskab med OLED 65W7 og det noget mere overkommelige 65E7!

Design

Ingen tvivl om, at LG-skærmen er meget lækker at se på. Billedet ser nærmest ud til at svæve, når det hænger klos op ad væggen med sin næsten usynlige ramme, og det får alle de andre tv’er til at virke håbløst klodsede og forældede. Det her er fremtidens tv!

Samtidig må vi konstatere, at den medfølgende soundbar ikke holder stilen. Den er ganske vist raffineret med smarte motoriserede højttalere, der hejses op, når man tænder for den, og den kan prale af Dolby Atmos surround-sound. Men designmæssigt er den et dårligt match til den millimetertynde skærm.

Mange potentielle tv-købere kunne nok tænke sig at bruge OLED W7 som ren monitor med mulighed for at vælge højttalere ved siden af. Men desværre er man tvunget til at bruge den medfølgende soundbar, da alt, hvad der hedder tilslutninger og styringselektronik, sidder i den. Det ville være en stor fordel, hvis LG kunne tilbyde det i en separat boks.

2017 vs. 2016

Men nok om designet, lad os se på billedkvaliteten! Årets OLED-skærme anvender som udgangspunkt samme type OLED-panel som 2016-modellerne. LG har dog gjort nogle ting for at forbedre både kontrast og lysstyrke. Ændringer i billedprocesseringen skal give større lysstyrke (op mod 25 procent ifølge LG), mens et nyt polariseringsfilter skal reducere refleksioner af lys fra omgivelserne og gøre skærmen endnu “sortere”.

Så spørgsmålet er: Gør alt dette nogen synlig forskel? LG stillede et testrum til rådighed og lod os være i fred et par timer, så vi kunne tjekke deres påstande med egne øjne og medbragt måleudstyr!

Helt sort!

Årvågne læsere ved, at vi var meget imponerede over sidste års modeller 65E6 og 55B6. Første indtryk er, at W7 og E7 ikke udgør nogen revolution i forhold til forgængerne, men der er ikke desto mindre tale om nogle klare forbedringer.

Det første, vi lægger mærke til, er at skærmoverfladen er blevet endnu mørkere og reflektere mindre lys end før. OLED-skærme har tidligere haft en vis tendens til lilla genskin i glasset, men på årets modeller er det blevet helt sort. Det har også en positiv effekt på billedkvaliteten med synligt forbedret kontrast i mørke områder.

LG’s OLED-skærme har altid haft et forbløffende sortniveau. Problemet har hidtil været, at de ikke helt så mørke områder også blev sorte. Eller rettere: Nogle af de mørkeste gråtoner forsvandt. 2016-modellerne havde også en tendens til banding (synlige farveschatteringer) og grønt farvestik.

På dette område er W7 og E7 klart bedre. Billedprocesseringen er blevet mere præcis med højere bit-opløsning i de mørke områder, hvilket giver flere detaljer, en mere præcis gråtoneskala med glatte overgange og mindre støj.

Lysstyrken er også forbedret. Målt med 100 procent hvid over hele skærmen er den maksimale lysintensitet ganske vist meget lig sidste års modeller. Men det er let at se, at den generelle lysstyrke fra scene til scene er blevet langt bedre. Det er tydeligt, at LG har revideret softwaren for at kunne udnytte kapaciteten i panelet optimalt. W7 har en langt mere spændstig kontrast og mere intensitet i de lyse områder.

Med et endnu dybere og mere detaljeret sortniveau oveni har LG opnået et klart løft i billedkvaliteten i forhold til sidste års modeller.

HDR og Dolby Vision

Alle de nævnte forbedringer gør, at LG’s OLED er som skabt til at vise moderne HDR-videoindhold i al sin pragt. Vi kunne prøve skærmene af med en række demo-klip, bl.a. HDR-indhold fra Netflix og Ultra HD Blu-ray. LG kan prale af at understøtte alle fire HDR-formater (HDR-10, Dolby Vision, Technicolor og HNG), men foreløbig er det de to første, der er de mest relevante.

I skrivende stund er der kun Netflix, der leverer indhold i Dolby Vision-formatet, men i løbet af året kommer de første UHD Blu-ray-titler med Dolby Vision også.

Dolby Vision adskiller sig fra almindelig HDR-10 ved, at datastrømmen indeholder såkaldte dynamiske metadata, der fortæller, hvor lys eller mørk en scene skal være. Det er en mere avanceret metode end HDR-10, som angiver en maksimal lysstyrke baseret på, hvad skærmen kan klare (f.eks. 1000 nit), og bruger denne skala gennem hele filmen. Dolbys dynamiske metadata angiver lysstyrken billede for billede og sikrer dermed, at både mørke og lyse scener gengives optimalt.

De testklip, vi fik at se, taler klart til fordel for Dolby Vision og dynamiske metadata. Mens HDR-10-klippene indimellem kunne opleves som mørke og falmede i kontrasten, formåede Dolby Vision hele tiden at presse mere kontrast og flere detaljer ud af hver scene. Dolby har også udviklet en egen “DV upscaling”, der kan bruges på materiale, som ikke indeholder dynamiske metadata i forvejen. De demonstrationer, vi så, virkede meget lovende.

Kalibrering af OLED W7

Tidligere LG-skærme har været håbløst tidskrævende at kalibrere, bl.a. fordi lysstyrken blev dæmpet, hver gang man åbnede indstillingsmenuen. Det har LG nu rettet op på, og derfor gik kalibreringen af W7 noget lettere (selv om man stadig skal hoppe ind og ud af menuen, hver gang man laver en måling).

Vi målte kun 0,3 i delta-afvigelse på vores prøveeksemplar efter kalibrering, hvilket vidner om en meget høj farvepræcision.

Konklusion

Selv om vi ikke har haft LG OLED W7 inde til en fuld test, har vi set nok til at kunne slå fast, at flagskibet fra LG er et meget lækkert tv i high-end-klassen. Med sit slanke, minimalistiske ydre kan det fint hænge på væggen uden at dominere stuen. Den høje pris og den relativt upraktiske soundbar trækker dog helhedsindtrykket ned.

Vores råd er derfor at se nærmere på de små brødre i G7- og E7-serien. De vil give næsten samme billedkvalitet som W7 og har desuden en rigtig lækker “picture on glass”-udførelse med soundbaren integreret i foden. Og hvis førsteindtrykket er noget at dømme efter, kan de nye 2017-modeller fra LG blive værdige udfordrere i kampen om at blive konge i tv-junglen.

Hvordan LG vil klare sig mod de nye OLED-udfordrere fra Sony, Panasonic og Philips – og ikke mindst Samsungs nye QLED-skærme – står tilbage at teste nærmere!