Sony har haft en fremtrædende rolle på tv-markedet, så længe vi kan huske, og selv om konkurrencen bliver stadig hårdere, strides de fortsat med Samsung, LG og resten om at lave de allerbedste tv’er. I år får vi også det første rigtige OLED-tv at se fra japanerne: Det nye A1 OLED er et tv, som vi har store forventninger til, men det bliver også dyrt – omkring 45.000 kroner for 65 tommers modellen.
De, der vil have høj ydelse og 65 tommers skærmstørrelse uden at tømme bankkontoen flere gange, skulle måske hellere kigge i retning af XE93-serien. Det er Sonys topspecificerede LCD-tv for 2017 (hvis vi ser bort fra 2016-modellen ZD9, der kører et år mere), og efter at have testet 65XE9305 må vi sige, at vi er imponeret.
65XE9305
På overfladen ligner Sony-skærmen et relativt almindeligt LCD-tv med Ultra HD-opløsning. Forskellen ligger i kræfterne under kølerhjelmen: 65XE9305 er udstyret med Sonys patenterede X1 Extreme videoprocessor, som oprindelig blev udviklet til flagskibet ZD9. Det bruger også producentens egen LED-belysning, Slim Backlight Drive+, for bedst muligt lys og sortniveau og ditto kontrast.
XE9305-serien fås i 55 og 65 tommer, og det er den sidste udgave, vi tester her. For dem, der leder efter en rigtig storskærm, er der også storebror 75XE9405 med direkte LED-bagbelysning.
Design
Mange tv-producenter anvender afrundede former og skinnende overflader for at imponere køberne. Sony har i stedet valgt et mere afdæmpet “no nonsense”-udseende. XE93 har et stramt, retlinet og funktionelt design. Set forfra er det kun en tynd sort ramme, der omgiver den slanke skærm, og den forgyldte fod er smal nok til at stå på ethvert tv-møbel.
Sony har også sørget for at gøre bagsiden så overskuelig som muligt: Alle tilslutninger er skjult bag en række dæksler, der går i ét med mønsteret på bagsiden. Ledningerne trækkes elegant ud gennem foden, hvilket giver et tjekket og professionelt præg.
Selve tv’et virker meget solidt og velbygget, og 65-tommeren er så tung, at du bør få en ven til at hjælpe med at løfte den på plads.
Det eneste, vi vil fremhæve som en svaghed, er at skærmoverfladen virker noget blankere end på de allerbedste. Skærmen reflekterer mere lys end Samsung Q7F, som vi har stående ved siden af, og som har et særligt filter, der i højere grad reducerer refleksioner. XE93 er dog langtfra slemt på dette område.
Brugervenlighed og funktioner
Sony-skærmen har en overflod af tilslutningsmuligheder under panseret på bagsiden. Deriblandt fire HDMI-indgange.
Fjernbetjeningen er ikke den mest innovative, vi har set. Den er meget traditionel med et stort antal knapper, som man ikke får meget brug for. På den positive side er der genvejsknapper til Netflix og deslige, men Sonys remote virker lidt billig i forhold til Samsungs slanke lækkerbisken af en fjernbetjening.
Et stigende antal tv-producenter benytter sig af Googles Android-platform som operativsystem, deriblandt Sony. 65XE9305 kommer foreløbig lastet med Android 6.0, og vi synes, det virker mærkbart hurtigere end mange af sidste års modeller. Tv’et starter fra standby på en brøkdel af et sekund og lader dig zappe frem og tilbage mellem apps og almindelige tv-kanaler lige hurtigt.
Startskærmen (hovedmenuen) er den samme for alle tv’er, der bruger Android. Det er så op til producenterne at kombinere den med deres egne unikke funktioner, menuer og indstillinger. Her synes vi, at Sony kunne have gjort det bedre.
Til daglig brug er hovedmenuen fin nok: Man har nem adgang til de mest brugte apps og indgange. Problemerne begynder, når man vil ændre indstillinger eller tjekke, hvad tv’et ellers har at byde på. De mange funktioner er sorteret i forskellige typer menuer og undermenuer uden den store sammenhæng. Det gør igen, at det er let at “skrue sig væk”, så man er nødt til at begynde forfra.
For os, der tester, er der ingen tvivl om, at Android har et stort forbedringspotentiale, hvad angår brugervenlighed.
Udvalget af apps er heller ikke helt på niveau med de nye satsninger fra Samsung og LG, men dækker dog de mest almindelige såsom YouTube, Netflix og DR TV.
Billedkvalitet
De, der er villige til at lægge 30.000 kroner for et tv, gør det nok først og fremmest for billedkvalitetens skyld. Heldigvis er det et område, hvor XE93 virkelig skinner: Efter at have målt, kalibreret og testet Sony-skærmen med mange forskellige typer indhold fremstår den som et rigtig godt allround-tv.
Sony er kendt for deres avancerede billedprocessering, og meget af deres kollektive ekspertise og erfaring er lagt ned i den avancerede videochip X1 Extreme. Den håndterer al videoprocessering, inklusive støjreduktion og opskalering af almindeligt tv-materiale til 4K.
X1 Extreme har også mulighed for at lave en lille “HDR-opskalering”, der giver en HDR-lignende effekt også på almindeligt indhold. Det er Sonys es i ærmet og en af grundene til, at 65XE9305 ser så lækkert ud med en bred vifte af indhold.
Et LCD-panel med lysdioder ude i kanterne (såkaldt Edge LED) har sine begrænsninger og giver som regel noget lavere kontrast end OLED og LCD med direkte LED-bagbelysning. Sony har imidlertid udviklet en særlig lysteknik, Slim Backlight Drive+, som giver rigtig god kontrast i praksis.
Sonys tv har et meget overbevisende sortniveau og formår virkelig at grave detaljerne frem i mørke scener. I de bælgmørke hulescener i Ridley Scotts Prometheus gengiver 65XE9305 mørkegrå detaljer, der har en tendens til at forsvinde i sort på mindre kapable LCD-skærme. Det når ikke helt op på den silkesorte farve eller dybdefølelsen på OLED-tv’er som LG 65E6, men af LCD at være er det imponerende.
Sony-skærmen er heller ikke nævneværdigt plaget af ujævnheder eller lysblødning i mørke områder. Vi kan ganske vist spore noget lys i striberne på “letterbox”-spillefilm og nogle skygger omkring lyse objekter på mørk baggrund, men det er inden for et acceptabelt niveau.
Gode fabriksindstillinger
XE9305 kommer med en række forskellige billedindstillinger. De, der går op i, at farvegengivelsen skal være så korrekt som muligt, bør vælge forhåndsindstillingen Cinema Pro. Den giver meget imponerende og neutrale farver, som kun er en anelse overmættede fra fabrikken.
Sony har også inkluderet en separat Game Mode, der skal give lavest mulig input lag (forsinkelse på indgangen). Vi målte forsinkelsen til fornuftige 45 millisekunder med vores Leo Bodnar-tester, men har registreret målinger ned til 25 millisekunder. Det burde være hurtigt nok for selv de mest ihærdige gamere.
Imponerende lysstyrke i HDR-tilstand
Sidste skrig på tv-fronten er film og serier med High Dynamic Range (højt dynamisk omfang), og Sony-skærmen er kompatibel med HDR-materiale fra Netflix og UHD Blu-ray, inklusive formaterne HDR-10, HLG og ikke mindst Dolby Vision (kommer som opdatering senere). Og selv om Sony ikke har gjort sig den ulejlighed at få tv’et Ultra HD Premium-certificeret, føler de sig trygge ved, at XE93 ligger fint inden for kravene.
Lysstyrke målt i nit er blevet et vigtigt kriterium for at kunne formidle de mange nuancer i de nye HDR-film. En spillefilm i HDR-format har meget højere kontrast og dynamisk rækkevidde end en almindelig film. Mens en standard SDR-film er mastret med 100 nit som det lyseste niveau, kan en HDR-film have mellem 1000 og 4000 nit som det lyseste niveau.
Det betyder ikke, at hele filmen bliver lysere – i virkeligheden er det modsatte ofte tilfældet. Den ekstra lysstyrke bruges snarere til at gengive flammer, sollys, skyer og lignende mere realistisk. Hvis man vil genskabe alle disse nuancer, er det en fordel, at tv’et har tilstrækkeligt med “nits” i baghånden, når det virkelig gælder.
I den henseende er 65XE9305 et godt udgangspunkt, for der er tale om en seriøs lyskanon. Med 10 procent af skærmarealet hvidt målte vi det til imponerende 1300 nit. Desuden målte vi 1011 nit med 18 procent hvidt, 807 nit med 25 procent og endelig 639 nit med hele skærmen hvid.
Sony-skærmen formår også at holde lysstyrken stabil, uden at den daler efter få sekunder, som visse konkurrenter har en tendens til. Alt i alt er det en imponerende præstation for et kant-LED-tv.
Lydkvalitet
Sony 65XD9305 er et slankt og minimalistisk tv uden en overdådig højttalerløsning, soundbar eller lignende. Lydgengivelsen må alligevel siges at være mere end godkendt med stærk og klar stemmegengivelse, lav forvrængning og relativt god fylde i både musik og lydeffekter. Vi noterede os desuden en god stereo-effekt på enkelte musikindslag.
Mange vil alligevel nok kombinere tv’et med en ordentlig soundbar, en subwoofer og/eller et eksternt lydanlæg, men det er rart, at den interne lyd fungerer fint.
Konklusion
Vi var vældig fornøjede med sidste års XD93-model fra Sony, og det nye XE93 ser ud til at fortsætte, hvor forgængeren slap, med mærkbart forbedret ydelse på en række områder.
Android-styresystemet har stadig visse mangler i forhold til konkurrenternes smart-platforme, især Samsungs og LG’s, og fjernbetjeningen virker lidt antikveret. Årets nykommer har imidlertid fået endnu kraftigere og mere avanceret billedprocessering, som viser både SDR- og HDR-indhold fra dets bedste side. Desuden giver den kraftige lysstyrke seriøst knald på i de heftigste HDR-klip!
