Mange tænker sikkert umiddelbart på OLED, når de hører navnet LG. Den sydkoreanske producent er dem, der er kommet længst i udviklingen af næste generations tv-teknologi – til rivalen Samsungs store ærgrelse. OLED er stadig en dyr teknik at producere, og en 55 tommers OLED-skærm med 4K-opløsning vil koste omkring 20.000 kroner eller mere.
Heldigvis for LG (og os andre) har de også en bredt udvalg af almindelige LCD-skærme i deres sortiment: Den model, vi tester her, 55UH770, kan tilbyde nye funktioner som Ultra HD og HDR til en ikke alt for afskrækkende pris.
Design
Skærmen fra LG har en fin udførelse med sølvfarvet ramme og en buet, midtmonteret fod, som er 87 cm bred. Det kan dermed fint være på de fleste tv-møbler. Bagsiden er i sort plast med sidemonterede stik indfældet. 55UH770 har ikke heldækkende dæksler, der skjuler kablerne, men disse kan ledes diskret ned langs foden.
Designmæssigt er det et af de lækreste tv’er i testen. Det eneste, der trækker ned på udførelsen, er det blanke frontglas, som giver mange refleksioner af omgivelserne.
Brugervenlighed og funktioner
De, der allerede ejer et LG-tv af nyere dato, vil føle sig hjemme, når de stænder 55UH770 første gang. Det bruger den nyeste version af LG’s eget smart-operativsystem, WebOS 3.0, som er kendetegnet ved brugen af pegefjernbetjeningen Magic Remote. Med den styrer man en musemarkør rundt på skærmen. LG’s menulinje lægger sig nederst på skærmen som en kortrække og giver hurtig adgang til det indhold, man vil se. Tv-fjernbetjeningen kan også fjernstyre andre enheder.
Samlet set rangerer vi LG-systemet som en af de bedste smart-tv-platforme. 55UH770 er hurtigt og nemt i brug, og udvalget af apps er godt, men ikke klassens bedste – Samsung kan prale af et større udvalg af lokale tjenester.
Billedkvalitet
LG 55UH770 benytter et LCD-panel af typen IPS (In Plane Switching), der er kendt for at give bedre betragtningsvinkel, men også lidt mere gråt sortniveau end VA-paneler (Vertically Aligned), som bl.a. Samsung anvender.
Begge dele har sine styrker og svagheder, men med den seneste udvikling på indholdsfronten (HDR) kan det se ud, som om IPS falder lidt bagud. Sortniveauet er nemlig mindst lige så vigtigt som lysstyrken, og det ser vi især med udfordrende testscener i HDR-format.
Netflix-serien Marco Polo er et godt eksempel, da den kombinerer mange mørke scener med brændende fakler mod sort baggrund, der virkelig sætter kontrasten på prøve.
Her får LG’s tv tydelige problemer med at vise både lys og mørke i samme scene: Sortniveauet er mærkbart blegere end på flere af konkurrenterne, og lysstyrken mindre intens end på de bedste. Det skyldes til dels, at bagbelysningsteknologien i LG-skærmen ikke er finmasket nok og kun formår at lyse store partier op samtidig.
55UH770 har til gengæld overbevisende skarphed og glimrende farvegengivelse, men den begrænsede kontrast trækker ned på helhedsindtrykket.
Lydkvalitet
LG 55UH770 har en temmelig indelukket lydkarakter og ikke særlig meget bas. En soundbar er afgjort at anbefale, hvis du vil have god lyd til film og serier.
Konklusion
LG’s OLED-skærme er kendt for deres silkeagtige sortniveau, som giver alt tv-indhold en formidabel dybde og kontrast. Derfor er det lidt ironisk, at deres LCD-skærme opfører sig stik modsat: 55UH770 har ganske vist knivskarpe detaljer og korrekt farvegengivelse, men på kontrast, sortniveau og lysstyrke kommer til det kort mod de bedste i testen.
Også i denne test:
Philips 55PUS7101
Lys og varme
Tv’et fra Philips er ikke den bedste HDR-skærm, vi har set, men kan alligevel være et godt køb som allround-tv.
Grundig Immensa 55VLX8670
Stramt design
Efter en lidt stille periode er tysk-tyrkiske Grundig tilbage med en ny serie veludstyrede tv-modeller.
Panasonic 58DX700
Gør det meste rigtigt
Hvis man vil have et godt allround-tv, går man sjældent galt i byen med Panasonic. Sådan er det også med årets 700-serie.
Sony Bravia 55XD8505
Lyssvage præstationer
Sony Bravia 55XD8505 er ikke den mest krudtstærke skærm, vi har set i år, og havner lidt i skyggen af konkurrenterne.
Samsung 55KS7005
Skinner som en sol
Med sin blændende lysstyrke og sine flotte farver er Samsungs nye 7-serie et imponerende skue.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer