annonse
annonse
annonse

Test: Philips 55PUS6503

Ambivalent basismodel

6503-serien må klare sig uden mange af de specialiteter, vi forbinder med Philips, men leverer udmærket billedkvalitet til en behagelig pris.

Plus
Philips-skærmen har en flot billedkvalitet med god skarphed og nuanceret farvegengivelse.
Minus
Bevægelserne er lidt hakkende, og vi savner Ambilight!

Philips er kendt for deres ekstravagante tv’er med farvelys, som bader væggen i alle regnbuens farver og skifter i takt med handlingen på skærmen. Vi taler selvfølgelig om Ambilight, der har været deres patenterede specialitet i årevis.

Philips tilbyder teknologien på en lang række modeller, fra flagskibene med OLED-panel og ned til ganske overkommelige varianter. Den model, vi tester her – 55PUS6503 – må dog klare sig uden den slags kuriositeter. Her taler vi om en forholdsvis minimalt udstyret model, der til gengæld leverer gangbar billedkvalitet.

Philips-skærmen er langtfra nogen “showstopper”, hvad angår design. Byggekvaliteten er enkel og rimelig, omtrent som man kan forvente i denne prisklasse. Selve chassiset er i sort plast med en relativt tyk ramme rundt om skærmen.

Tv’et er heldigvis let at sætte op. Fødderne er nemme at montere og står med ca. 60 cm’s afstand på tv-møblet.

Brugervenlighed og funktioner

Philips anvender i dag et Android-baseret operativsystem på de fleste af deres modeller. Her er de imidlertid gået en anden vej: 55PUS6503 benytter nemlig et Linux-baseret system kaldet SAPHI, som er resultatet af et samarbejde mellem Philips og Smart TV Alliance.

Dette egenudviklede system har uden tvivl en lidt mere simpel opbygning end Android, for ikke at nævne LG’s og Samsungs proprietære systemer. Når det er sagt, så er tv’et ret nemt i brug.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Førstegangsopsætningen går relativt gnidningsløst, efter at man har downloadet de seneste opdateringer. Systemet har et begrænset udvalg af apps, men de vigtigste – såsom YouTube, Netflix og Viaplay – ligger klar. Tv’et reagerer hurtigt på kommandoer fra fjernbetjeningen og tager os nemt til de vigtigste funktioner.

Fjernbetjeningen er også ganske simpel, men har hurtigknapper til de vigtigste funktioner, inklusive en genvej til Netflix. Philips giver adgang til en række tilpasningsmuligheder, deriblandt en separat spiltilstand, hvor vi målte forsinkelsen til kun 16,4 millisekunder, hvilket burde være nok for selv konkurrence-mindede gamere.

(Foto: Philips)

Billedkvalitet

55 tommers udgaven af PUS6503 anvender et LCD-panel af typen IPS (In-Plane Switching), som er kendt for at give en bred betragtningsvinkel uden stor forskel på farverne i forhold til, hvor man sidder.

Det oplevede vi også i praksis: Skærmen er lysstærk og farverne koncise, uanset om vi sidder lige foran den eller godt ude til siden. Det er værd at tage med, hvis man har en stor stue med mange siddepladser (og ikke har råd til et OLED-tv!).

Philips har også rigtig god skarphed: Der er ingen tvivl om, at vi har med en vaskeægte 4K-skærm at gøre. PUS6503 får virkelig detaljerne frem i en 4K-serie som Breaking Bad og bringer os så tæt på personerne, at vi kan spotte mindre flatterende detaljer i deres hud!

PUS6503 må klare sig uden Philips’ heftige P5-processor. Her er det i stedet den noget enklere Pixel Precise Ultra HD Engine, der håndterer billedprocesseringen. Ikke desto mindre oplevede vi, at tv’et har god støjreduktion med meget lidt grums eller komprimeringsartefakter at se.

Der, hvor 6503 kommer lidt til kort i forhold til dyrere Philips-skærme, såvel som nogle af konkurrenterne, er på bevægelser. Mens vi er vant til at se glatte og sømløse bevægelser fra Philips, har PUS6503 en mere staccato-agtig billedgengivelse, der er præget af rykken og hakken, når kameraet panorerer hurtigt.

På den positive side har Philips-skærmen god kontrast. PUS6503 understøtter HDR-videoformatet og skifter automatisk til den rigtige tilstand, når vi ser Netflix-serier med HDR. Den kontrastrige Star Trek: Discovery ser imponerende ud med stor spændvidde fra mørkt til lyst.

Som de fleste LCD-skærme har PUS6503 visse udfordringer med HDR: For at få brugbar lysstyrke må panellysstyrken/bagbelysningen knaldes op på maksimum, og det medfører, at det, der normalt skal være sort, fremstår temmelig gråt! Her havde Ambilight-lyset afgjort hjulpet på oplevelsen af farver og kontrast, tænker vi.

Alt i alt leverer 55PUS6503 klart godkendt billedkvalitet, men det er så også det.

Lydkvalitet

Philips 55PUS6503 har et relativt standard lydsystem: Stereo fuldtonehøjttalere monteret på undersiden og 2 x 10 watt udgangseffekt. Den lyd, der kommer ud, er temmelig tynd, uden særlig meget knald på bastonerne. Musik og film lyder tamt, men stemmegengivelsen er fin, og tv’et kan spille højt og klart uden for meget forvrængning.

De, der vil have mere fyldig lyd, gør klogt i at overveje en separat soundbar med subwoofer.

Konklusion

Her får du et brugbart budget-tv fra Philips, som desværre mangler lidt af “Philips-identiteten”. Det farverige Ambilight-lys mangler, og det samme gør de superglatte bevægelser, vi kender fra dyrere Philips-modeller. Skarphed, farver og kontrast ser fint ud, men PUS6503 mangler det “lille ekstra” for at skille sig markant ud i prisklassen.

Bedste pris på Philips 55PUS6503
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Størrelse/type: 55″ 4K LED-LCD

Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD)

Operativsystem: SAPHI

Indgange: 3 x HDMI, 2 x USB

Udgange: Optisk digital lyd ud

HDR: HDR10+

Web: philips.com

Philips 55PUS6503 produktside
Pris: 6.499,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Test
Nokia 8.1
Er et “Nokia” nok? Tja …

Nokia 8.1 er en god mellemklasse-mobil til prisen. Men har den noget særligt at byde på? Ud over navnet?

Flagskibet Samsung Galaxy S10 er her Vi har haft Samsungs nye monstermobil i hænderne, og den har alle de funktioner, man kan forestille sig.
High end-weekend i Aarhus Hotel Royal i Aarhus er i den kommende weekend rammen om en omfattende messe for hi-fi og high-end.
anmeldelse
Pacific Rim: Uprising
Møgfilm! Efterfølger til “gigarobotter smadrer kæmpemonstre” skuffer stort.
Dyk med droner Glem flyvende droner, undervandsdroner er sjovere.
Test
Datacolor SpyderX Pro
Sådan får du korrekte farver

Fotografer må kalibrere skærmen, hvis farverne skal gengives korrekt.

Lysstærk Nikon-zoom Nikon Z er pludselig blevet endnu mere interessant.
Test
SteelSeries Stratus Duo
Gør PC’en til en konsol

SteelSeries’ trådløse controller er perfekt til rend-og-hop-spil på PC’en og mobilen.

Test
Sonos Amp
Dobbelt kraft

Endelig en Sonos-forstærker kraftig nok til at drive ordentlige højttalere med overbevisning. Og selvfølgelig med fuld multirumsfunktion.

Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+ Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.
Handsker til touch-skærme Brug mobilen uden at fryse om fingrene.
Lukket topmodel og forstærker fra Focal De fantastiske Utopia har fået et lukket alternativ i form af Stellia. Focal giver os også lige hovedtelefonforstærkeren Arche, nu de er i gang.
Gruppetest
Seks 4K-TV’er i budgetklassen
Et godt TV nummer 2

På udkig efter et billigt ekstra-TV? Nu hvor butikkernes lagre skal tømmes for sidste års modeller, kan du gøre et decideret kup!

annonse
Canon gravlægger spejlrefleks Med det nye spejlløse EOS RP ser vi enden på spejlreflekskameraerne.
Trådløs soundbar fra McIntosh Se soundbaren, der tror, at den er et anlæg.
Topsejt rejsekamera fra Fujifilm Fujifilm X-T30 får lav pris og vilde egenskaber.
anmeldelse
The Truth Matters
Løgnene bag Irak-krigen Bush-regeringen løj om årsagerne til den anden Irak-krig – og pressen undlod at stille dem til ansvar.
anmeldelse
The Predator (2018)
Et pust fra ­fortiden Ikke et remake, men en mislykket fortsættelse af og en trist homage til originalfilmen fra 1987.
16x zoom fra Olympus Kompakt 12-200 mm zoom.
Tre nye Leica specialobjektiver Sådan ser de ud, de tre specialobjektiver, som Leica for nylig udsendte til M-systemet.
Test
Nikon Z6
Fuldtræffer med fuldformat

Det billigste er det bedste i Nikons nye Z-serie af systemkameraer.

anmeldelse
Peppermint
Fuldstændig ­uengagerende Blodtørstig Jennifer Garner i blodfattig actionkliché.
Audiovector slipper musikken fri Med jording af højttalerne er det lykkedes Audiovector at forbedre lyden.
anmeldelse
BlacKkKlansman
En politisk ­knytnæve Spike Lee leverer en af sine bedste film – om racehad før og nu.
Bedre skærmkalibrering Datacolor har forbedret kalibreringen.
Test
Nokia 5.1 Plus
Billig Nokia ­overrasker en smule

Nokia 5.1 Plus er på flere punkter bedre, end man med rette kan forvente til prisen. Men man kommer ikke uden om et par kompromiser.