Talemåden “flere hoveder tænker bedre end ét” er en populær strategi i lyd og billede-branchen. Når en producent lancerer et nyt produkt, kan du næsten bande på, at det har “lyd fra producent Y” eller “design fra producent Z” med i beskrivelsen. Det kan dreje sig om alt fra ren licensering til mere dybtgående samarbejde.
Sådanne partnerskaber kan tydeligvis være lønsomme, men samtidig spekulerer man på, om det ikke bidrager til at udvande mærkenavnet over tid.
Hos Sony kan de derimod godt lide at gøre tingene på Sony-måden. Den japanske producent forstår at værne om sine patenter. Og selv når de må låne teknologi fra andre, foregår det meste af produktudviklingen internt. De nye Master Series high-end-tv’er er et godt eksempel, hvor Sony har sat al deres kollektive ekspertise ind på at opnå den sejeste billed- og lydkvalitet.
Design og byggekvalitet
Den nye topmodel KD-65AF9 er efterfølgeren til KD-65A1, som vi kårede til årets bedste high-end tv i 2017. Det nye medlem af Bravia-familien har samme æstetiske fremtoning som forgængeren – minimalistisk og særdeles elegant. Her er der hverken Sony-logo, højttalere eller en fod at se. AF9 har en let tilbagelænet positur, hvilket gør det perfekt til lave tv-møbler og reoler.
Man kan selvfølgelig vælge at vægmontere Sony-skærmen, men så vil den rage lidt mere ud fra væggen end andre OLED-skærme – godt 9 cm. Støtten på bagsiden er nemlig fastmonteret og ret massiv, da den ud over at holde tv’et på ret køl indeholder alt, hvad der hedder tilslutninger.
Sony har til gengæld lagt til rette for skjult kabelføring, og bagsiden er dækket af stofklædte paneler, hvilket ser rigtig lækkert ud i vores øjne. Det her er et tv, man kan være stolt af at have stående i stuen.
Brugervenlighed og funktioner
Den nye topmodel er den første til at anvende Googles opdaterede Android 8.0 Oreo som operativsystem. Vi vil ikke komme ind på alt det nye her, men hovedindtrykket er, at 8.0-versionen er langt mere overskuelig og lettere at bruge. Den nye startskærm lader os nemt vælge, hvad vi vil se. Indhold fra apps, tilsluttede enheder og direkte sendt tv listes på rad og række, og man kan skræddersy startskærmen efter egne præferencer.
Et andet vigtigt fremskridt er evnen til multitasking: Nu kan vi hoppe mellem forskellige typer indhold (f.eks. YouTube og Netflix) og fortsætte, hvor vi slap. Halleluja! Desuden har Sony-skærmen indbygget Chromecast, så man nemt kan streame indhold fra mobilen til tv’et og sågar fjernstyre det med telefonen. Fuld integration med Google Assistant bliver også muligt på sigt.
Med en spilkonsol som PlayStation i Sonys portefølje skulle det bare mangle, at AF9 duer godt til spil. Tv’et har en dedikeret gaming-mode med en laveste forsinkelse (input lag) på ca. 27 millisekunder.
KD-65AF9 understøtter nu både HDR10 og Dolby Vision HDR-formatet på samtlige HDMI-indgange og med vigtige apps som Netflix. Dermed står Sony (endelig) lige med LG’s egne OLED-skærme, når det gælder formatunderstøttelse, og du slipper for at vente på firmware-opdateringer.
I lyset af de seneste opgraderinger er det dog lidt nedtur, at Sony stædigt holder fast i den samme gamle fjernbetjening, som de har brugt i generationer. Den er IR-baseret og kræver, at man peger præcist i tv’ets retning. Ergonomien er ikke den bedste, og knapperne giver ikke helt den taktile følelse, vi kunne ønske.
Billedkvalitet
KD-65AF9 anvender Sonys hidtil sejeste billedprocessor, X1 Ultimate, med op til dobbelt så høj realtidsprocessering som den nuværende X1! Den håndterer alle billedparametre (farver, kontrast, skarphed, bevægelse osv.) og analyserer og forbedrer billedet efter alle kunstens regler. Spørgsmålet er så, om Sony har formået at hæve barren i forhold til konkurrenterne.
Og jo, Sony-skærmen har alle de gode kvaliteter, vi forbinder med OLED, såsom bælgmørkt sort, perfekt betragtningsvinkel og fornem kontrast. Men vi blev ikke blæst bagover af førsteindtrykket og sad lidt med en følelse af at have set meget af det her før. Det understreger bare, hvor kræsne vi er blevet på det seneste!
På den ene side leverer Sonys bedste OLED en billedkvalitet, som vi næppe turde drømme om for et-to år siden. På den anden side er det tydeligt, at ydelsen ligger meget tæt på konkurrenter som LG’s C8- og E8-modeller samt Philips’ OLED803. Man skal virkelig se grundigt efter for at adskille styrkerne og svaghederne i billedet.
Med favoritfilmen Blade Runner 2049 i Blu-ray-skuffen kan man se, at Sony har valgt en lidt mere sober billedæstetik, end LG og Philips har på deres OLED-skærme. Skarpheden er mindre aggressiv end hos LG, der har en tendens til at fremhæve konturerne i Harrison Fords ansigt lidt for meget.
Farverne i de forfaldne fremtidsruiner er også mere naturlige og nuancerede med mere jævne graderinger, end Philips OLED803 formår at få frem. Men forskellene er mere smag og behag end nat og dag.
Vi var spændt på, om Sony kunne hamle op med Panasonic TX-65FZ950, som er vores reference, når det gælder farvegengivelse. Og KD-65AF9 kommer meget tæt på, men uden at overgå konkurrenten. Panasonic-skærmen ligger et niveau over, både visuelt og måleligt, hvad angår kombinationen af farver, kontrast og detaljer i mørke partier.
Det eneste område, hvor vi kan se, at Sony har et vist fortrin, er når det gælder bevægelser, som er mere jævne og glatte end hos Panasonic. Men ikke meget.
Sony KD-65AF9 kan også skilte med en Netflix Calibrated Mode – en særlig billedindstilling, der er skræddersyet til at vise Netflix-film og -serier, som de er tænkt fra instruktørens side. I praksis syntes vi dog ikke, at den havde meget at byde på, men foretrak som regel den almindelige filmindstilling.
For at opsummere, så er billedkvaliteten virkelig god, men det alene er ikke nok til at udmærke Sonys flagskib i forhold til konkurrenterne.
Lydkvalitet
Udfordringen med at få brugbar lyd fra tynde OLED-skærme volder producenterne meget hovedbrud. Men Sony er kommet på en løsning, som efter vores opfattelse er genial. De bruger nemlig selve skærmen som højttaler – eller Acoustic Surface, som det kaldes.
I stedet for traditionelle højttalere anvendes små “vibratorer”, som får OLED-panelet til at svinge i takt med lydsignalet. Mens A1 havde to vibratorer for at give stereolyd, introducerer AF9 en tredje vibrator som centerkanal. Desuden har det to ekstra woofere på bagsiden, der tager sig af basgengivelsen.
Lydkvaliteten er utvivlsomt rigtig god. Stemmegengivelsen er stærk og klar, og fordi lyden opfattes som kommende lige ud af billedet, får man en præcis kobling mellem det, man ser og hører. Ved at fordele lyden over venstre, centrum og højre har de også opnået lavere forvrængning, end man typisk oplever med tv-højttalere. 65AF9 har desuden rigelig fylde i bassen og kan give en god lydoplevelse uden behov for en soundbar.
Konklusion
Sony har tilsyneladende brugt alle tricks i bogen, for at KD-65AF9 skal kunne give OLED-konkurrenterne baghjul. Med en helt ny Android-platform, bred formatunderstøttelse, heftig billedprocessering og en unik højttalerløsning er det helt klart et tv, der vil tiltale mange kræsne billedentusiaster.
Der findes ganske vist konkurrenter, som giver meget af den samme billedkvalitet til en lavere pris. Men hvis du vil have den sejeste billed- og lydkvalitet fiks og færdig i en lækker indpakning, er Sony KD-65AF9 et af de bedste køb, du kan gøre.
