Test: Samsung QE65Q9F QLED

2017 er allerede blevet kaldt det store OLED-år. Næsten alle de kendte producenter sværger nu til OLED-teknologien i deres topmodeller pga. dens imponerende farver, kontrast og sortniveau. Alle undtagen Samsung: De satser i stedet på det, der angiveligt er næste generations tv-teknologi: QLED.

Q’et i QLED står for Quantum Dot og refererer til bittesmå nanokrystaller, som reagerer på lys. En tynd film med disse partikler kan gøre underværker, hvad lysstyrke og farvegengivelse angår.

Samsung lancerer hele tre serier med QLED i år og lægger ikke skjul på, at de er lavet til at konkurrere direkte med OLED. Derfor er det nærliggende at starte med flagskibet Q9F. Hvis der er noget tv, som skal kunne hamle op med OLED, så må det være dette!

QLED og Quantum Dot

Lad os starte med at rydde ud i begrebsforvirringen. Quantum Dot LED (QD-LED) er blevet omtalt som næste generations tv-teknologi og en mulig arvtager til OLED, men sigter til brugen af kvanteprikker som aktiv lyskilde. Denne type paneler er stadig på prototypestadiet, og vi må nok vente fem-ti år, før vi får dem at se i en officiel tv-model.

Samsung bruger i stedet Quantum Dots at forbedre farvegengivelsen fra en traditionel LCD-skærm. En tynd film af “kvanteprikker” foran LED-bagbelysningen resulterer i renere, stærkere primærfarver og bedre lysudbytte. Hvis det lyder bekendt, kan det være, fordi Samsung brugte en lignende teknik på sidste års SUHD-modeller. Årets QLED er simpelthen en ny og forbedret udgave af SUHD.

Design

Samsung er kendt for at lægge stor vægt på design og æstetik. I den henseende er Q9 overraskende minimalistisk i udtrykket. Mens sidste års topmodel, 65KS9505, var en ekstravagant blank og buet sag, kommer dette års flagskib kun med flad formfaktor og endda temmelig nedtonet.

Et nærmere kig afslører dog en række smarte løsninger. 9-serien er ganske vist et par centimeter tyk, men i modsætning til konkurrenterne bevarer den samme tykkelse hele vejen ned. Her er ikke noget, der buler ud: Bagsiden er helt ren og flad, med tilslutningerne skjult bag dæksler.

Samsung tilbyder et udvalg af forskellige fødder til Q9, afhængigt af om du vil have det stående på gulvet, på et tv-møbel eller hænge det på væggen. Til det sidste medfølger der et vægbeslag, som monterer skærmen helt ind til væggen.

Kabelrodet er også kraftigt reduceret ved hjælp af Samsung velkendte One Connect-boks. Den kan skjules i møblet under tv’et og forbinder dine kilder til skærmen via et ultratyndt optisk kabel. Dermed kan man let hænge skærmen op uden at have en masse kabler dinglende ned ad væggen. Meget elegant.

Brugervenlighed og funktioner

Samsung sværger til Android på deres Galaxy-telefoner, men på tv’erne er det deres eget styresystem, Tizen, der gælder. Og tak tv-guderne for det! Tizen giver os langt bedre kontrol over tv-oplevelsen end mange af konkurrenterne, og alt, hvad der hedder indhold, kildevalg, apps og indstillingsmenuer, er kategoriseret på overskuelig vis. Menulinjen lægger sig i bunden af skærmen og skygger ikke for det indhold, vi ser, som tilfældet er med Android.

Samsung-skærmen er meget nem at sætte op og guider dig igennem de vigtigste indstillinger ved første opstart. Hvis du tager dig tid til at registrere de forskellige kilder, du har tilsluttet, kan du styre dem alle med tv’ets fjernbetjening og lægge de andre væk. Samsungs remote er lille og elegant med kun et fåtal af knapper. Den kræver lidt tilvænning, men er meget fiks i brug og reagerer lynhurtigt.

Fart er en vigtig del af brugeroplevelsen, og her leder Samsung an med det hurtigste smart-tv, vi har testet til dato. 65Q9F starter lynhurtigt og skifter mellem forskellige apps, inden du når at blinke. Stort set alle andre smart-tv’er virker langsomme efter dette.

Udvalget af apps er også rigtig godt. Samsung har det bredeste udvalg af lokale tjenester og er også blandt de bedste til at holde dem opdateret. Hvis man udelukkende vil basere sig på tv’et som indholdskilde, uden at koble andre bokse som f.eks. Chromecast eller Apple TV til, bør man klart overveje Samsung frem for konkurrenterne.

Samsung understøtter den åbne HDR10+ standard, men derimod ikke det kritikerroste Dolby Vision HDR-format.

Billedkvalitet

Samsung lagde højt ud ved QLED-lanceringen i Las Vegas og lovede kraftigt forbedret billedkvalitet på stort set alle fronter: Farvegengivelse, lysstyrke og kontrast, samt bredere betragtningsvinkel og dybere sortniveau! Vi ved af erfaring, at det, der bliver sagt på scenen i Vegas, skal tages med et gran salt, men glædede os til at få tv’et hjem på testbænken.

Da Samsungs nye bannerfører skal udfordre OLED, fandt vi det naturligt at sammenligne med Sony KD-65A1, der har OLED-skærm. Sammenligningen blev for en ordens skyld gjort i både lyse og mørke omgivelser. Hvilken af disse to skærme i 40.000 kroners klassen er den bedste, og hvem er bedst til hvad?

Når vi ser 65Q9F live for første gang siden lanceringen, er der ingen tvivl om, at Quantum Dot-teknologien gør underværker for billedkvaliteten. Samsungs flagskib har blændende kontrast og lysstyrke, og et formidabelt farvespektrum.

Vi startede med vores favoritklip fra Iron Fist, Daredevil og Marco Polo fra Netflix, som alle er tilgængelige i HDR-kvalitet, og de får et meget livagtigt præg. Samsung formår at gengive de mange farvenuancer i Marco Polo med realistisk intensitet. Billedprocessering, støjreduktion og bevægelsesinterpolation er også helt i top.

Samsung-skærmen serverer også UHD Blu-ray-filmen Planet Earth 2 med en billedkvalitet, der kan få dig til at tabe pusten. Nuancerne i de mange skylag kommer utrolig godt frem – bedre end på OLED-skærmen ved siden af.

Film er uden tvivl den billedindstilling, der giver den mest korrekte farvegengivelse. Standard og Dynamisk har derimod for blålige og overdrevne kulører. For dem, der ønsker lidt ekstra smæld i billedet, anbefaler vi HDR+ indstillingen, der opskalerer almindeligt indhold til “næsten-HDR” med øget kontrast og lysstyrke, uden at forkludre farverne. Den er meget nyttig til at peppe almindeligt tv-indhold op, uden at det bliver for voldsomt, og fungerer godt til alt indhold, inklusive sport.

OLED vs. QLED – hvad er bedst?

Med Samsung og Sony side om side kan vi se, at begge har sine styrker og svagheder. I almindeligt oplyste omgivelser i dagtimerne er der ingen tvivl om, at billedoplevelsen er i Samsungs favør. Den kantbelyste LCD-skærm leverer dobbelt så høj lysstyrke og opleves som langt mere kontrastrig og farverstrålende i det oplyste rum. Især de lyseste nuancer har mere smæld og bevarer kuløren i stedet for at brænde ud i hvid.

OLED-konkurrenten fra Sony virker lidt grå og lyssvag i sammenligning og er desuden mere plaget af refleksioner og spejling af omgivelserne. Samsung er lykkedes bedre med deres overfladebehandling af skærmen. Hvis du har en lys stue og gerne vil se tv uden at trække gardinerne for, er QE65Q9F blandt de allerbedste i klassen.

Efterhånden som vi dæmper belysningen, bliver OLED-skærmens fordele dog mere markante. Det formidable sortniveau danner et meget mørkere “lærred”, som farverne kan opstå på. Her er den oplevede kontrast bedre end hos Samsung. Det er særlig tydeligt på en actionserie som Daredevil, hvor meget af handlingen foregår i Hell’s Kitchens mørke gyder. Samtidig noterer vi os, at OLED-billedet har en tendens til at gro til, mens Samsung får nogle af de mørkeste detaljer frem.

OLED-teknologien har klart en konkurrencemæssig fordel, når det gælder mørke og kontrastrige HDR-scener. Q9F er afhængigt af sin LED-bagbelysning med lokal dimming for at lyse partier på skærmen op og formår ikke at gøre det lige så upåagtet som OLED-skærmen. Det ser man f.eks., hver gang underteksterne lyser op med et lyst omrids. Det kan være ret distraherende, og vi foretrak i mange tilfælde at slå undertekster fra.

Betragtningsvinkel

Betragtningsvinklen er et andet område, hvor Samsung har lovet store forbedringer, men her lever Q9F ikke op til forventningerne. Efter hvad Lyd & Billede erfarer, har Samsung været nødt til at revidere modellen med et nyt billedpanel, der ikke opnår de samme forbedringer mht. betragtningsvinkel.

Mens de prototyper, der blev vist i Las Vegas og Barcelona, havde imponerende betragtningsvinkler, minder Q9F mere om LCD, og farvegengivelsen ændrer sig ret markant ude til siderne. Selv om vi ser en lille forbedring i forhold til tidligere modeller, er det lidt skuffende, da Samsung gik ud og lovede fortræffelig billedkvalitet “from virtually any viewing angle”.

Lydkvalitet

Q9F kan ikke prale af nogen særlig avanceret højttalerløsning. Hvor Sony KD-A1 har en stærk og klar lydgengivelse, der kommer direkte ud af skærmen, virker Samsung-tv’et lidt mere lukket og dåseagtigt i tonen. 65Q9F kan imidlertid spille temmelig højt uden generende forvrængning og har okay fylde i bassen. Vi er dog ikke i tvivl om, at vi ville udvide med et separat anlæg eller en soundbar for at matche det flotte billede.

Konklusion

Samsung QE65Q9F er et lækkert tv med gennemtænkt design, markedets bedste smart-platform og fortræffelig billedkvalitet, der kan udfordre OLED på flere områder. Vi er især imponeret over lysstyrken og den gnistrende farvegengivelse, som gør det til en kontraststærk skærm selv i lyse omgivelser.

Vi vil dog ikke gå så langt som til at kalde det en OLED-killer. Samsung har formået at løfte billedkvaliteten lidt i forhold til sidste års topmodeller, men har et stykke vej endnu: Sortniveau og betragtningsvinkel er stadig bedre på OLED. Til gengæld er der ikke mange skærme, der kan matche Samsungs imponerende farvegengivelse ved høj lysstyrke!

Alt i alt er Q9F et fremragende tv, men vi anbefaler at få det kalibreret for optimal ydelse hjemme i stuen.

 

Kalibrering af Samsung QE65Q9F

Til at kalibrere Samsung-skærmen har vi anvendt sidste skrig inden for kalibreringsudstyr: Klein K10A lysmåler, Murideo Fresco SIX-G HDR testbilledgenerator og den nyeste version af kalibreringsprogrammet CalMAN (2017 Beta). Sidstnævnte er særlig interessant, fordi det kan måle farvevolumen og desuden tillader automatisk kalibrering af QLED-skærme (AutoCal).

At kalibrere Samsung-tv’er manuelt med fjernbetjening og menuvalg har indtil nu været vanvittig tidskrævende, ikke mindst fordi skærmen skifter lysstyrke, når menuen er fremme. Det var en af de indvendinger, vi havde mod sidste års topmodel, KS9505.

Med den nye AutoCal-funktion er problemet løst, og 65Q9F er en drøm at kalibrere. Ved at koble pc’en til skærmen får vi direkte adgang til alle parametre og kan sætte et “target” for gråskala og farver, som programmet så måler og justerer sig frem til. Dermed er den første grovkalibrering overstået på få minutter, og vi kan koncentrere os om finjusteringen.

Måling og kalibrering gav meget acceptable resultater. Gråskalaen er godkendt med en delta-afvigelse på 2,55 lige ud af æsken og imponerende 0,21 efter kalibrering. Farverummet er mere afvigende fra fabrikken med en delta-afvigelse på 3,8 og for høj mætning i blå. Efter kalibrering endte vi med kun 1,1 i delta-afvigelse, hvilket indikerer meget korrekte farver.

Det er dog tydeligt, at Samsung har justeret skærmen til optimal ydelse ved fuld intensitet (100 IRE). CalMAN’s ColorChecker viser, at farvenøjagtigheden ved andre lysstyrker er mindre præcis.

Målingerne af farvevolumen viser, at Samsung holder, hvad de lover, i form af et bredt farvespektrum. 65Q9F formår at gengive mere end 99 procent af farvevolumen i DCI-P3-standarden (UHD Blu-ray), hvor Sony KD-65A1 må nøjes med 77 procent. Det demonstrerer, at OLED kan vise færre nuancer i den lyseste ende af skalaen.

Kalibrering i HDR-tilstand viser, at Samsung-skærmen “tracker” EOTF-kurven meget lineært. Lysstyrken er også blandt de stærkeste i klassen: I Film-indstillingen med et 10 procent testvindue starter Q9F på 1670 nit og holder sig over 1600 i ca. 35 sekunder, derefter falder det til 1400 nit og holder sig der. Ved et 18 procent testvindue klarer det stabile 1360 nit efterfulgt af 1200 nit ved et 25 procent vindue.

Med 100 procent hvid skærm klarer Samsung maksimalt 854 nit og falder hurtigt til 646 nit. Det er mere, end mange af OLED-skærme klarer ved 10 procent, og understreget, at LED-skærmene stadig er konger, hvad angår lysstyrke.