: Panasonic TX-L65WT600 4K

Panasonic har altid været forbundet med god billedkvalitet. Tusindvis af billed-entusiaster verden over har trykket deres elskede plasma-tv varmt til brystet. Desværre får vi næppe en plasma med 4K-opløsning at se i handelen: Høje produktionsomkostninger og skrappere energikrav har ført til, at Panasonic fra og med december 2013 stoppede al produktion af plasma-tv’er.

2014 bliver derfor et år, hvor OLED og LED med 4K-opløsning er i højsædet, og Panasonic er fast besluttet på også at hævde sig på tv-markedet i fremtiden. Spørgsmålet er, om deres nye kombattant, high-end modellen TX-L65WT600, har arvet “plasma-gener” nok til at feje konkurrenterne af banen.

TX-L65WT600
Hvis vi ser bort fra en 152 tommers plasmaskærm og en 20 tommers tablet, så er TX-L65WT600 Panasonics første officielle tv-model med 4K-opløsning. Med 3840 x 2160 billedpunkter spredt ud over 65 tommer skærmdiagonal er det et tv, der henvender sig til kræsne film-entusiaster.

Billedpanelet er LCD-baseret med kantmonteret LED-bagbelysning. Byggekvaliteten er solid, og foden fæstnes til tv’et med kraftige beslag – ikke noget “plastic fantastic” her. Tv’et er også lidt tykkere end mange andre – formentlig for at sikre tilstrækkelig køling af komponenterne. Selve rammen rundt om skærmen er derimod tynd og skinnende, og gør tv’et temmelig diskret af en 65-tommer at være. Det eneste, vi ikke kan lide, er den lyse stribe på undersiden af skærmen, som er et design-gimmick, vi gerne havde været foruden.

Brugervenlighed og funktioner
Ud over den skarpe opløsning er Panasonic-skærmen veludstyret på smart-fronten. Populære apps som YouTube og Netflix er let tilgængelige via skærmmenuen. Panasonics nye skræddersyede menusystem Home Screen lader dig selv arrangere indholdet på startmenuen, som du vil have det. F.eks. er det en smal sag at tilføje en genvej til Netflix direkte på startskærmen.

TX-L65WT600 leveres med to fjernbetjeninger. Standardfjernbetjeningen har bagbelyste knapper, som er en stor hjælp i “biografmørke”. Den anden fjernbetjening er en mindre model med touch-panel, som bruges til at navigere i browser og smart-menuer. Touchpad’en gør det relativt let at flytte markøren rundt på skærmen, men den er ikke lige så intuitiv at bruge som LG’s pegefjernbetjening, Magic Remote.

Panasonic reklamerer med, at man kan surfe i 4K-opløsning. Det kan man også, men det er spørgsmålet, om det ikke er bedre at koble tv’et til en computer og så bruge det som skærm. Download af hjemmesider går nemlig ret langsomt, og selv om kvaliteten af tekst og billeder ser flot ud, virker det ikke helt, som om tv’ets processor er dimensioneret til at vise websider i høj opløsning.

Billedkvalitet
Smart-tjenester kan man altid opgradere, men billedet er det straks sværere at ændre på. Med en pris på over 60.000 kroner er Panasonic TX-L65WT600 blandt de dyreste 4K-tv’er i sin klasse. Så hvor god er billedkvaliteten?

Panasonic har til lejligheden sendt os en harddisk fyldt med 4K-videoklip fra Eurosport HD, som vi koblede til via DisplayPort-indgangen. Og fordelen ved 4K-formatet bliver straks indlysende: Vi kommer simpelthen meget tættere på handlingen. Når Sebastien Loeb suser forbi i sin toptrimmede rallybil, må vi næsten dukke os for ikke at få grus i ansigtet! Billedet er skarpt som en ragekniv.

Panasonics skærm udmærker sig også ved at bevare skarpheden under bevægelse. Det er ikke nogen selvfølge, når billedet indeholder så meget information, og vi er generelt imponeret af billedprocesseringen i TX-L65WT600. Det føjer heller ikke for meget kunstig skarphed til for at imponere, som nogle af konkurrenterne har en tendens til.

Alle, der køber et 4K-tv i dag, må påregne at se en masse af Full HD-materiale på skærmen. Derfor er det vigtigt, at tv’et gør et godt stykke arbejde med opskaleringen – nærmere bestemt at beregne de ekstra pixels, der behøves for at fylde skærmen. Her er Panasonic klart godkendt, men når ikke op blandt de bedste. Vores nuværende 4K-favorit, Sony KD-65X9005, formår at trylle endnu skarpere og mere imponerende billeder ud af vores Blu-ray-film, end Panasonic ser ud til at kunne. Desuden halter den generelle billedkvalitet lidt visse steder.

Kontrasten fra Panasonic-skærmen er nemlig ikke den bedste, vi har set, ligesom sortniveauet heller ikke er i high-end klassen. Billedpanelet slipper for meget baglys ud, til at sort bliver helt sort, og mørke scener i film bliver derfor en smule ujævne. Desuden har Panasonic en overraskende snæver betragtningsvinkel, både horisontalt og vertikalt. Man skal ikke mange grader uden for idealvinklen lige foran fjernsynet, før farve og kontrast bliver mærkbart blegere. Her er det ekstra vigtigt at sidde nogenlunde lige foran skærmen og at montere den i den rigtige højde.

Når alt sidder, som det skal, er farvegengivelsen dog rigtig god. I lighed med Panasonics plasmaskærme er TX-L65WT600 udstyret med en forhåndskalibreret THX billedtilstand, der giver en meget neutral og naturlig farvegengivelse. Det er også muligt at finjusteret den endnu mere ved at låse den såkaldte ISFccc Pro-menu op. Her kan hvidbalance, primære og sekundære farver samt gammaværdier finjusteres ved hjælp af måleudstyr.

Panasonic-skærmen er forberedt til automatisk kalibrering via pc-programmet CalMAN. I så fald skal kalibratoren (i dette tilfælde vores egen Gorm Sørensen) bare sætte lysmåler og pc til og trykke på automatisk kalibrering (se resultaterne senere i artiklen).

Lydkvalitet
Med så stort og skarpt et billede er det selvfølgelig vigtigt med en lydgengivelse, der kan holde mål. Konkurrenterne LG og Sony er gået ganske seriøst til værks for at opnå god lyd fra deres 4K-tv’er, henholdsvis med en soundbar og med store, sidemonterede stereohøjttalere. Panasonic har valgt en enklere løsning med bagudvendte højttalere, der ikke giver den helt store lydoplevelse. Der er ikke meget kraft eller autoritet over hverken lydeffekter eller dialog, og vi anbefaler derfor et separat lydsystem.

Konklusion
Panasonic TX-L65WT600 har en vanskelig opgave. Ikke alene skal det overtage stafetten efter producentens toptrimmede plasmaskærme, det skal også matche konkurrenter, der har arbejdet flittigt med LCD LED på det sidste. Og med vaskeægte 4K ser Panasonic-skærmen utvivlsomt lækker ud. Billedmæssigt placerer TX-L65WT600 sig dog kun midt i feltet og udmærker sig ikke specielt over for vores 4K-reference, Sony KD-65X9005. Problemerne med betragtningsvinkel og ujævnt sortniveau stemmer ikke helt med den voldsomme prisseddel.

Kort sagt: Panasonic er nødt til at præstere endnu bedre, hvis de skal bevare deres position som billed-entusiasternes favorit.

Kalibrering af Panasonic TX-L65WT600

Tekst Gorm Sørensen

Med plasma-topmodellen ZT60 i frisk erindring er det med relativt høje forventninger, jeg giver mig i kast med Panasonics nyeste 4K LCD-tv. Og med understøttelse af automatiseret kalibrering via CalMAN burde alt være lagt til rette for en superb billedgengivelse.

Er butiksindstillingerne normale?
Lige ud af kassen, i billedtilstanden Normal, har skærmen et kraftigt blåstik. Ikke ulig de fleste konkurrenter, med andre ord, der alle kæmper om vores opmærksomhed i butikkerne. Et af de tricks, som producenterne bruger til at narre os til at tro, at netop deres skærm har “hvidere hvid”, er nemlig at trække hvidpunktet mod blåt.

Problemet er, at når producenterne gør det – ofte i kombination med høj kontrast og skarphed – så ser billedet ikke godt ud, når vi slutter tv’et til derhjemme. I dette tilfælde har billedtilstanden Normal et blåligt hvidpunkt med over 20 procent for høj intensitet i blå – temmelig langt fra, hvad jeg definerer som normalt.

Heldigvis har Panasonic inkluderet både en låst THX-kalibrering og en ISF-tilstand, som vi kan justere efter eget ønske. THX Cinema er faktisk ikke så tosset kalibreret fra fabrikken med okay farvegengivelse og et hvidpunkt med kun svagt grønstik (4-5 procent) i den lyse ende af gråskalaen. ISF-tilstanden bygger på den samme kalibrering som THX Cinema, og her åbnes der så for videre kalibrering.

Kalibrering
Med udgangspunkt i ISF Night kobler jeg pc’en med kalibreringsprogrammet CalMAN til, som derefter tager fuld kontrol over tv, målesonde og testbilledgenerator. En af fordelene ved at kunne styre skærmen via pc’en er, at man slipper for forstyrrende menuer på skærmen.

Det, der først og fremmest justeres, er skærmens dynamikområde, altså hvidpunkt og sortpunkt. Forskellen mellem dem udgør skærmens kontrast – eller dynamikområde. Derefter følger en gråskala-kalibrering samt korrektion af mætning, lysstyrke og farvebalance på primær- og sekundærfarver. Siden alle parametre påvirker hinanden, bliver der et par omgange frem og tilbage, før et gyldent kompromis er fundet, og skærmen er færdigkalibreret.

På Panasonics plasma-topmodeller (VT og ZT) får vi mulighed for at justere hvidbalancen på 21 punkter og dermed fintune perfekt gråskala og gamma. Derfor er det noget skuffende at konstatere, at denne kostbare 4K-skærm kun giver adgang til 10 punkts gråskala-kalibrering. Især fordi jeg ikke er kommet helt i mål med gamma, da lysstyrken omkring 80-90 procent intensitet falder en smule i forhold til resten af gråskalaen. Auto-kalibrering af farverummet fungerer heller ikke, så det må kalibreres manuelt.

Grunden til, at det ikke fungerer, er at farverne er lidt undersaturerede ved fuld intensitet, og kalibreringsprogrammet forsøger så at kompensere, hvilket resulterer i, at alle farver med mere eller mindre fuld farveintensitet bliver kraftigt overmættede. Vær derfor varsom med at få denne skærm “autokalibreret” i butikken, hvis det tilbydes. Tjek i alle tilfælde, at der køres et såkaldt saturation sweep bagefter, som viser farvegengivelsen ved flere intensiteter (helst ved 20, 40, 60, 80 og 100 procent).

Efter kalibrering har vi fået ryddet lidt op i farvegengivelsen og endte med en nogenlunde lineær gråskala. Hudfarver se meget bedre ud, og det svage grønstik i hvidbalancen er væk.

Slutresultat og opsummering
TX-L65WT600 er ikke den letteste skærm, jeg har arbejdet med. Det virker, som om skærmen har en form for dynamisk baggrundslys eller kontrast, selv når denne funktion er slået fra. Gråskalaen (gamma på 2,2) får jeg ikke 100 procent lineær med hensyn til lysstyrke. Desuden påvirker kalibreringen af farverum gråskalaen usædvanlig meget. Derfor blev det mange omgange frem og tilbage, før jeg var nogenlunde tilfreds.

Efter kalibrering er jeg altså rimelig tilfreds med billedkvaliteten. Farvegengivelse og farvetemperatur opleves som naturlige og virkelighedstro. Det er imidlertid mindre godt, at skærmen har en usædvanlig dårlig betragtningsvinkel både vandret og lodret. Bare ved at rejse mig op fra favoritstolen kan jeg ikke genkende den farvegengivelse, jeg har kalibreret frem.

Hertil kommer, at lysfordelingen fra LED-kantlysene er meget ujævn. Ikke noget, man lægger mærke til i lyse scener, men i de mørkeste scener er det ret tydeligt. Panoreringer, hvor baggrunden f.eks. er en lys blå himmel, afslører også synlig raster bag skærmen, og nogle af de lodrette striber er direkte skæmmende (ses som lidt mørke striber i billedet).

Afslutningsvis må jeg sige, at jeg er lidt skuffet over TX-L65WT600. Det gør bestemt en masse ting rigtigt, understøtter stort set alt 4K-materiale og har en gnistrende 4K billedgengivelse. Derfor er det også synd, at man igen og igen bliver mindet om de begrænsninger, som LED kantlys og LCD-paneler indebærer.

Når betragtningsvinklen også er så begrænset, tror jeg hellere, jeg går ned til Full HD og prøver at få fat i et TX-P60ZT60 plasma-tv, før det er for sent.