Samsung S90C er arvtageren til S95B – Samsungs første QD-OLED TV, som imponerede mange sidste år med sin fantastiske farvegengivelse. Dette års model har mange lighedstræk med forgængeren. 

Samsung S90C vs. LG OLED C3: Design

Der er intet at udsætte på udseendet: Begge duellens OLED-skærme er superslanke. Både Samsung og LG er pæne at se på udefra, og de har en centreret fod, som ikke fylder meget på bordet.   

I vores øjne skiller Samsung sig dog ud med et lidt slankere og mere strømlinet look. S90C er faktisk endnu tyndere end LG C3, når det gælder selve OLED-panelet. Foden er meget nem at montere, da den klikkes på plads uden skruer. 

Samsung S90C vs. LG OLED C3: Brugervenlighed og funktioner

Begge sydkoreanske tv-producenter er blandt de bedste i klassen, når det gælder funktioner, og både S90C og OLED C3 er meget veludstyrede i den henseende. Men der er tydelige forskelle i brugeroplevelsen, og det hele starter med fjernbetjeningen. 

Samsung S90C leveres med en lillebitte fjernbetjening, som vi genkender fra de andre modeller. Den er desuden opladelig via solceller og USB-C, mens den mere klodsede LG-fjernbetjening bruger udskiftelige batterier.   

S90C bruger Tizen, Samsungs egen brugergrænseflade, som tilbyder et hurtigt menusystem med en bred vifte af apps. Der er et væld af streamingtjenester at boltre sig i, heriblandt Samsung TV+, som tilbyder en række gratis TV-kanaler.  

Begge TV’er kan også fungere som en smart home-hub med en dedikeret startskærm, der giver et overblik over tilsluttede enheder i hjemmet.   

Så hvilken brugergrænseflade er den bedste? Her vil der nok være delte meninger, men vi oplevede jævnligt Samsungs Tizen som lidt mere kvik, med effektive menuer og en lidt hurtigere reaktion på tryk på fjernbetjeningen. LG’s WebOS hører heller ikke til de langsomste, men nogle gange kræver det flere tryk at komme derhen, hvor man gerne vil. 

Tilslutningsmuligheder

Samsung og LG er stort set lige gode, når det gælder gaming-funktioner og tilslutningsmuligheder. S90C understøtter HDMI 2.1-standarden med 48 Gbps båndbredde på alle fire indgange. Det betyder, at du har masser af tilslutningsmuligheder til både spilkonsoller og andet avanceret tilbehør – inklusive en eARC ( lydretur) til en ekstern soundbar.   

Både Samsung- og LG-skærmen har en billedtilstand til gaming, herunder en særlig “Game bar” med dedikerede indstillinger. Der er også understøttelse af VRR (Nvidia G-Sync og AMD Freesync). Mens LG understøtter skærmfrekvenser op til 4K/120Hz, går Samsung helt op til 4K/144Hz, hvilket vil appellere til PC-gamere.  

Samsung har en input lag på 10 ms – blandt de hurtigste, vi har målt.   

Når det gælder understøttelse af formater, er Samsung til gengæld ikke helt på niveau med LG. S90C understøtter ikke Dolby Vision, hverken til film eller spil, og derfor må den nøjes med aktiv billedbehandling (såkaldt tone mapping) for at sikre optimal kontrast.   

Selv om vi ved, at god billedbehandling delvist kan kompensere for dette, havde vi gerne set, at Samsung også havde indført Dolby Vision! Lytter I, Samsung? 

Billedkvalitet

Når vi sammenligner Samsung S90C med LG OLED C3, er der klart flere ligheder end forskelle. Selv om teknologien i panelerne er lidt forskellige, har begge skærme de typiske kvaliteter, vi generelt forbinder med OLED.   

For det første er sortniveauet kulsort! Det betyder, at mørke scener og baggrunde virkelig er kulsorte over det hele, uden de typiske ujævnheder, vi er vant til på bagbelyste LCD-skærme.  

Dette mørke “bagtæppe” betyder igen, at alt, hvad der dukker op fra mørket automatisk får en rigtig god kontrast. Det alene er nok til at give billedoplevelsen et ordentligt løft, og du vil med garanti tabe underkæben, hvis du f.eks. kommer fra et ældre LCD-TV! 

Lysstyrke

Samsungs QD-OLED-skærm har dog en synlig fordel, når det gælder lysstyrke. Den generelle lysstyrke er lidt højere, og derudover har de lyseste HDR-effekter en tendens til at “poppe” lidt mere. Dette bekræftes også af de målinger, vi har foretaget.   

Samsung S90C leverer lidt over 1.000 nit i et testvindue på 10 procent, mens LG-skærmen stopper på omkring 800 nit. Samsung får også målbart højere kontrast som følge heraf.   

Lysmålingerne i hvid fortæller imidlertid kun halvdelen af historien. Samsung S90C formår også at gengive primærfarverne rød, grøn og blå med en imponerende intensitet, som klart overgår LG. De fremstår klare, rene og stærke på tværs af en lang række nuancer, hvilket resulterer i en imponerende farvevolumen.   

Samtidig er farverne velafbalancerede uden overdreven mætning. Det er især tydeligt, når man ser farverige serier som Formel 1: Drive to Survive eller f.eks. golfdokumentaren Full Swing. For at sige det på en anden måde: Ferrarierne ser lidt rødere ud, og græsset bliver lidt grønnere på Samsung-skærmen, uden at det på nogen måde føles overdrevet – snarere mere ægte. 

Bredere betragtningsvinkel

Der er også tydelige forskelle på de to OLED-skærme, når det gælder betragtningsvinklen. Selv om LG-skærmen har fremragende kontrast, har den en lidt skæv farvebalance, når man ser den fra siden.   

Det er ikke nødvendigvis noget, man lægger mærke til isoleret set, men det er tydeligt, når man ser de to skærme side om side, især når det gælder f.eks. hudtoner.  

Samsung S90C formår at bevare den samme gode farvegengivelse næsten uanset vinklen, og det er tydeligt i f.eks. hudtoner. I praksis betyder det, at man kan sidde langt ude til siden, for eksempel ved spisebordet, og stadig opleve præcis det samme billede, som når man sidder i sofaen direkte foran TV’et. 

Særegen pixelstruktur

Der er dog en ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med, hvordan QD-OLED-panelet danner billedet. De såkaldte sub-pixels med røde, grønne og blå farver er stablet oven på hinanden i en trekantet form. Denne struktur kan skabe nogle synlige “linjer” af rødt og grønt.  

Nogle TV-seere kan være mere sensitive over for dette end andre, og effekten er mest synlig på kort afstand (1,5 meter). Ved mere normal siddeafstand smelter pixels sammen til et sømløst billede. 

Lydkvalitet

Samsung S90C udmærker sig ved at have en relativt klar og god lyd. De undermonterede højttalere har en forholdsvis slank og let klang, men lykkes med at få stemmerne godt igennem. Der er også en god fylde i bassen, som bidrager til et acceptabelt indtryk af rytmer og lydeffekter. Vi bliver ikke blæst bagover af lydtrykket, men af indbygget TV-lyd at være er det helt fint.   

Derimod er det lykkedes LG at få en lidt fyldigere lyd ud af sit TV. C3-modellen har en betydeligt fyldigere bas og kan spille højere end konkurrenten fra Samsung. Når vi afspiller Taylor Swifts “Reputation” fra Netflix ved høj lydstyrke, er det tydeligt at høre, at den fylder rummet bedre end Samsungs.   

Lydindtrykket er med andre ord klart i LG C3’s favør. Men de fleste vil nok ønske at opgradere med en separat soundbar på et tidspunkt. Begge TV’er understøtter Dolby Atmos via HDMI eARC-udgangen. 

Konklusion

Med dette års nyhed, S90C, er Samsung for alvor kommet på banen i OLED-kapløbet med en værdig udfordrer til LG’s populære C3-serie. Selv om LG understøtter flere formater og har en lidt bedre lydkvalitet i vores ører, har Samsung en klar fordel, når det gælder billedkvaliteten.  

Begge OLED-skærme formår at levere en meget nuanceret farvegengivelse og skarp kontrast, som virkelig fremhæver detaljerne i velproducerede film og TV-serier. Du går ikke galt i byen med nogen af disse to.  

Alligevel er der ingen tvivl om, at Samsung formår at presse citronen lidt ekstra med sin ekstremt voluminøse farvegengivelse. Det er lige præcis nok til, at Samsung S90C overhaler LG C3 i denne duel. 

Også i denne test: