Sharp var en af de store TV-producenter i begyndelsen af nullerne og har nu gjort comeback i Norden med TV til overkommelige priser. FN7EA-serien fra 2023 består af 4K LCD-skærme med en Android-brugergrænseflade.
Sharp-skærmen har et ret almindeligt, men tiltalende udseende med en slank indramning og V-formede fødder. Skærmen er relativt tyk i dybden og vil stikke lidt ud, hvis du vægmonterer den. På den anden side får du fire HDMI-indgange på denne model, og byggekvaliteten virker fin.
Sharp FN7EA er ikke udstyret med den nyeste version af Google TV, men den lidt ældre Android-brugergrænseflade tilbyder mange af de samme funktioner og er let at blive fortrolig med. Menusystemet føles overskueligt med et bredt udvalg af apps og streamingtjenester.
Fjernbetjeningen er enkel og giver hurtig adgang til de vigtigste indstillinger – vi behøver f.eks. ikke at trykke os gennem flere menuer for at komme til billedindstillingerne. Sharp-skærmen indlæser ikke apps lige så hurtigt som Samsung CU8000, men responstiden er acceptabel.
På lydsiden har Sharp allieret sig med Harman/Kardon, men alligevel er lydsystemet er ikke specielt overdådigt – bare nogle undermonterede højttalere uden ekstra bas, hvilket fører til en ret ordinær og tynd lydoplevelse.
Når det kommer til billedkvalitet, må vi sige, at Sharp-skærmen leverer varen: FN7EA har en fantastisk lysstyrke og kontrast, som vi målte til henholdsvis 400 nit og 4.000:1. Sortniveauet er også fremragende for et TV i denne klasse, hvilket sikrer, at du kan se mørke film og TV-serier uden det typiske “blåstik”, som kendetegner billige LCD-skærme.
Sharp-skærmen understøtter også Dolby Vision, hvilket sikrer god kompatibilitet med en masse HDR-indhold fra blandt andet Netflix og Disney+. Med andre ord: Her kan du nyde både nye serier, gamle filmklassikere og sport uden at blive skuffet.
Sharp FN7EA fremstår som et “skræddersyet” TV i budgetklassen, med flere styrker end svagheder, og er derfor en velfortjent testvinder.
Også i denne test:
iFFalcon IFF55U62
Højtflyvende budget-udfordrer
iFFalcon er et TV-mærke, de færreste har hørt om, men kan være værd at bemærke for dem, der leder efter et billigt og godt TV.
LG UR73 (55UR73006LA)
Ikke det smarteste - men fejende flot billede!
Denne LG-skærm leverer fremragende billedkvalitet, og selvom de smarte funktioner mangler lidt, er det et godt køb.
Philips PUS7608 (55PUS7608/12)
Philips uden Ambilight – går det an?
55PUS7608 har nogle gode kvaliteter, men Philips' mest berømte finesse glimrer ved sit fravær.
Samsung CU8000 (55CU8075)
Smart og lækker
Denne Samsung-skærm har en ret ordinær billedkvalitet, men udmærker sig, når det kommer til design og brugervenlighed.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer