TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Samsung QN85B (QE55QN85B)

Knivskarp kontrast-kanon

Samsung QN85B er et slankt TV med solid ydelse: Her får du et skarpt og kontrastrigt billede med suveræn dybdefølelse!

Af / 21/12/2022 - 12:15
Samsung QN85B (QE55QN85B)

Lyd & Billede mener

  • Samsung-modellen præsterer en strålende kontrastrig og dyb billedkvalitet i et slankt design. Tilslutningsmulighederne er også gode.
  • Menusystemet halter lidt, og Samsung må fortsat klare sig uden understøttelse af Dolby Vision.

Samsung QN85B er en model, som placerer sig midt i premium-segmentet hos den sydkoreanske producent. Dette er arvtageren til QN85A, som vi kårede til årets bedste TV i premium-klassen i 2021.  

Den slanke formgivning og de smarte finesser genkender vi fra de billigere modeller, men QN85B tager et spring frem rent billedmæssigt. Modelserien findes i et bredt udvalg af skærmstørrelser, fra 55 og helt op til 85 tommer 

Samsung QE55QN85B
Samsung QN85B har et slankt design med en sekskantet, centermonteret fod. Den er hævet akkurat nok til at give plads til en soundbar under TV’et. (Foto: Audun Hage)

Samsung QN85B

Med denne model tager vi skridtet over i Neo QLED-klassen, som er Samsungs udtryk for LCD med MiniLED-bagbelysning. Trods den avancerede indmad har Samsung formået at holde skærmens yderside overraskende slank.  

QN85B måler under tre centimeter i dybden, og det flotte er, at den bevarer samme flade facon hele vejen, uden at noget stikker ud. Dermed er TV’et let at placere og vil desuden tage sig godt ud på væggen. 

Tilslutningerne kan imidlertid være lidt vanskelige at nå ved vægmontering. HDMI-stikkene sidder sidevendt på bagsiden, og alle fire er af 2.1-typen med understøttelse for 4K/120 Hz videosignaler.  

Annonce

Samsungs Tizen-brugergrænseflade byder på massevis af apps og en slank, opladelig fjernbetjening. Men vi er fortsat ikke 100 procent fortrolige med det nye menusystem. Den heldækkende hovedmenu dukker op lidt for ofte, når vi ønsker at foretage indstillinger eller skifte hurtigt mellem forskelligt indhold. 

TV’et er godt forberedt til spil, med bl.a. en egen spil-indstilling for lav forsinkelse (målt til lige under 12 millisekunder). Her findes også mulighed for cloud gaming direkte via TV-skærmen uden konsol: Med apps som Xbox og mange flere tilgængelige behøver du faktisk bare en håndcontroller for at starte spillet. 

Samsung remote scaled
Fjernbetjeningen er Samsungs Bluetooth-variant, som kan oplades via solceller og USB-C. (Foto: Audun Hage)

Billedkvalitet

På billedsiden bruger QN85B et LCD-panel af typen IPS, som er kendt for at give bred betragtningsvinkel (bemærk: 85-tommeren bruger VA-panel). Samsung har derudover udstyret skærmen med MiniLED-bagbelysning, og dette viser sig at være en ganske potent kombination. 

QN85B har for det første en glimrende lysstyrke, som giver et stærkt og klart billede, nærmest uafhængigt af lysforholdene i rummet. Dette gør TV’et velegnet til at se både sommer- og vinteridræt, selv når solen skinner udenfor. Selve skærmoverfladen er desuden ganske mat, så man undgår irriterende refleksioner.  

Når vi dæmper belysningen og begiver os ind i filmens verden – nærmere betegnet Troll på Netflix – ser vi også, at Samsung-skærmen håndterer det mørkere indhold på fremragende vis.  

Hulescenene fra Dovrefjeldet gengives fejlfrit, uden plagsomme lysudslip og lignende. Kontrasten er glimrende, og sortniveauet til tider næsten OLED-agtigt!  Det giver en fantastisk dybdefølelse, som overgår konkurrenterne fra Sony og TCL. 

I modsætning til de andre testdeltagere (og for så vidt alle andre TV-producenter), har Samsung-skærmen desværre ikke understøttelse af HDR-formatet Dolby Vision. Den må derfor vise indholdet i HDR10, uden lige så meget kontrastinformation tilgængelig.  

QN85B klarer sig alligevel godt i praksis, og takket være god billedbehandling virker den ikke særlig plaget af ‘format-manglen’. Den saftige lysstyrke (målt til lige over 1000 nit) sørger også for, at film og serier i HDR-format får et ekstra løft. Magtringene ser imponerende ud, med glimrende kontrast og flot glød over de lyseste effekter. 

Samsung rammer også usædvanlig godt plet med hensyn til farvegengivelsen for denne model. QN85B har en filmindstilling, som giver meget korrekte farver og en jævn og neutral gråtoneskala.  

Ikke nok med det. Betragtningsvinklen er desuden god, hvilket betyder, at man kan betragte billedet fra et større område (bredere sofa, flere siddepositioner etc.), uden at farverne ændrer for meget karakter.  

Samsung QN85B scaled

Lydkvalitet

Samsung-skærmen lyder relativt klart og tydelig, men lyden er ikke lige så stærk som hos TCL. Det mærkes, at det slanke TV har begrænset plads til højttalere. Stemmegengivelsen kan virke lidt tynd og spag, og vi savner mere bas til musik og lydeffekter.  

QN85B vil derfor have stor gavn af en soundbar, og skulle du vælge at parre den med en kompatibel Samsung-model (for eksempel S810B), har det en ekstra fordel. For så kan surroundlyden overføres trådløst over Wi-Fi, helt uden HDMI-kabel.   

Konklusion

Samsung QN85B er et glimrende allround-TV, som du kan bruge til det meste, hvad enten det er film og serier, sport eller spil. Skærmen er udstyret med et lysstærkt og præcist MiniLED-baglys, som giver glimrende kontrast under alle forhold. TV’et har også en meget effektiv billedbehandling, som sikrer et jævnt og støjfrit billede med imponerende dybdeskarphed. Menusystemet kan kræve lidt tilvænning, men alt i alt leverer QN85B testens bedste billedkvalitet! 

Karakter
Samsung QN85B (QE55QN85B)
Premium

Også i denne test:

TCL C835 (55C835)

Meget billede for pengene

TCL C835 er et veludstyret Google-TV med strålende billedkvalitet til en fornuftig pris.

TCL C835 leverer rigtig god billedkvalitet med glimrende lysstyrke og kontrast, dertil kommer en fin Google-brugergrænseflade og gode tilslutningsmuligheder.
TCL har lidt smallere betragtningsvinkel end konkurrenten fra Samsung.
Læs hele testen

Sony X90K/X93K (XR-55X93K)

God til det meste

Fra Sony kommer et TV med Google TV-brugergrænseflade og toptrimmet billedbehandling. Men X90K/X93K kan virke lidt tungt, sammenlignet med MiniLED-modellerne.

Sony-skærmen leverer superstærk lysstyrke, hvilket gør den velegnet til TV-kigning i lyse rum.
Kontrasten er ikke helt på højde med MiniLED-skærmene, og lyden er ret tynd.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen