Sonys topmodeller plejer at spille i tv’ernes superliga, både hvad angår lyd og billede. Desværre afspejler det sig også på prisen! Det skyldes især det omfattende lydsystem med sidemonterede højttalere, som har givet saftige pris- og vægtstigninger.

I år stiller Sony til kamp med en væsentlig mere trimmet model: Borte er de dyre og pladskrævende højttalere til fordel for et slankere og mere minimalistisk tv. Udvendig er det tydeligt inspireret af sidste års papirtynde designmodel X90C, mens det indvendig er proppet med de fedeste billedfunktioner. Samtidig er prisen faldet, og det gør, at Sonys topmodel kan konkurrere i et lavere prisleje end før.

 

Design

Sony-skærmen kommer med både fod og vægbeslag inkluderet i kassen. Sidstnævnte er lavet specielt til, at skærmen kan monteres tæt ind til væggen.

Billedpanelet måler kun 12 mm på det tyndeste sted og har en imponerende slank fremtoning. Sony har dog snydt lidt ved at ty til ekstern strømforsyning, hvilket indebærer, at du må finde plads en lille mursten af en transformer i nærheden af tv’et. En streg i regningen for dem, der gerne vil reducere antallet af bokse, synes vi!

 

Brugervenlighed, apps og funktioner

Ligesom sidste år kører Sony i år med Android som smart-tv platform. Det betyder, at du skal registrere dig med Google-konto for at få mest muligt ud af smart-tjenesterne. Du vil så få tilpassede videoanbefalinger fra bl.a. YouTube direkte op på startmenuen. Desuden må du leve med, at tv’et rimelig ofte kræver at blive opdateret med den nyeste system-software.

Google Play-butikken tilbyder meget indhold, men det drejer sig i høj grad om spil og simpel moro. Bortset fra YouTube og Netflix, der nu regnes for standard, er der ikke det store udvalg af streaming-tjenester og lokale ditto.

Sonys menusystem virker også – ligesom sidste år – lettere kaotisk. Man må forholde sig til flere forskellige menuer og menustrukturer for indhold, indstillinger og apps. Vejen frem og tilbage virker ikke altid lige logisk og kræver lidt tilvænning. Sony har imidlertid tilføjet genvejen Discover, som hurtigt tager dig til dit foretrukne indhold. Menuer og indhold loader også betydelig hurtigere end på sidste års modeller.

Alt i alt synes vi, at Android-oplevelsen er blevet bedre i år, men det er stadig ikke et tv, man køber på grund af smart-funktionerne.

 

Billedkvalitet

Det, der derimod imponerer ved 65XD9305, er billedkvaliteten. Sony har udviklet en særlig bagbelysning – Slim Backlight Drive – der fungerer overraskende godt. Her taler vi virkelig sej kontrast! Sony-skærmen har fremragende sortniveau og lysfordeling (også i lokale partier), der kan minde om endnu dyrere bag-LED skærme. Desuden er lysstyrken blændende.

Selv om dette tv ikke er Ultra HD Premium-certificeret på papiret, yder det en imponerende præstation i praksis. Med Ultra HD-film som The Revenant og Life of Pi i skuffen får vi et billede, der er endnu mere kontrastrigt og levende i forhold til konkurrenterne i testen. Vi har også tjekket med HDR-indhold fra Netflix (Marco Polo), og Sony præsterer ligeledes en tand bedre her.

Sony-skærmen gør desuden et fremragende stykke arbejde med at opskalere almindeligt HD-indhold til Ultra HD. Den er udstyret med en avanceret 4K Reality Creation videoprocessor, der analyserer og opskalerer videosignalet til at se bedst muligt ud på den højopløste skærm.

Her viser Sony endnu en gang, at det dér med billedprocessering er noget, de kan. Tv’et fremhæver detaljer, som man lettere går glip af hos konkurrenterne: Græsbanen bliver tydeligere, og spillernes farverige dragter stråler nærmest.

Ligesom Samsung har Sony inkluderet en separat billedindstilling til fodbold. Også her bliver skarphed og farver forstærket, men det virker ikke så overdrevet og unaturligt som hos Samsung, og det fungerer bedre til formålet. Så godt faktisk, at vi foretrak at bruge denne indstilling til at se bold.

 

Lydkvalitet

Billedmæssigt er 65XD9305 afgjort en fuldtræffer, men lyden er ikke noget at råbe hurra for. Det har ikke nogen særlig avanceret lydløsning, og Sony har ikke formået at få lige så meget lyd af deres slanke tv som Samsung. Lyden er mærkbart tyndere og mere tam, med en mere indelukket stemmegengivelse.

Vil du have ordentlig knald på lyden, må du supplere med separat soundbar eller anlæg.

 

Konklusion

Alle tv’erne i testen byder på god billedkvalitet, men hvis vi virkelig skulle vælge et tv til at se fodbold eller film på – eller andet tv-indhold, for den sags skyld – så skulle det være det her. Sony-skærmen har lige det lille ekstra, der får billederne til at “poppe ud”, og ser mere realistisk ud. Derimod scorer den kun middel på lyd, smart-tjenester og generel brugervenlighed.

I lyset heraf giver vi også konkurrenten fra Samsung en klar anbefaling.

Også i denne test: