Master Series er det nye navn på Sonys flagskibsmodeller, hvor den japanske producent angivelig sætter alle sejl til for at opnå den sejeste lyd- og billedkvalitet. Serien består af det meget vellykkede AF9 med OLED-teknologi og den LCD-model, vi tester her: Sony KD-75ZF9.
Master Series ZF9 kombinerer traditionel LCD-teknologi med topmoderne LED-bagbelysning. Til at styre billedshowet anvendes monsterprocessoren X1 Ultimate. Sonys topmodel fås også i 65 tommer, men da muligheden bød sig, valgte vi selvfølgelig den største!
Design og byggekvalitet
Hvor den ovennævnte OLED-model AF9 skiller sig ud med et slankt og minimalistisk design, har Sony valgt en mere ordinær udførelse i ZF9’s tilfælde. Billedpanelet med direkte bagbelysning gør, at skærmen bliver relativt tyk, og indpakningen består for det meste af plast. Sony har imidlertid sørget for, at man kan skjule alle tilslutninger bag et dæksel og trække kablerne ned gennem fødderne.
Du kan selvfølgelig vælge at vægmontere Sony-skærmen, hvis du vil, hvilket gøres med et standard VESA-beslag, som nødvendigvis vil få tv’et til at rage lidt ud fra væggen.
Brugervenlighed og funktioner
Master Series er blandt de første modeller, der kommer med Googles opdaterede Android-platform, 8.0 Oreo. De væsentligste ændringer er på startskærmen, som let lader os vælge, hvad vi vil se.
Her ligger indhold fra apps, tilsluttede enheder og tv-kanaler lettilgængeligt, og man kan selv skræddersy startskærmen efter, hvilket indhold man ser mest. Og så er det endelig muligt at springe mellem forskellige typer indhold (f.eks. YouTube og Netflix) og fortsætte, hvor man slap.
KD-75ZF9 har også indbygget Chromecast, så du nemt kan streame indhold fra mobilen til tv-skærmen eller fjernstyre tv’et med telefonen. Sony holder imidlertid stædigt fast i den infrarøde fjernbetjening, som de har brugt i årevis. Den er IR-baseret og kræver, at man peger præcist i tv’ets retning. Et stort skridt ned i forhold til Samsungs lækre Bluetooth-fjernbetjening, efter vores mening.
Ellers er det rart at vide, at denne storskærm egner sig godt til spil. Tv’et har en dedikeret spilindstilling med en meget lav forsinkelse på kun 18-20 millisekunder samt meget responsive, glidende bevægelser.
Billedkvalitet
For at få den bedste billedkvalitet fra et LCD-tv er det afgørende, at det har direkte LED-bagbelysning, et stort antal zoner og ikke mindst ordentlig billedprocessering. Her var Sonys gamle topmodel, Bravia ZD9, blandt de allerbedste i klassen. Men hvor forgængeren kunne prale af hele 600 individuelle LED-zoner, har Sony pudsigt nok nøjedes med langt færre (ca. 100) på ZF9.
I teorien skal X1 Ultimate-processoren med sin avancerede styring kompensere for noget af dette, men i praksis erfarede vi, at bagbelysningen til tider virkede lidt upræcis.
Sony-skærmen har til gengæld råstærk lysstyrke. Vi bliver decideret blændet af sherif Jim Hoppers lommelygte, idet han baner sig vej gennem jordgrotten i 2. sæson af Stranger Things. Og når han skifter lommelygten ud med en fakkel, gløder billedet så stærkt, at vi næsten kan mærke varmestrålingen i ansigtet!
Samtidig stod det hurtigt klart, at ZF9 ikke besidder samme lyskontrol som Samsungs Q9FN: Bagbelysningen opfører sig mere ujævnt med grovere konturer omkring lyse objekter. Vi lægger også mærke til, at Sony-skærmen har blankere frontglas, hvilket giver væsentlig mere spejleffekt end på konkurrenten. Alt dette bidrager til at reducere oplevelsen af kontrast og dybde i billedet, især i mørke scener.
Der er dog langtfra tale om udklassering. Sat ved siden af Samsung QE75Q9FN har japaneren mindst lige så god skarphed og forsvindende lidt billedstøj. Et andet lyspunkt er de superglatte bevægelser: Sonys proprietære X-Motion Clarity billedprocessering giver et endnu mere smooth indtryk end Samsung ved hurtige bevægelser og panoreringer, og bevarer skarpheden endnu bedre. Noget, som sportsentusiaster, gamere og filmfans – ja, i grunden alle – vil sætte ekstra pris på.
Farvegengivelsen er mindst lige så fin som på sydkoreaneren, med både naturlige og nuancerede kulører. Det er også værd at nævne, at Sony har åbnet for seriøs kalibrering på ZF9 med adgang til mere avancerede CMS-kontroller (Color Management System).
Den indbyggede understøttelse af Dolby Vision betyder, at udvalgte film og serier kan vises i Dolby-formatet, som giver ekstra dynamisk kontrast og lysinformation. En serie som Stranger Things får afgjort et lille løft med Dolby Vision, kontra almindelig HDR10.
Sony KD-75ZF9 kan desuden prale af en Netflix Calibrated Mode – en særlig billedindstilling, der er skræddersyet til at vise Netflix-film og -serier, som instruktøren har tænkt dem. Vi oplevede dog ikke nogen væsentlig kvalitetsforskel mellem den og den almindelige filmindstilling.
Samlet set er der ingen tvivl om, at Sony-skærmen leverer flot billedkvalitet, som i kombination med det store billedareal giver en virkelig sej filmoplevelse. Alligevel kommer vi ikke uden om, at kontrast og sortniveau både kunne og burde have været endnu bedre i denne prisklasse. Samsungs råstærke Q9FN fremstår som den bedste samlede pakke og et væsentlig bedre køb i vores øjne.
Lydkvalitet
Sony plejer at gøre sig umage med lyden på deres bedste tv-apparater. OLED-flagskibet AF9 er et godt eksempel på dette, men på ZF9 virker det, som om de fuldstændig har sprunget denne del over. Lyden er meget tynd, spag og indelukket, og står slet ikke mål med den fede billedoplevelse. Her må og skal du kalkulere med indkøb af en soundbar eller et surround-anlæg!
På den positive side understøtter tv’et den nye HDMI 2.1 eARC-standard (lydreturkanal), som gør det muligt at tilslutte en Atmos-kompatibel soundbar, f.eks. Sonys egen HT-ZF9.
Konklusion
Sonys største og bedste LCD-tv er en lidt underlig kombination. På papiret er det en premiummodel i Sonys eminente MASTER Series, hvilket giver forventninger om gennemarbejdet og udsøgt kvalitet i alle led. I praksis synes vi dog ikke, at tv’et helt gør sig fortjent til high-end-stemplet: Selv om billedkvaliteten er usædvanlig lækker, når det ikke op på siden af konkurrenten Samsung Q9FN og dets råstærke kontrast. Lyden er også skuffende tam, og heller ikke byggekvalitet eller brugervenlighed imponerer i særlig grad.
Alt i alt synes vi ikke, at ydelsen fra Sony KD-75ZF9 helt står i forhold til prisen.
