Test: Philips 65OLED903

Tynde OLED-skærme med fed lyd er en sjælden kombination. Der findes nogle hæderlige undtagelser, men de har også en pris i “det-hvide-ud-af-øjnene”-klassen. Derfor er det mere almindeligt at tilføje en separat soundbar, gerne med subwoofer, surround-lyd og det hele.

De eksterne løsninger kan lyde fænomenal, men har også nogle udfordringer: Det bliver aldrig lige så let og elegant som et tv med en fuldt integreret lydløsning. Ekstra fjernbetjeninger og ledninger kan også lægge en dæmper på brugeroplevelsen.

Philips vil gerne slå et slag for integreret lyd på deres seneste topmodel. For at få bugt med de lydmæssige udfordringer har de entreret med selveste Bowers & Wilkins. Den engelske højttalerproducent har lang erfaring med at presse den bedst mulige lyd ud i alle størrelser og prisklasser. Hvis nogen kan lave ordentlig tv-lyd, så må det være dem!

Design

Den nye model ligner lillebror OLED803 på en prik, med én vigtig undtagelse. Lige under skærmen sidder en kraftig påmonteret højttaler klædt i stof, der flugter perfekt med skærmoverfladen. Bagsiden er glat, og det eneste, der stikker ud, er Ambilight-lysdioderne, der bidrager med at lyse omgivelserne op i de samme farver som skærmen.

OLED-panelet er nærmest papirtyndt ude i kanterne, uden at tv’et virker skrøbeligt af den grund. OLED903 føles tungere og mere solidt skruet sammen end LG’s B8- og C8-modeller.

Brugervenlighed og funktioner

Philips 65OLED903 leveres med to fjernbetjeninger. Den store, dobbeltsidede remote med tastatur på bagsiden virker lidt forældet, men tager os hurtigere til de avancerede indstillinger. Den nyere minifjernbetjening føles til gengæld god i daglig brug. Den er langt mere ergonomisk og lader os navigere i menuerne med tommelfingeren på en touch-flade.

Vores testeksemplar kom med det nye operativsystem Android 8.0 Oreo. Den nye Android-version er blevet hurtigere og mere tv-venlig. Både direktesendte tv-kanaler og apps som YouTube og Netflix ligger hurtigt tilgængelige via startmenuen. Det er også lettere at springe mellem forskellige typer indhold og fortsætte, hvor man slap.

I modsætning til Sonys og LG’s OLED-skærme understøtter Philips ikke HDR-formatet Dolby Vision. Men de har annonceret understøttelse af det åbne format HDR10+, som vil være tilgængeligt på udvalgte 4K Blu-ray-titler såvel som Amazon Prime. Hvis Netflix også beslutter sig for at understøtte standarden, vil det opveje de mange fordele ved Dolby Vision (f.eks. dynamiske metadata, der giver større variation i kontrasten).

Billedkvalitet

På billedfronten er Philips 65OLED903 nøjagtig som lillebror OLED803. Faktisk er der tale om det samme tv, bare med en anden lyddel. Med et OLED-panel af den nyeste slags drevet af Philips’ sejeste billedprocessor, P5 series 2, kan det sagtens få øjnene til at løbe i vand.

Philips kan prale af at have vundet flere blindtests sammenlignet med andre OLED-konkurrenter. Ganske vist arrangeret i samarbejde med netop Philips, men værd at bide mærke i, da de har valgt en anden billedfilosofi end purister som Sony og Panasonic. For Philips handler det først og fremmest om at skabe et livligt og dynamisk billede, som majoriteten af tv-seere vil foretrække.

Philips-skærmen kommer med en række forudprogrammerede billedindstillinger, og her er der noget for enhver smag. Philips’ egen favorit er Vivid (Livlig), men de kunne lige så godt have kaldt den Turbo! Skarphed, farvemætning og kontrast er skruet op til 11 på en skala fra 1 til 10, med superjævne bevægelser oven i hatten.

Det hele ser meget imponerende ud, næsten FOR imponerende. En ældre film eller tv-serie kan pludselig se ud, som om den er optaget i 4K med HDR! Ulempen er, at nyere indhold ser lidt oversminket og filtreret ud.

Vivid-indstillingen vil garanteret tiltrække de tv-seere, der sætter pris på lidt ekstra krydderi, men i vores øjne virker den overdrevet. Philips-skærmens potente billedprocessor har imidlertid flere talenter: Vælger man en mere neutral billedindstilling som Film eller Personlig og finjusterer den lidt, er det muligt at få et fabelagtig naturligt, farvekorrekt og alligevel livligt billede.

OLED903 gør f.eks. underværker med en god optagelse som Springsteen on Broadway (Netflix, HDR). Med reduceret billedmanipulation gik hovedpersonen fra at se stiv og oversminket ud til at ligne en levende, rynket musiker af kød og blod.

Sammenlignet med LG OLED65C8, en anden glimrende OLED-skærm, fremhæver Philips endnu flere detaljer og trækker skarpe konturer omkring “The Boss”. Hans bevægelser er også superglatte, hvor LG har en tendens til rykken og hakken.

Den farverige live-koncert med Hans Zimmer (som står bag musikken til en lang række Hollywood-blockbusters) egner sig perfekt til at vise, hvad Philips’ OLED duer til. Med stemningsfuld belysning og lyseffekter i koncertsalen, barberbladsskarpe, uretoucherede nærbilleder af musikerne på scenen og – ikke mindst – et nydeligt lydbillede får man virkelig hele pakken.

Her sættes alle egenskaber på prøve, og Philips-skærmen formår at formidle dramaet, ikke mindst takket være det stemningsfulde Ambilight-lys. Som vi tidligere har været inde på, er der ingen tvivl om, at Ambilight fungerer særdeles godt i kombination med OLED. Det kan give ekstra stemning til en romantisk film såvel som ekstra adrenalin til action, sport og spil.

Lydkvalitet

Det er ikke første gang, et tv kommer med et påklistret logo fra en kendt lydproducent. Det sker ofte med tvivlsom lydmæssig gevinst og kan bære præg af at være mere et “licensjob” end genuin produktudvikling.

Philips’ samarbejde med Bowers & Wilkins falder dog ikke i denne kategori. Et særligt team hos B&W har arbejdet dedikeret med udviklingen af de indbyggede højttalere. Med strenge rammer for de fysiske dimensioner og elektronikken har de koncentreret sig om valg af højttaler-enheder og EQ. Og her er der anvendt højttalere af langt højere kvalitet end de “paphøjttalere”, man normalt finder i et tv!

Diskant-domen har f.eks. en membran af titanium (et materiale, som vi kender fra B&W’s hi-fi-højttalere) og drives af en højeffektiv neodymmagnet. Basdelen er også gennemtænkt, idet en dedikeret, aktiv bashøjttaler arbejder sammen med to passive enheder.

Den eksklusive indmad giver absolut hørbare resultater. De fremadrettede højttalere lyder milevidt bedre end de nedadrettede højttalere, vi finder i lillebror OLED803. 65OLED903 har en imponerende stærk og klar stemmegengivelse, der knytter dialogerne til handlingen på en overbevisende måde. Hvad enten der er tale om en hæsblæsende actionfilm eller nyhederne, er det let at høre, hvad der bliver sagt.

Tv’et har også masser af dynamisk overskud og lyder ikke anstrengt, selv når vi udfordrer det med krævende musik: Hans Zimmers titelmelodi fra Interstellar lyder velopløst, luftigt og detaljeret. Her er der plads til mange elementer i lydbilledet, uden at det bliver grødet.

Philips-skærmen har ikke en overdådig soundbar-løsning som f.eks. LG SK10 eller Samsung HW-N960, der begge får hjælp af en ekstern subwoofer. Det er ikke noget basmonster, vi taler om, og det kan heller ikke spille grænseløst højt. Derimod får du fyldig og stram bas, der ikke forvrænger, og du kan skrue lydstyrken op på maks., uden at det skærer i ørerne.

Konklusion

Philips OLED803 var et af de mest underholdende tv’er i sin prisklasse, og med storebror OLED903 har Philips fikset det største ankepunkt, nemlig lyden. Med hjælp fra Bowers & Wilkins har de ramt plet med fyldig og potent lyd, der er noget af det bedste, vi har hørt i denne prisklasse. Føj hertil råstærk billedkvalitet og farvestrålende Ambilight-lys, der udvider stemningen til hele stuen, og vi har et af de sejeste tv’er, man kan købe lige nu.