Test: Samsung The Frame UE65LS003

Samsung er kendt for at være dristige, når det gælder design. Deres tv’er er ofte lækre og iøjnefaldende med rammer i børstet metal og sokler i spejlblankt krom. Nogle af dem kommer endda i buet facon!

Problemet er, at det ikke er alle, der vil have den slags “prangende” tv’er. Mange vil hellere have et diskret tv, der kan glide ind i indretningen. Det bliver en stadig større udfordring, efterhånden som skærmene vokser. At gemme et 55 eller 65 tommers fjernsyn er ikke nemt! Løsningen kan være at klæde det ud som noget andet – f.eks. et maleri.

Det er, præcis hvad Samsung vil med The Frame. Den nye designmodel er lavet for at imitere et billede på væggen, komplet med indramning og det hele. Og det fungerer faktisk bedre end forventet.

Design

På papiret er The Frame en ganske ordinær flad, firkantet LCD-skærm i 16:9-format. Alligevel er det et temmelig unikt tv, vi har med at gøre. Samsung har været ekstra omhyggelige med detaljer og proportioner for at sikre, at det visuelle udtryk ligner en ægte billedramme.

Her er ingen klodset strømforsyning, ingen tilslutninger eller andet, der rager ud, og intet lysende Samsung-logo på fronten. The Frame er ikke specielt tyndt, men fuldstændig fladt hele vejen rundt og kan også hænges helt ind til væggen, hvis du benytter det medfølgende No Gap-vægfæste.

HDMI-stikkene er flyttet til en ekstern boks (One Connect) med en hårtynd optisk ledning op til skærmen. Dermed kan de fleste kabler holdes fuldstændig skjult. Du skal dog sørge for strøm direkte til skærmen.

Illusionen er ikke komplet uden de udskiftelige billedrammer, der hægtes fast på ydersiden af skærmen ved hjælp af magneter. De fås foreløbig i hvid, valnød eller lyst træ, så de kan matche andre billeder på væggen såvel som den øvrige indretning. Vi kan især godt lide de lyse lister, der får tv’et til at virke mindre.

Mens vægfæstet følger med i æsken, er de forskellige rammer ekstraudstyr. Og de koster – hold nu fast! – 2.000-2.500 kroner pr. sæt. Og det oven i tv’et, der i forvejen koster kassen. Men der er ingen vej udenom, for uden ramme ser The Frame temmelig trist ud med sin matsorte finish.

Brugervenlighed og funktioner

Brugermæssigt minder The Frame meget om andre Samsung-tv’er, og det er en fordel. Tizen-platformen er både hurtig og befriende nem i brug. Den hvide fjernbetjening er lille og elegant med genvejsknapper til de vigtigste funktioner. Desuden kan den programmeres til at styre andre enheder (f.eks. tv-modtager), så du kan gemme de øvrige fjernbetjeninger af vejen. Tv’et er også klargjort til stemmestyring via indbygget mikrofon i fjernbetjeningen.

Udvalget av apps er godt med bl.a. Netflix, HBO, Canal Digital og Amazon lettilgængelige fra startmenuen. Du kan organisere menulinjen, som du vil, med genveje til f.eks. de mest sete Netflix-programmer. Tv’et lader dig zappe lynhurtigt frem og tilbage mellem de forskellige apps. Det husker, hvor du var, og lader dig starte igen, hvor du slap.

Art Mode: Kunstgalleri på væggen

Det er først, når du slukker tv’et, at billedfunktionen i The Frame vågner til dåd. Så skifter tv’et til Art Mode med et valgfrit kunstværk på skærmen! Du kan vælge frit fra et stort arkiv med gratis billeder og illustrationer såvel som mere eksklusive værker af kendte kunstnere og fotografer. Du kan også vælge, om billedet skal vises med eller uden passepartout og/eller med forskellige baggrundsfarver.

100 billeder er præinstalleret. Samsung har også etableret en kunstbutik på nettet, hvor du kan købe eller leje flere billeder. Derudover kan du uploade dine egne billeder – det være sig af børnene, af hunden eller fra den sidste ferietur. Det er let at gøre med Samsungs Smart View-app, hvor du også kan sætte flere billeder sammen i en collage.

The Frame understøtter derimod ikke billedkarrusel. Det er lidt synd, men udviklerne virker fast besluttet på kun at vise ét billede. Hvis man vil have hele fotosamlingen til at stå og køre, må man ty til andre visningsmetoder. I hvert fald indtil Samsung ombestemmer sig.

Billedkvalitet

The Frame er først og fremmest et tv, men når det også skal fungere som fotografi eller maleri store dele af døgnet, bliver det så meget desto vigtigere, at billedkvaliteten holder mål. Men det har Samsung heldigvis taget højde for.

Billedpanelet (som skulle være på niveau med årets MU7000-serie) er et kant-LED-panel med UHD-opløsning, 10 bit farvedybde og rigeligt med lysstyrke – op mod 1000 nit på det meste. Derudover har Samsung arbejdet hårdt på at opnå en jævn, kontrolleret belysning over hele skærmoverfladen. Dermed er alt lagt til rette for god billedkvalitet, hvad enten det er statiske billeder eller hæsblæsende actionfilm med HDR.

For ikke så længe siden testede vi Samsungs flagskib QE65Q9F, der bruger alle tricks i bogen for at opnå sejere billedkvalitet. Og selv om The Frame ikke helt kan måle sig med topmodellens gnistrende kontrast og farvespektrum, kommer den på en række områder tæt på.

For det første er lysfordelingen imponerende jævn, og vi så ingen tendenser til lyse pletter (såkaldt clouding) på vores testeksemplar. Farvegengivelsen er både neutral og nuanceret. Sortniveauet er også klart godkendt – ikke lige så blækagtigt som på OLED-skærme, men alligevel overbevisende for en LCD-skærm.

Desuden er skærmoverfladen relativt mat og giver kun få refleksioner af omgivelserne. Bevægelser er glatte og sømløse, og bevarer skarpheden godt under hurtige panoreringer.

The Frame har nogle ekstra tricks oppe i ærmet i form af avancerede lyssensorer, der konstant tilpasser lysstyrken til omgivelserne. De er primært til for at gøre Art Mode billedvisningen optimal, men giver også en uventet bonus ved almindeligt tv-kiggeri. Sensorerne virker langt mere sofistikerede end på andre tv’er, vi har testet, og regulerer baggrundslyset problemløst, uanset om det er i bælgmørke eller blændende dagslys. Alt dette bidrager til en god billedoplevelse.

Samsung-skærmen har flotte billedindstillinger fra fabrikken. Som ventet har Film-indstillingen de mest korrekte farver, mens Standard og Dynamisk bliver lidt for blå og kolde i udtrykket. Hvis du vil have ekstra smæld i billedet, vil vi anbefale HDR+ indstillingen, som giver øget kontrast uden at overdrive farverne så meget.

The Frame ser også rigtig lækkert ud, når der er ægte HDR-materiale på menuen. Kokkeserien Chef’s Table (Netflix) får virkelig tænderne til at løbe i vand med sine farverige retter. Ligeledes får de heftige kampscener i Marvel-serien Iron Fist godt med smæld i farver og kontrast. Det er ikke lige så nuanceret som de allerbedste OLED- eller QLED-skærme, men klart bedre end de mere lyssvage LCD-skærme derude.

Alt i alt må vi erklære os godt tilfredse med billedkvaliteten.

Lydkvalitet

Lydsystemet i The Frame består af nogle simple højttalere skjult i en spalte på undersiden af skærmen. Lyden er omtrent som forventet – relativt tynd, diffus og indelukket. Meget af fundamentet i musikken bliver væk, og lydeffekter virker tamme. Tv’et fungerer fint, men også her kunne klarheden være bedre. Det vil afgjort være på sin plads med en ordentlig soundbar. Måske har Samsung en, der matcher The Frame?

Konklusion

Vi kan godt lide The Frame. Ikke nødvendigvis fordi det ligner et maleri, men mest af alt fordi det er et rigtig pænt og diskret tv med god billedkvalitet. Den slanke, minimalistiske udformning med ramme i træfinér og supertyndt vægfæste gør, at skærmen glider sømløst ind i det øvrige interiør. Med Samsungs Art Mode-galleri oven i hatten får du et tv, der tager sig godt ud både i tændt og slukket tilstand.

Selv om der findes tv’er med mere ekstrem ydelse på billedsiden, er der få, som kan konkurrere med Samsungs gennemførte og stuevenlige design. Vi kunne sagtens leve med dette tv hjemme i egen stue!