Her på Lyd & Billede bliver vi bombarderet med nye produkter året rundt, men det er ikke hver dag, vi har en spritny TV-teknologi på testbænken! Sony Bravia A95K er verdens første QD-OLED-TV – en teknik, der knyttes store forventninger til, da den skal kombinere fordelene fra både OLED og QLED.
Den nye topmodel slægter A90J på, en af vores absolutte favoritter fra 2021, som vi da også kårede til Årets Bedste High-End-TV. Men i år er Sony gået nye veje i jagten på endnu bedre billedkvalitet.
Som mange læsere sikkert bemærkede, fik vi et smugkig på Sony A95K allerede i februar, men nu har vi fået mulighed for at lave en ordentlig test med det første eksemplar i Norden!
Bravia A95K: Fra OLED til QD-OLED
Sony overraskede mange, da de løftede sløret for den nye flagskibsmodel under CES-messen i januar, lige for næsen af konkurrenterne. Det avancerede billedpanel anvendes også af Samsung i deres kommende S95B, som lanceres senere på året.
QD-OLED adskiller sig fra den konventionelle OLED-teknologi ved den måde, billedpanelet er opbygget på. I stedet for at sende hvidt lys gennem et farvefilter bruges en kombination af blåt lys og Quantum Dots (“kvanteprikker”) til at gengive primærfarverne rød, grøn og blå. Disse kan så slås sammen for at gengive helt hvidt lys.
Quantum Dots gør det muligt for QD-OLED at gengive endnu stærkere og klarere farvenuancer med højere lysstyrke. Samtidig er der taget vare på de andre kvaliteter, vi forbinder med OLED, såsom perfekt sortniveau og bred betragtningsvinkel. Faktisk endnu bredere!
Design
Udseendemæssigt er der ikke noget revolutionerende ved A95K: Sony-skærmen har en diskret matsort finish med en tynd ramme, hvor billedpanelet går helt ud til kanterne.
Bagsiden er noget tykkere for at give plads til strømforsyning, tilslutninger og anden elektronik. Det betyder, at A95K ikke fremstår så superslankt som nogle af konkurrenterne, og skærmen vil også rage lidt ud, hvis man vægmonterer den.
A95K kommer med en flad, blytung fod eller måske snarere base. Den er lige så bred som skærmen og giver god forankring til underlaget. Men en finurlig detalje er, at man kan vælge, om den skal vende fremad eller bagud.
Hvis man monterer den bagpå, vil skærmen hælde lidt bagud – et design, vi husker fra A1, Sonys allerførste OLED-TV. Alternativt kan basen monteres foran. Så står TV’et lige op og ned, og man kan placere skærmen tæt ind til væggen.
Vi synes, designet er stiligt, men bider også mærke i, at der er begrænset plads til en soundbar under skærmen. Mange vil derfor nok foretrække at vægmontere Sony-TV’et, og i så fald skal man bruge et vægbeslag med 300 x 300 VESA-mål (55 tommer).
Brugervenlighed og funktioner
Bravia A95K anvender styresystemet Google TV, som er en videreudvikling af Android. Det skiller sig ud ved en opdateret startmenu, som giver fuldt overblik over de apps, TV-kanaler og tilsluttede enheder, man bruger mest. Desuden får man personlige anbefalinger ud fra det, man tidligere har set.
Brugervenligheden er fremragende, ikke mindst takket være den nye fjernbetjening. Sony har formået at integrere deres eget menusystem oven på Googles brugerflade på glimrende vis, og vi kan godt lide, at indstillingerne er hurtigt tilgængelige via en pop-op-menu. Det kræver færre tryk at komme frem til det ønskede her end på konkurrenten Philips’ Android-TV’er.
A95K er udstyret med fire HDMI-indgange, men kun to af dem er HDMI 2.1-kompatible. Den ene fungerer også som lydreturkanal (HDMI eARC) for en eventuel ekstern soundbar. Hvis man tilslutter sådan en, har man i praksis kun én HDMI-indgang til moderne spilkonsoller som PlayStation 5 eller Xbox Series X.
Det synes vi er lidt ringe, da flere af konkurrenterne tilbyder 2.1-understøttelse på alle fire HDMI-indgange. Sony understøtter ganske vist 4K 120 Hz og VRR, men virker ikke så gaming-fokuseret som de nyeste kraftcentre fra LG og Samsung. Vi savner en separat spilmenu (Game Bar) med alle relevante indstillinger samlet ét sted. Når det er sagt, så har A95K en glimrende spilindstilling med en forsinkelse (input-lag) på omkring 15 millisekunder.
Ellers har Sony-skærmen bred formatunderstøttelse, inklusive videoformater som Dolby Vision og IMAX Enhanced samt ikke mindst Dolby Atmos lydprocessering. Det sikrer, at meget moderne TV-underholdning kan vises fra sin bedste side.
OBS: A95K kommer også med webkameraet Bravia Cam, som bl.a. kan bruges til videosamtaler. Det har vi ikke nået at teste ordentligt, men vi lover at vende med en opdatering, så snart vi har!
Kalibrering af Sony XR A95K
Sony Bravia XR A95K understøtter automatisk kalibrering via PC-programmet CalMAN AutoCal og Google-app’en CalMAN for Bravia. En smart funktion er, at det er nok med én kalibrering for at korrigere alle de forskellige billedindstillinger (inklusive Dolby Vision). Det er smart og tidsbesparende og gør A95K til et TV, der er let at kalibrere.
Lige ud af æsken gav vores testeksemplar gode indledende målinger med en gennemsnitlig delta-afvigelse på 4,6 i gråskalaen og 2,3 i farverummet (SDR, billedindstilling Professional 1).
Efter kalibrering fik vi en gråskala-afvigelse på 0,4 og en farverumsafvigelse på 0,5. Hvilket er tæt på perfekt. Målingerne i HDR-tilstand var også meget præcise med 0,7 i gråskala og 1,1 i farverum. Det vidner alt sammen om, at Sony A95K har en meget præcis farvegengivelse.
Lysstyrken på QD-OLED-panelet er ligeledes fremragende. Vi målte 55A95K til omkring 1000 nit kontinuerligt på 10 procent skærmareal (Vivid/Dynamic-indstilling). Måske mere imponerende er det, at A95K klarede 930 nit fuldt kalibreret (Professional 1). Desuden opnåede vi 210 nit på 100 procent skærmareal, hvilket viser, at TV’et har masser af lysstyrke selv i fuldskærms hvid.
Derudover er det imponerende, hvordan QD-OLED-skærmen beholder den samme farvetemperatur, dynamik og farvemætning, når vi bevæger os ud til siden. Selv med en ret skarp betragtningsvinkel ser billedet nøjagtig lige sådan ud som direkte forfra. Her har QD-OLED en klar fordel i forhold til traditionel OLED!
(Al kalibrering er udført af Gorm Sørensen @ ProCal).
QD-OLED under luppen
Når vi tager et nærmere kig på QD-OLED-billedpanelet, kan vi se, at det har en særegen pixelstruktur. I stedet for at ligge side om side, som vi er vant til, er de enkelte subpixels for rød, grøn og blå arrangeret i et trekantmønster med den grønne primærfarve øverst. Afhængigt af billedindholdet, og hvor langt væk man sidder, kan denne lidt uvante pixelplacering give nogle underlige effekter.
Lyse genstande på en mørk baggrund, f.eks. undertekster eller skakternede testbilleder, kan få et svagt grønt skær i toppen, netop fordi de begynder med en linje af grønne subpixels. Ligeledes kan man skimte en antydning af magenta i bunden af de samme objekter.
Dette “pixelfænomen” er kun synligt på nært hold og er ikke noget, vi lagde mærke til ved normal betragtningsafstand, ca. to meter fra TV’et. Her er billedet så godt som sømløst.
Til gengæld tror vi, at det kan have betydning for, hvor godt QD-OLED vil fungere som PC-skærm eller til konsolspil, hvis man sidder klistret til skærmen. Det kan du læse mere om i vores kommende test af 34 tommers gaming-monitoren Alienware AW3432DW.
Fænomenal farvegengivelse
Én ting er, hvordan QD-OLED ser ud via lup og måleinstrumenter, men det vigtigste er, hvordan det virker set med egne øjne! Og her er der al mulig grund til at finde superlativerne frem.
Vi er længe blevet forkælet med en spektakulær, kontrastrig billedkvalitet fra almindelig OLED, men QD-varianten tager det et skridt videre.
A95K har meget tilfælles med almindelig OLED i den måde, det tegner skarpe billeder på en bælgmørk baggrund op på. Hver lille pixel er “selvlysende” og kan tændes og slukkes uden bagbelysning. Det giver et knivskarpt billede med en glimrende dybdefølelse.
Dér, hvor QD-OLED virkelig skiller sig ud, er når det gælder farvegengivelsen. Efterhånden som vi gennemgår vores testklip med velkendt indhold, går det op for os, at det her er virkelig sejt!
A95K har utrolig fyldige, men præcise farver over et bredere farvespektrum, end vi er vant til at se. Bl.a. kommer de orange og lilla nuancer exceptionelt godt frem. Alligevel er farverne ikke overdrevede. Tværtimod virker billedet meget naturligt og behageligt at se på. Mere uanstrengt, kan man sige.
En anden ting, der er vigtig at bide mærke i, er den gode betragtningsvinkel. Her er vi i forvejen godt vant med konventionel OLED, men QD-varianten formår at bevare farverne og kontrasten endnu bedre, selv når man betragter billedet fra en skarpere vinkel.
A95K tager også mange af styrkerne fra forgængeren A90J med sig, ikke mindst hvad angår generel billedprocessering og bevægelsesskarphed. Sony-skærmen har meget glatte og sømløse bevægelser på sport og underholdning, samtidig med at man kan vælge at slå interpoleringen fra for at gengive spillefilm på korrekt vis.
Er det den bedste billedkvalitet, vi har set? Vi kan i hvert fald ikke huske at have set bedre farvegengivelse, og her medregner vi også nogle rimelig heftige studiemonitors og avancerede prototyper!
Lydkvalitet
På lydsiden benytter A95K sig af Sonys såkaldte Acoustic Surface+ teknologi, hvor lyden kommer direkte ud af skærmen. Det sker ved hjælp af indbyggede “vibratorer”, der får OLED-panelet til at fungere som højttalermembran. Desuden sidder der en bashøjttaler på bagsiden, som gengiver de dybeste frekvenser.
Sony-skærmen har en meget klar, åben og afbalanceret lyd med en stærk og tydelig stemmegengivelse. Der er også godt med bas, så der kommer noget fylde i musik og lydeffekter. Det bedste af det hele er, at lyden kommer direkte ud af skærmen og ikke fra højttalere rundt omkring. Det giver rigtig god synkronisering mellem lyden og handlingen på skærmen, og dermed en ekstra dosis realisme.
Et kompakt indbygget lydsystem som dette har stadig sine begrænsninger, og vi kan høre, at Sony-højttalerne bliver ubekvemme ved høj volumen og får en lidt anstrengt og skarp lydkarakter. Det samlede lydbillede kan ikke måle sig med størrelsen, tyngden og tredimensionaliteten fra f.eks. Philips OLED+ 986, der har en kraftig ekstern højttaler.
A95K kan selvfølgelig også opgraderes med ekstern lyd. Hvis man vælger et af Sonys kompatible lydsystemer (HT-A7000 eller HT-A9), får man en ekstra fordel. Så kan TV-højttalerne nemlig bruges som centerkanal til dialogerne, mens de eksterne højttalere tager sig af surround-lyd og bas. Det er en løsning, vi har testet før og kan anbefale.
Konklusion
Sonys nye flagskibs-TV er et imponerende skue med fænomenal farvegengivelse og fremragende kontrast. A95K har mere end lysstyrke nok til at give en god billedoplevelse i oplyste rum, samtidig med at der er godt med smæld i de lyseste HDR-effekter. Og det bedste af det hele er, at TV’et bevarer den samme billedkvalitet, uanset om man sidder lige foran eller ude til siden.
Går man helt tæt på skærmen, kan man se en antydning af et lidt anderledes pixelmønster. Det er ikke noget problem ved sofa-afstand, men kan være mærkbart, når man sidder helt tæt på skærmen. Godt at være opmærksom på for dem, der overvejer et QD-OLED til gaming!
Brugervenligheden på A95K er der også taget fint vare på med Google-styresystemet og en handy fjernbetjening. Vi synes dog godt, Sony kunne have bekostet fire fuldgyldige HDMI 2.1-indgange på en topmodel som denne.
Der er masser af rivaler til high-end-tronen i år, ikke mindst LG G2, som vi allerede testet med et godt resultat. Samsung har også deres egen QD-OLED-model på vej, foruden flere potente QLED-LCD-modeller. Og så skal vi ikke glemme Panasonic og deres meget omtalte flagskib LZ2000. Vi ser frem til at teste flere af disse i nær fremtid.
Hvilket TV der løber med årets vindertrofæ, må vi vente og se, men Sony har i hvert fald et stærkt kort på hånden med A95K!
