: Panasonic TX-65CZ950

Japanske Panasonic har en lang meritliste fuld af gode tv’er. Legendariske plasmaskærme som 55VT60 og flagskibet 60ZT60 står stadig frisk i erindringen som nogle af de bedste tv’er, vi har testet. Derfor var der nok andre end os, der fældede en tåre, da Panasonic besluttede at lukke produktionen af plasmaskærme for nogle år siden; teknikken var simpelthen blevet for dyr at producere og vanskelig at kombinere med det nye 4K-format.

Siden da har de holdt fanen højt med LCD-baserede topmodeller. Men mange savner nok stadig de glade plasma-dage.

Panasonics nye topmodel TX-65CZ950 har med andre ord meget at leve op til: Det er den japanske producents første OLED-tv, som skal forene de bedste kvaliteter fra plasma og LCD – med færrest mulige ulemper – i ét og samme tv!

Panasonic har arbejdet længe på at udvikle deres egen OLED-teknologi, men i sidste ende henvendte de sig til sydkoreanske LG Display, som er dem, der bedst har formået at masseproducere OLED-paneler. Panasonics ingeniører – som omfatter nogle af de klogeste hoveder fra den hedengangne plasmadivision – har derimod fået jobbet med at forædle billedbehandlingen.

 

TX-65CZ950

Panasonics nye flagskib er et toptrimmet, buet luksus-tv beklædt med hvid alcantara på bagsiden og producentens nyeste billedforbedringsteknologi indeni. En kraftig Studio Master Processor med 4K Pro og Absolute Black Drive udgør den billedmotor, der giver signaler til panelet.

Panasonic har også hentet hjælp fra Hollywood – nærmere bestemt filmkoloristen Mike Sowa – til at indstille farvepaletten helt rigtigt. Desuden er 65CZ950 den første OLED-skærm, der er godkendt af THX, med en egen finkalibreret Film-tilstand.

Tv’et ankom til redaktionen i en stor, tung trækasse med japanske stempler på. Efter en møjsommelig udpakningsproces kunne vi konstatere, at Panasonic-skærmen er mere end en ren LG-kopi: Ingeniørerne har åbenbart lagt en vis stolthed i gennemtænkte løsninger og lækkert design. Den tunge, forkromede fod monteres på tv’et med kraftige metalbeslag.

Selve tv-kabinettet virker som en lidt stivere og mere solid konstruktion end LG. Panasonic har også inkluderet monteringshuller til vægbeslag med VESA-standard på bagsiden, men så får man ikke brugt de lækre alcantara-dæksler, der netop er lavet til at skjule tilkoblinger og huller. Panasonic mener tydeligvis, at bagsiden er for flot til ikke at blive vist frem!

 

Brugervenlighed og funktioner

Fjernbetjeningen har metaloverflade og virker mere eksklusiv end Panasonics sædvanlige remotes. De mest brugte knapper har desuden fået bagbelysning, ligesom der er en separat Netflix-knap.

Skærmens tilslutningsmuligheder er gode med fire HDMI 2.0 kompatible indgange. 65CZ950 understøtter foreløbig ikke videomateriale med øget dynamikområde (HDR), men Panasonic har lovet en firmware-opdatering på et senere tidspunkt – forhåbentlig inden Ultra HD Blu-ray-formatet kommer.

Selve smart-tv brugerfladen er imidlertid skuffende. Panasonic har underligt nok undladt at udstyre topmodellen med deres nye Firefox OS; i stedet må vi tage til takke med 2014-modellernes Smart Viera-platform – af alle ting! Tv’et har derfor kun en simpel Apps-menu med et begrænset udvalg af applikationer. Den vigtige Netflix 4K-app er der dog, og det samme er YouTube med VP9- og 4K-understøttelse.

Derudover er der ikke meget indhold at begejstres over, og den grafiske brugerflade virker temmelig udrangeret i forhold til f.eks. LG og Samsung – og Panasonics egne modeller med Firefox. Hvorfor Panasonic har udeladt det nyeste smart-system på deres nye topmodel, er lidt af en gåde. På den anden side kan det også være befriende at slippe for alt det unødvendige stads, der ofte følger med, når man køber et smart-tv.

Panasonics tv er nemt i brug, og tidligere brugere vil genkende det traditionelle menusystem. Alle menuer og funktioner indlæses også hurtigt. Derimod målte vi et relativt højt input-lag på op til 100 millisekunder på HDMI-indgangene. Panasonic-skærmen er derfor ikke den mest velegnede til online-gaming.

 

Billedkvalitet

Panasonic gik temmelig flot ud ved lanceringen og pralede med, at skærmen skulle være finjusteret og “perfekt lige ud af æsken”. Og de hævder, at deres ingeniører har formået at presse endnu bedre billedkvalitet ud af OLED-panelet, end LG selv er i stand til! Det vil således være temmelig pinligt, hvis teknikken ikke holder, hvad producenten lover …

Men 65CZ950 har intet at skamme sig over: Lige fra starten står det klart, at det har en langt mere korrekt billedæstetik end LG, især når vi sætter Panasonics THX-tilstand og LG’s ISF-ekspertindstilling op mod hinanden.

Panasonics tv byder på alle de kvaliteter, vi forbinder med OLED, men er mere afbalanceret i sin brug af farver og kontrast. Det ser man allerede på hudtonerne, som er fri for røde farvestik. Panasonic har også en væsentlig mere neutral gråtoneskala, og hvor LG’s skærm har en tendens til at drukne i sort, graver 65CZ950 betydelig flere grå nuancer frem i mørke scener.

Japanerne har også formået at skabe lidt glattere bevægelser. Interpoleringsfunktionen Intelligent Frame Creation sørger for sømløse bevægelser uden de lejlighedsvise ryk og ujævnheder, som vi oplevede med LG 65EF950V. For fodboldinteresserede kan det være grund nok til at overveje en opgradering!

Der er i grunden kun én ting ved billedkvaliteten, der skurrer lidt – bogstavelig talt: Panasonic-skærmen har en slags kunstig skarphed omkring konturer (såkaldt edge enhancement), som det ikke lykkedes os at slippe af med i indstillingerne. Det giver utvivlsomt imponerende skarphed, men er også med til at fremhæve billedstøj.

Når alt kommer til alt, er det dog tydeligt, at Panasonic har gjort et grundigt stykke arbejde med deres nye topmodel. Der er tale om subtile forskelle, men summen af de subtile forskelle tipper vægten i Panasonics favør. Resultatet er klart – simpelthen det bedste billede, vi nogensinde har set!

 

Kalibrering

At 65CZ950 har et mere nøjagtigt farverum end LG’s 65EF950V lige ud af æsken, er noget, man kan se med det blotte øje, og det bekræftes af de målinger, vi har foretaget. Især er det glædeligt at konstatere, at Panasonic virkelig er lykkedes med sortniveauet og gråtoneskalaen. Det eneste, der irriterer os lidt, er det unødvendige skarphedsfilter. Men det er faktisk muligt at gøre Panasonics tv endnu bedre!

Denne skærm er en drøm at kalibrere – faktisk den letteste kalibrering, vi til dato har udført. 65CZ950 er nemlig klargjort til CalMANs AutoCal-software. Dermed bliver det nærmest en plug-and-play affære at kalibrere skærmen, hvis man har det rigtige udstyr.

Efter tilslutning af pc og måleapparatur kan man sætte en target-måleværdi, som tv’et arbejder sammen med softwaren om at opnå. Alle billedparametre justeres og krydstjekkes undervejs for at opnå så korrekt farvebalance som muligt.

Resultatet taler for sig selv: Allerede før kalibrering målte vi en såkaldt delta-afvigelse på 2,4, hvilket fortæller os, hvor meget billedet afviger fra 100 procent korrekt farvegengivelse. Enhver afvigelse under 3,0 er mere end acceptabel og svær at se med det menneskelige øje.

Med en manuel grovkalibrering af gråtoneskalaen, efterfulgt af autokalibrering, opnåede vi en rekordlav delta-afvigelse på 0,15! Det betyder, at der i praksis ikke er nogen forskel på det signal, skærmen får ind, og det billede, den sender ud. Dermed kan vi ikke gøre andet end at tage hatten af. En ægte referenceskærm!

 

Konklusion

Testen efterlader ingen tvivl om, at Panasonic 65CZ950 fortjener referencestatus. Samtidig er det indlysende, at det ikke er et tv for alle! Med en prisseddel på ca. 80.000 kroner henvender det sig først og fremmest til dem, der er villige til at betale meget for de sidste procent.

Forskellen mellem Panasonic og en allerede fremragende OLED-konkurrent som LG er på pedantniveau, og selv for os er det svært at retfærdiggøre den store prisforskel. Panasonic TX-65CZ950 skal derfor først og fremmest betragtes som et “statement”-produkt, der viser, at Panasonic stadig er blandt de allerbedste, når det gælder naturtro billedkvalitet.