TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fire 55″ 4K-tv’er

Drømmebilleder du har råd til

Skal du have nyt tv i år? Så vælg et med 4K-opløsning!

Af / 09/10/2015 - 06:00
Fire 55″ 4K-tv’er

Det er ikke længere nødvendigt at røve en bank for at få råd til et 4K-tv. De ultraskarpe skærme er faldet til et prisniveau, der for kort tid siden var forbeholdt almindelige HD-skærme. Og i takt med at priserne falder, øges adgangen til ægte 4K-indhold også.

Streaming-giganten Netflix har været med til at øge interessen for 4K ved at stille mere og mere indhold til rådighed i Ultra HD-formatet. Netflix har oplyst, at de vil gøre deres originale serier (Marco Polo, Bloodline, House of Cards m.fl.) tilgængelige i den bedst mulige kvalitet, og det betyder, at du allerede nu kan se flere af dine favoritserier i ægte Ultra HD 4K-kvalitet. Og tro os: Når du først har oplevet det, vil du ikke tilbage til standard HD!

 

Priserne falder

Prisen på de knivskarpe tv’er er ikke så skræmmende som ved introduktionen for et par år siden. Mens man dengang måtte punge ud med 40.000-50.000 kroner for de første 4K-skærme, kan man nu få en 55-tommer med anstændig ydelse for under 10.000 kroner, hvis man er heldig.

Tv’erne i budgetklassen har selvfølgelig svagheder. Billedkvalitet handler om mere end bare opløsning, og mange af de overkommelige fjernsyn har for ringe kontrast, sortniveau og farvegengivelse til at give fuldt udbytte af spændende film og tv-serier. For ikke at tale om sport eller naturprogrammer.

Annonce

 

De bedste tv-køb

Derfor kan det ofte betale sig at gå et skridt op til tv’erne i mellemklassen til omkring 15.000 kroner, som vi tester her. De mere eksklusive modeller fra Samsung, LG, Sony og Panasonic kan alle prale med godt billede, god lyd og et væld af smart-funktioner. De henter ofte deres teknik fra dyrere topmodeller, bare i en enklere form.

Det er svært at fastslå priserne på de forskellige tv’er nøjagtigt, da de store butikker og online-forhandlere justerer deres priser fra dag til dag. Fjernsyn er også en populær “lokkevare”, og mange af de store kæder reklamerer med rigtig gode priser for at trække så mange kunder som muligt til butikken.

Hvis du er tidligt ude, kan du gøre et decideret kup på mange modeller, inklusive dem, vi tester her. Derfor anbefaler vi at følge med på prissøgetjenester som PriceRunner for at holde sig opdateret.

Sony Bravia KD-55X8505C

Paranoid Android

Sonys kombattant i mellemklassen leverer solid ydelse på billedfronten, men hæmmes af en lidt ufærdig brugerflade.

Den elegante skærm har fremragende billedprocessering og formår at få selv lavopløst indhold til at se rigtig godt ud. Her får du et billede med masser af detaljer og naturtro farver. Rekordlav forsinkelse er godt nyt for gamere.
Det er meningen, at den nye Android-brugerflade skal løfte smart-tv til nye højder, men foreløbig opleves den som temmelig trist, hvad brugervenlighed og udvalget af interessante tjenester angår.
Læs hele testen

LG 55UF860V

Svag kontrast

Det nye LG ser tilsyneladende meget prisbilligt ud med sine flotte specifikationer, men 55UF860V kikser lidt, hvad kontrasten angår.

LG-skærmen har rigtig god skarphed og bredere betragtningsvinkel end konkurrenterne. Komfortabel betjening med pegefjernbetjening trækker også op.
LG scorer kun middel på kontrast og sortniveau på grund af bagbelysningen, der lyser for store billedpartier op ad gangen.
Læs hele testen

Samsung UE55JS8505

Farvestrålende

Samsungs 8-serie har længe været populær for sin kombination af flot design, god brugervenlighed og høj ydelse. Årets model JS8505 har desuden rigtig lækker billedkvalitet!

Samsung leverer et knivskarpt billede fuld af detaljer, kontrast og farvenuancer. Brugervenligheden er der også taget godt hånd om med masser af computerkraft og et godt udvalg af smart-tjenester.
Sortniveauet slår ikke nogen rekorder, og betragtningsvinklen er begrænset. Ellers er der ikke meget at kritisere.
Læs hele testen

Panasonic Viera TX-55CX700/CXC725

Multitalent

Selv efter yderligere sammenligninger fortsætter Panasonics CX700-serie med at imponere testpanelet.

Godt sortniveau, jævn lysfordeling og naturtro farvegengivelse karakteriserer Panasonic-skærmen, der også er blevet hurtigere og mere brugervenlig end tidligere generationer.
Smart-platformen fra Firefox fungerer fint – bare vær obs på, at udviklingen af nye apps til dette system typisk vil tage længere tid end til andre platforme.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 år med Ambilight: Her er Philips' hidtil bedste TV

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne