TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Panasonic MZ2000 (TX-65MZ2000E)

Titelforsvareren

Har Panasonic MZ2000E nok til at beholde vindertitlen endnu et år, eller bliver den slået af QD-OLED? På tide at finde ud af det!

Af / 27/10/2023 - 12:00
Panasonic MZ2000 (TX-65MZ2000E)

Lyd & Billede mener

  • Panasonic MZ2000 leverer glimrende kontrast og naturlige, studie-korrekte farver lige ud af kassen. Lyden fra de indbyggede højttalere er også fremragende.
  • Selv om farvegengivelsen er imponerende, kan den ikke helt matche farvepragten på Sonys QD OLED-TV.

Når det gælder billedkvalitet, har Panasonic været “regerende mester” siden sidste år, hvor vi udnævnte topmodellen LZ2000E til det bedste TV i high-end-klassen. Nu har vi endelig fået efterfølgeren, MZ2000E, i hænderne, og forventningerne er skyhøje til, hvad japanerne har formået at fremtrylle af yderligere forbedringer.   

TX 65MZ2000E 2000B W2004 C2004 TH 65MZ2000K T G Z left slant KV
Panasonic-skærmen har en solid byggekvalitet og står på en praktisk drejbar sokkel. På trods af Technics-højttalerrne foran og og bagpå har den et ganske diskret udseende. (Foto: Panasonic)

Panasonic MZ2000 – Design

Udadtil ligner MZ2000 meget sin forgænger, LZ2000: Panasonic har ikke set noget behov for at ændre meget på designopskriften siden den foregående generation. Det betyder en mørk og diskret indramning med et højttalersystem fra Technics monteret på undersiden og bagsiden af skærmen. Skærmen giver et solidt indtryk af kvalitet, når vi monterer den på soklen, selv om det er tydeligt, at de ekstra højttalere bidrager til at gøre TV’et lidt større. 

Brugervenlighed og funktioner

I modsætning til Philips og Sony med deres Google TV’er kører Panasonic sin egen brugergrænseflade kaldet MyHomeScreen. Den er hurtig, enkel og overskuelig og tilbyder et fint udvalg af apps. Vi kan godt lide, at menulinjen ligger nederst på skærmen uden at dække hele billedet.   

DRTV, Viaplay, Disney+ og Apple TV+ er inkluderet, men HBO Max lader vente på sig. Panasonic-skærmen henvender sig til entusiaster, som sandsynligvis har masser af videokilder tilsluttet alligevel. Med et Apple TV 4K eller lignende kan du kompensere for de manglende apps.  

Tilslutningsmulighederne er fine nok med fire HDMI-indgange. Men som med forgængeren, LZ2000E, har kun to af disse fuld understøttelse for VRR og 4K / 120Hz. Det gælder i øvrigt også for Sony og Philips i denne testrunde, så Panasonic er ikke alene om det.   

Annonce

Til gamerne derude tilbyder Panasonic sit eget Game Control Board med masser af tilgængelige indstillinger. De har også skabt en dedikeret “True Game” billed-modus til spil, som skærer al unødvendig billedbehandling fra for at sikre den lavest mulige forsinkelse. Vi målte denne til 9,3 millisekunder (4K / 60), hvilket er lynhurtigt.  

Panasonic MZ2000E understøtter masser af videoformater, herunder Dolby Vision IQ, Filmmaker Mode, HDR10+ Adaptive og HLG Photo (stillbilleder i HDR-kvalitet). Og hvis du ikke er tilfreds med de indbyggede Atmos-højttalere, kan den også sende lydsignalerne til kompatible soundbarer via HDMI eARC.  

OBS! Eftersom kun to af indgangene understøtter HDMI 2.1, og en af disse også fungerer som lydreturkanal (eARC), vil du kun have én indgang til rådighed til en avanceret videokilde, når du bruger eARC.

Panasonic MZ2000 remote scaled
MZ2000E bruger Panasonics premium-fjernbetjening, som giver hurtig adgang til indstillingerne. (Foto: Audun Hage)

Billedkvalitet

MZ2000E har fået en vigtig opgradering i år i form af det nye “MLA” OLED-panel fra LG Display. Den såkaldte Multi Lens Array-teknologi består af mikroskopiske linser, der giver en mærkbart øget lysstyrke. Samme teknologi bruges også i Philips OLED+908 og LG’s egen topmodel G3, og den giver imponerende resultater.  

Vi blev nærmest blændet, da vi så Panasonic-skærmen på en messe tidligere i år, så det var spændende at se, hvordan præstationen tager sig ud i praksis. Og lysstyrken er som forventet meget stærk: Vi målte MZ2000E til 1450 nit kontinuerligt i et lille 10 procents vindue – den højeste lysstyrke af de tre testdeltagere!  

Panasonic klarer også op til 440 nit med fuldskærms hvid. Det er nok til at levere masser af smæk på HDR-effekterne, samtidig med at skærmen har masser af lysstyrke til at se sport i dagtimerne.  

Desværre er det kun 55- og 65-tommers modellerne af MZ2000, der leveres med det ekstra lysstærke MLA-panel. 77-tommeren må nøjes med Pro-panelet fra sidste år, som har en mere ordinær lysstyrke på omkring 1.000 nit Det samme gælder for lillebroren, MZ1500.  

Panasonic har altid været kendt for sin fænomenale farvegengivelse, og det indtryk holder med MZ2000. Ligesom sin forgænger leverer den meget korrekte farver.  

Målekurverne er imponerende lige: Deltaværdierne for afvigelser i både SDR- og HDR-modus er en studiemonitor værdig (målt med Calman Autocal fra Portrait Display).  

MZ2000 gengiver vores testbilleder med rige og fyldige farvenuancer og med masser af knald på de lyse HDR-effekter.  

Denne gang er Panasonic dog oppe imod stærk konkurrence fra Sony A95L, som med sit Quantum Dot OLED-panel formår at frembringe endnu mere intense og nuancerede farver.  

Forskellen er ikke stor, men det er alligevel tydeligt, at Sony-konkurrenten har lidt mere punch i farver og kontrast og formår at gengive et bredere udvalg af nuancer uden overdreven mætning. 

Jævne bevægelser

MZ2000 har ellers en fantastisk evne til at få alle typer billeder til at fremstå skarpe og detaljerede. Billedbehandlingen håndteres af videoprocessoren HCX Pro AI, som optimerer billedet på en skånsom og effektiv måde.   

Når det gælder bevægelse, er der tæt løb mellem de tre testdeltagere, men Panasonic-skærmen imponerer også her. MZ2000E leverer vældig korrekt gengivelse af alt fra spillefilm til sportsindhold. Vi kan især godt lide Cinema-billedtilstanden, som udjævner bevægelser, samtidig med at skarpheden bevares under hurtige panoreringer. 

Panasonic MZ2000 picture quality scaled
Panasonic MZ2000E leverer en imponerende kontrastrig billedkvalitet. Lysstyrken er blændende, hvilket sikrer saftige HDR-effekter. (Foto: Audun Hage)

Lydkvalitet

På lydsiden er Panasonic udstyret med et Dolby Atmos-kompatibelt højttalersystem fra Technics. Det optager lidt plads og gør selve TV-skærmen mere voluminøs, men kan være et godt alternativ til en separat soundbar.  

Lydbilledet fra den kompakte TV-skærm er imponerende stort og bredt, og vi får en lille, men tydelig surroundeffekt, når F1-bilerne suser forbi, eller når helikopteren kredser over os.   

Lyden kan beskrives som fyldig og velafbalanceret, med en stærk og klar stemmegengivelse, der kommer godt ud og frem mod os i lænestolene. Technics-systemet har også rigeligt med bas, hvilket giver et godt fundament for både musik og lydeffekter. 

Konklusion

Panasonic MZ2000E er ligesom sin forgænger et meget solidt og gennemført TV med strålende billedkvalitet og imponerende lyd. Her kan du være sikker på, at din film eller serie gengives med stor respekt for studieoriginalen.  

Samtidig er konkurrencen hårdere end nogensinde, og på trods af det toptrimmede OLED-panel med blændende lysstyrke, mangler MZ2000 noget af den farvepragt, som topmodellen fra Sony (A95L) leverer.   

Panasonic-skærmen fortjener helt klart en anbefaling, men vi er lidt nysgerrige efter at se, hvad deres billedingeniører kunne fremtrylle, hvis de også fik fingrene i et “QD” OLED-panel … 

Karakter
Panasonic MZ2000 (TX-65MZ2000E)
High End

Også i denne test:

Philips OLED+908 (65OLED908/12)

Farvestrålende billede med Ambilight

Philips er kendt for sine farvestrålende OLED-TV'er, og på topmodellen OLED+908 har de tilsyneladende taget den hele vejen - i hvert fald næsten!

Philips OLED908 leverer et farvestrålende og knivskarpt billede med masser af kontrast, akkompagneret af glimrende lyd fra Bowers & Wilkins.
Farvegengivelsen er ikke helt på højde med QD-OLED-konkurrenten fra Sony,
Læs hele testen

Sony Bravia XR A95L (XR-77A95L)

Mesterstykke fra Sony

Sony var tæt på at tage vindertrofæet hjem sidste år, men blev slået på målstregen af Panasonic og deres ildsprudende topmodel. I år er det tid til revanche!

Sony A95L leverer imponerende farverige og naturlige billeder kombineret med glimrende lyd og fin brugergrænseflade.
Kun to ud af fire HDMI-indgange understøtter alle 2.1-funktionerne.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

20 år med Ambilight: Her er Philips' hidtil bedste TV

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne