TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Panasonic JX940 (TX-75JX940E)

Storskærm til sport og spil

Panasonics største LCD-TV er et godt alternativ til firmaets egne OLED-skærme. Men vi savner lidt af den gode kontrast.

Af / 20/03/2022 - 16:48
Panasonic JX940 (TX-75JX940E)

Lyd & Billede mener

  • Panasonic-skærmen byder på fin og farverig billedkvalitet, bred formatunderstøttelse og gode tilslutningsmuligheder.
  • Kontrasten er i middelmådig og kan ikke måle sig med de sejeste bag-LED- og Mini-LED-skærme. App-udvalget er stadig noget begrænset.

Panasonic er ikke så store i TV-sammenhæng, som de var i de glade plasmadage, men den japanske producent er stadig en bannerfører for høj billedkvalitet. Noget, de har bevist gang på gang med flere stærke OLED-TV’er – bl.a. JZ1500, som vi testede for nylig.

Læs også Toptrænet OLED-TV Panasonics har taget deres bedste OLED-TV og trimmet overflødige funktioner væk. Resultatet er et reference-TV til en gunstig pris!

Alligevel er det en kendt sag, at OLED-skærme kan være ret dyre – især når man går op i de store skærmstørrelser. Filmentusiaster kræver ofte mere end 65 tommer, og så kan det hurtigt blive meget dyrt!

For dem, der gerne vil have en rigtig storskærm, uden at det koster en bondegård, kan Panasonic JX940 være en mulighed. Det er i øjeblikket japanernes allerbedste LCD-TV, som især henvender sig til kræsne TV-seere med meget sport og spil på menuen. Det fås i skærmstørrelser fra 49 og op til 75 tommer. Hvilket af dem vi har kaldt ind til test? Det største, selvfølgelig!

Panasonic JX940

Den model, vi ser på her, er altså den største og sejeste, Panasonic har at byde på i LCD-klassen. Vi taler om et rigtigt bæst af et TV, som vejer næsten 50 kilo og kommer i en to meter lang kasse! Med andre ord bør man invitere en stærk ven, når denne krabat skal op på TV-møblet eller væggen første gang.

75-tommeren i JX940-serien har et LCD-panel af typen IPS – som er kendt for bred betragtningsvinkel – kombineret med kantmonteret LED-bagbelysning (Edge LED). Billedprocesseringen varetages af Panasonics bedste videoprocessor, HCX AI, som vi har gode erfaringer med fra OLED-modellerne.

Annonce

Ifølge Panasonic selv er denne model specielt velegnet til gaming og sport, med bl.a. et 120 Hz kompatibelt LCD-panel, gode tilslutningsmuligheder og et væld af smarte billedindstillinger.

TX 75JX940E 940B W944 front sports 2048x1536 1
TX-75JX940E er Panasonics største og bedste LCD-TV fra modelåret 2021.

Design

Designmæssigt har Panasonic-skærmen et flot udseende med en mørk ramme i børstet metal og en matchende fod. Alligevel er der et par designvalg, som får os til at studse lidt. Mens 55 og 65 tommers versionerne af JX940 har sidemonterede fødder, har den største 75-tommer en centralt monteret fod. Normalt er det omvendt …

Vi synes, at foden virker lidt spinkel i betragtning af den vægt, den skal bære, og vi oplevede da også under monteringen, at det var svært at få skærmen helt i vater. Det trækker kvalitetsindtrykket lidt ned i vores bog, selv om byggekvaliteten ellers virker meget solid.

En anden ting, man skal være opmærksom på, er at 75-tommeren er relativt tyk i dybden. Selv om den øverste del af skærmen kun er et par centimeter tyk, måler den del, der rummer al elektronik og højttalere, næsten ti centimeter. Det vil få TV’et til at rage noget ud, hvis man vægmonterer det.

På plussiden ser det ud til, at Panasonic har valgt et mere effektivt antirefleksfilter på dette års model. Skærmen virker ikke specielt blank og vil derfor ikke spejle omgivelserne i samme grad som forgængerne. Hvilket er godt, for vi taler trods alt om en STOR skærm!

Brugervenlighed og funktioner

JX940 kommer med Panasonics egen brugerflade, My Home Screen 6.0, om bord. Som vi tidligere har erfaret, er menusystemet meget nemt i brug med overskuelige menuer og tekst, der er let at læse. Både apps og videoindgange er tydeligt kategoriseret på en menulinje nederst på skærmen, og man kan nemt ændre lyd- og billedindstillinger, uden at menuerne overskygger billedet.

JX940 har også en enklere version af Panasonics nyeste fjernbetjening, som er sort i denne udgave. Den er meget mere ergonomisk end de firkantede “mursten”, de tidligere har brugt, og med Bluetooth kan den anvendes uden at skulle peges direkte mod skærmen. Der sidder desuden en mikrofon i fjernbetjeningen, så TV’et kan betjenes via f.eks. Google Assistant.

Panasonic JX940 remote 2048x1152 1
Panasonics fjernbetjening ligger godt i hånden og giver adgang til de fleste funktioner. (Foto: Audun Hage)

Bred formatunderstøttelse

Panasonic-skærmen udmærker sig ved glimrende formatunderstøttelse, og med HDR-formaterne Dolby Vision IQ og HDR10+ Adaptive er der lagt til rette for flotte filmoplevelser. Disse formater bruger bl.a. en lyssensor for at optimere billedkvaliteten til de omgivelser, TV’et befinder sig i. Dolby Atmos-lydprocessering er også på plads, så TV’et kan sende de korrekte lydsignaler til en kompatibel soundbar.

Som vi tidligere har været inde på, må Panasonics My Home Screen-system klare sig med et lidt mere magert app-udvalg end en del af konkurrenterne. Flere populære streaming-tjenester, såsom HBO Max, glimrer ved deres fravær. Hvad der derimod er glædeligt, er at Disney+ og Apple TV+ er kommet til. De apps, man måtte savne, er det selvfølgelig muligt at skaffe sig via en ekstern videokilde.

JX940 er udstyret med fire HDMI-indgange, hvoraf to understøtter vigtige spilfunktioner som 4K 120 Hz og variabel opdateringshastighed (VRR). Panasonic har også inkluderet en separat billedindstilling til spil med meget lav forsinkelse (input-lag). Vi målte JX940 til ned til 12 millisekunder ved 1080p 60 Hz.

OBS: Da kun to af indgangene understøtter HDMI 2.1, og den ene af disse også fungerer som lydreturkanal (eARC) for eksterne lydsystemer, har man i praksis kun én indgang tilgængelig til en spilkonsol.

Panasonic tilbyder en separat gaming-indstilling, men mangler en såkaldt Game Bar med alle indstillinger samlet ét sted, som konkurrenterne LG og Samsung har introduceret. Dermed må man grave lidt i menuerne for at få de optimale indstillinger til spil.

Billedkvalitet

Som nævnt indledningsvis har Panasonic valgt et ret traditionelt LCD-panel på JX940-modellen. Der er ikke nogen eksotiske teknologier som Mini-LED med local dimming på bagsiden af skærmpanelet her. De lysdioder, der skal gennemlyse LCD-matricen, er få og sidder i stedet ude i kanterne. Det er en mere simpel teknik, som ikke giver nær så præcis kontrol over lysfordelingen.

Til gengæld er JX940 udstyret med en rimelig potent billedmotor. Den smarte videoprocessor HCX Pro AI analyserer videoindholdet og sammenligner det med en database for at finde den mest effektive billedprocessering. Hvis man vælger billedindstillingen Auto AI, vil TV’et automatisk vælge den optimale indstilling til netop den type indhold, man ser.

ast 1251968.png.pub .thumb .644.644 e1647244038415
Her kan du se de fysiske mål på Panasonic TX-75JX940E. (Foto: Panasonic)

Vores førsteindtryk, da vi får JX940 op på testbænken, er at det leverer glimrende skarphed og flot farvegengivelse – præcis som vi er vant til fra Panasonic. Vores testbilleder fra dyre- og planteriget gengives med stærke, men naturlige farvenuancer. Farvegraderingerne gengives sømløst uden synlig schatteringer (banding). Hudtoner får også den helt rigtige glød, uden at farvemætningen bliver for høj.

Farvegengivelsen er i det hele taget eksemplarisk, og vi oplevede også, at JX940 bevarer den gode farvebalance, når man betragter billedet ude fra siden. Betragtningsvinklen er god nok til, at man kan se TV fra forskellige steder i rummet.

Panasonic-skærmen er også rigtig god til bevægelser. Spillefilm med 24 billeder i sekundet, såsom krigsdramaet 1917, gengives rigtig godt, samtidig med at hurtigt panorerende udsendelser med golf, fodbold og Formel 1 gengives glat og uden flimmer. Alt efter hvilken billedindstilling man vælger.

Derimod mangler der lidt kontrast og lysstyrke, og det står hurtigt klart, at JX940E ikke kan måle sig med lyspræcisionen fra de bedste LCD-skærme, vi har testet. Lysfordelingen virker noget ujævn, og vi kan spotte tendenser til lyslækage i kanterne. Kontrasten i lokale partier er også ret middelmådig. Det kommer især til udtryk på moderne film og serier i HDR-format.

Læs også Z9J: Vi tester Sonys bedste 8K-TV Med laserskarp 8K-opløsning og avanceret billedprocessering leverer Sony Z9J en billedoplevelse af de sjældne. Men vi savner mere 8K-indhold!

Når vi sammenligner med en high-end LCD-skærm som Sony Z9J, med Netflix-westernfilmen The Harder They Fall, er det tydeligt, at Sony har markant højere lysstyrke og bedre lokal kontrast. HDR-effekterne fra Panasonic mangler til sammenligning noget glød og punch.

Panasonic-skærmen formår ikke at øge lysstyrken tilstrækkeligt i de lyse partier uden samtidig at miste dybde i de mørkere dele af billedet. Det er en klassisk svaghed for kant-LED LCD-TV’er.

Panasonic var i sin tid blandt de første til at lancere en fuldblods 4K LCD-skærm med direkte LED-bagbelysning og local dimming, nemlig DX900 fra 2016. Vi havde gerne set dem beholde noget af denne avancerede teknologi på en topmodel som JX940. Men det er tydeligt, at de i dag satser mere på OLED-skærme i high-end-segmentet.

Til Panasonics forsvar skal det siges, at den førnævnte Sony-skærm er mere end dobbelt så dyr! Men vi har også gode erfaringer med modeller som Sony X95J og Samsung QN95A, der begge kan prale af markant bedre lokal kontrast og sortniveau. De er nu tilgængelige til priser svarende til Panasonic JX940 i 75 tommers format.

TX 75JX940E 940B W944 left slant game 2048x1536 1
(Foto: Panasonic)

Lydkvalitet

JX940 har ikke noget specielt avanceret lydsystem. Mens OLED-topmodellen JZ2000 er udstyret med Atmos-højttalere fra Technics, må denne Panasonic-skærm nøjes med mere standard indbyggede stereohøjttalere og 30 watt forstærkereffekt.

Lydgengivelsen er okay med en klar og fyldig stemmegengivelse, og JX940 kan også spille brugbart højt, uden at det lyder anstrengt. Lydsystemet skal også understøtte Dolby Atmos, men man får ikke nogen udtalt surround-effekt her. Så er det bedre at tilslutte en matchende soundbar via HDMI eARC.

Konklusion

Panasonic JX940 er et gennemført TV med flot billedydelse, som på flere områder kan måle sig med de allerbedste. Skarpheden er glimrende, og farvegengivelsen er forbilledligt naturtro.

Kontrasten og lysstyrken på denne LCD-skærm er derimod relativt middelmådige. På dette område kan JX940 ikke følge med de mere avancerede OLED- og Mini-LED-skærme derude, og det mærkes, at de mest intense HDR-sekvenser mangler lidt glød.

På plussiden har Panasonic JX940 bredformatunderstøttelse og er velegnet til både sport og gaming. Så hvis du leder efter en kapabel storskærm til at spille og se sport, er det stadig et godt valg!

Karakter
Panasonic JX940 (TX-75JX940E)
Premium
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

20 år med Ambilight: Her er Philips' hidtil bedste TV

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne