TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: LG 50LA660V

Smart og lækkert

Her er en fin allrounder til sport og underholdningsprogrammer, som også har godkendt lydkvalitet.

Af / 21/01/2014 - 13:44
LG 50LA660V

Lyd & Billede mener

  • God kontrast og lysstyrke gør 50LA660V fremragende til lyse rum, og det har jævne bevægelse selv ved udfordrende sports- og underholdningsprogrammer. Også plus for mange smart-funktioner og markedets måske bedste fjernbetjening.
  • Sortniveauet ikke er helt i top. Sammenlignet med testens bedste er LG mærkbart mere gråt med en lidt falmet filmgengivelse som resultat.

LG 50LA660V deler tekniske specifikationer med LA667V, som vi tidligere har testet i 47 tommers udgaven, men her drejer det sig altså om en 50-tommer i sort klædedragt. 50LA667V har samme drejelige fod med mulighed for at skjule kablerne på bagsiden. Ligesom Sony har LG-skærmen en meget smal kant rundt om billedpanelet, hvilket gør det til et temmelig diskret tv, selv af en 50-tommer at være.

Brugervenlighed og funktioner
Når det gælder betjening, har LG en ekstra fordel i forhold til konkurrenterne: Fjernbetjeningen er nemlig virkelig nem at bruge. Den har kun et fåtal af knapper, men indeholder til gengæld en bevægelsessensor, der lader dig “pege” en pil rundt på skærmen. Det forenkler betjeningen markant, især når man vil klikke sig rundt i de forskellige smart-tjenester.

LG er også godt opdateret på app-fronten. Netflix, Viaplay og Facebook er der, og for nylig kom der også en opdatering med streamingtjenesten Spotify. Smart-tjenesterne fungerer gnidningsløst, og netværksopkoblingen går hurtigt og smertefrit.

Billedkvalitet
50LA660V viser sig at være et fremragende tv i normalt oplyste rum. Kontrasten er rigtig god og gør, at alle former for billedindhold står klart og detaljeret. Desuden er billedindstillingerne gode med naturlig farvegengivelse.

I modsætning til mange andre producenter har LG formået at lave en standard billedindstilling uden at overdrive farver og kontrast. Der er heller ingen voldsom brug af støjreduktion, så billederne ser meget skarpe og detaljerede ud. Tv’et har desuden velfungerende bevægelsesudjævning (også kaldet interpolation), som sikrer, at sportsprogrammer bliver jævne og glatte uden hakken.

Annonce

Derimod er vi lidt skuffede over præstationen i mørke omgivelser. Farvegengivelsen i Cinema-tilstand er ganske vist god, men nogen udpræget biografskærm er 50LA667V ikke: Stillet ved siden af Sony 50W685 har LG’s skærm klart et mere gråt sortniveau end Sonys (og Toshibas), og derfor får mørke filmscener ikke helt den dybdef​ornemmelse, vi kunne tænke os. Selv efter at have trimmet billedindstillingerne i proff-menuerne (ISF Nat) lykkedes det os ikke at opnå et helt tilfredsstillende sortniveau. Dette tv ser afgjort bedst ud i dagslys!

Lydkvalitet
Lydgengivelsen fra LG-skærmen er slet ikke værst. Sammenlignet med den lidt blodfattige lyd fra Sony er der væsentlig bedre fylde og klarhed fra 50LA660V. Det betyder, at dialogerne kommer bedre ud, samtidig med at der er tydeligere adskillelse mellem tale, musik og lydeffekter. Dermed bliver en actionfilm som Inception fuldt ud tålelig at se og høre, selv om vi selvfølgelig anbefaler en soundbar, hvis man vil have det højt.

Konklusion
LG 50LA660V giver meget billede for pengene kombineret med en veludstyret smart-del og meget handy betjening. Billedkvaliteten er stærk og klar med fremragende kontrast, men LG’s skærm trives definitivt bedst i dagslys. I mørke rum bærer den præg af lidt for meget gråt, hvor der egentlig skulle være sort, og når ikke op på siden af testens bedste som rendyrket film-tv.

Også i denne test:

Toshiba 50L7363

En ulv i fåreklæder

Indpakningen er ikke særlig prangende, men denne Toshiba-skærm giver imponerende billedkvalitet til prisen.

50L7363 har et anonymt udseende, men det er glemt, så snart man ser det flotte billede. Kontrast og sortniveauet er fremragende, skarpheden er god, og bevægelserne er glatte. Fornem billedkvalitet til prisen.
Udseendet er som nævnt ikke det mest spændende, og man må tåle et lidt mere kedeligt menusystem med relativt få smart-funktioner. Lyden er tam, men det er Toshiba ikke alene om i denne prisklasse.
Læs hele testen

Samsung UE50F5505

Ikke helt i mål

Samsungs budgetmodel tilbyder flere smart-funktioner, men billedkvaliteten er ikke i top.

UE50F5505 byder på flot design, overlegen brugervenlighed og gode smart-tjenester som Netflix og HBO. Billedgengivelsen er lysstærk og egner sig fint til at se fjernsyn i lyse rum.
Sortniveauet er ikke det bedste, vi har set i denne prisklasse, og billedet gør kun et middelmådigt indtryk med ujævn farvebalance. Meget kan rettes op i menuerne, men flere konkurrenter leverer et bedre billede lige ud af kassen.
Læs hele testen

Sony KDL-50W685

Minimalistisk billedkunstner

Sonys nye budget-tv imponerer: Bag den slanke indpakning skjuler der sig en billedkvalitet af meget høj klasse.

Imponerende billedkvalitet med rigtig god kontrast, sortniveau og farvegengivelse gør, at KDL-50W685 kan tilfredsstille selv kræsne film- og spil-entusiaster. Gode billedindstillinger fra fabrikken gør, at det fungerer rigtig godt lige ud af kassen. Et virkelig godt tv til prisen.
Lyden er desværre lige så tynd, som tv’et er slankt, så man må påregne en ekstraudgift til et separat lydsystem.
Læs hele testen

Philips 50PFL4208

Billigt men ikke særlig godt

Philips har altid kæmpet for at være i front blandt tv-producenterne og har leveret mange gode modeller den sidste tid. Desværre lander 50PFL4208 lidt på halen og kan ikke måle sig med de bedste i testen.

50PFL4208 er en rimeligt billig storskærm, der alligevel er spækket med smart-funktioner og apps. Et simpelt og brugervenligt tv, som man hurtigt bliver fortrolig med.
Billedkvaliteten opfylder ikke helt vores forventninger med et mere grovkornet og uskarpt billede, og manglen på bevægelseskompensation gør, at billederne bliver lidt ujævne ved bevægelse.
Læs hele testen

Panasonic TX-L50ET60

Flot farvegengivelse

Med fine farver og lækkert design er Panasonic TX-L50ET60 et godt alternativ til firmaets plasma-tv’er.

TX-L50ET60 er et gennemført LED-tv med fremragende billedkvalitet, god brugervenlighed og de vigtigste smart-funktioner om bord. Især farvegengivelsen imponerer med præcise og naturtro farvetoner.
Mens Panasonics plasma-tv leverer klasseledende sortniveau, bliver det kun middelmådigt med denne LED-model. Dermed er det ikke det mest velegnede tv til at se film i biografmørke.
Læs hele testen

Panasonic TX-P50ST60

Svanesang for plasma

Efter mange år med suveræn billedkvalitet er det snart slut med Panasonics plasmaskærme. Men budgetmodellen 50ST60 er stadig et rigtig godt køb.

Panasonic TX-P50ST60 leverer billedkvalitet af meget høj klasse. Især kontrast og sortniveau er imponerende og gør, at tv’et er suverænt til at se film og serier i dunkel belysning. Et af de allerbedste tv’er i sin prisklasse og et soleklart eksempel på fordelene ved plasma.
Til denne pris er det svært at finde ankepunkter, men lysstyrken er ikke på højde med LED-skærmene, og man må derfor tage nogle forholdsregler i lysere omgivelser.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

20 år med Ambilight: Her er Philips' hidtil bedste TV

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne