annonce
annonce
annonce
Tilbud: Fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 ,- Prøv Lyd & Billede
Gruppetest:

LG 65UM7510

LG 65UM7510
annonce

I skyggen af OLED?

Denne storskærm fra LG har god brugervenlighed og et lækkert design, men billedkvaliteten hæmmes af svag kontrast.

Plus lbadvantages
LG’s TV har et tiltalende udseende og nem betjening. Farvegengivelsen er god uanset betragtningsvinkel.
Minus lbdisadvantages
Billedet mangler overbevisende kontrast, og app-udvalget er begrænset.

Når ordene “LG” og “TV” optræder i samme sætning, er det nærliggende at tænke OLED. Den eksotiske OLED-teknologi har givet os TV’er med suveræn kontrast og slank formfaktor til stadig mere attraktive priser. Derfor glemmer man let, at LG også tilbyder en lang række LCD-TV’er! Blandt disse finder vi UM7510, en enkel og overkommelig serie, der er tilgængelig i 55 og 65 tommer.

LG-skærmen har et smagfuldt design og er afgjort blandt de flottere TV’er i testen rent udseendemæssigt. Det har en slank ramme med børstet stål-look på undersiden, hvilket løfter indtryk lidt. Bagsiden er buet og glat, men afslører også, at vi har med et væsentlig tykkere TV end LG’s slanke og smukke OLED-modeller at gøre.

Brugervenlighed og funktioner

UM7510 anvender LG’s eget operativsystem, WebOS. Desuden medfølger den velkendte Magic Remote-fjernbetjening, som gør det nemt at navigere gennem de forskellige menuvalg. Den har også en indbygget mikrofon, der kan bruges til stemmestyring via LG’s eget ThinQ smart-system (foreløbig dog kun på engelsk).

WebOS er kendetegnet ved en overskuelig menulinje, der giver hurtig adgang til forskellige typer indhold og streaming-tjenester. Udvalget af apps er lidt tyndere, end hvad Samsung og Android-producenterne kan tilbyde. Den populære HBO-app er ny i år, mens en populær tjeneste som Amazon Prime glimrer ved sit fravær.

Det skal også nævnes, at LG UM7510 (i modsætning til OLED- og Super UHD-skærmene fra LG) mangler understøttelse af Dolby Vision HDR-formatet.

Billedkvalitet

LG UM7510 er udstyret med et 4K LCD-panel af typen IPS (In Plane Switching), der typisk udmærker sig ved bredere betragtningsvinkel, men også svagere kontrast og sortniveau end VA-typen.

Billedet er for det første knivskarpt og detaljeret med en klart overbevisende farvegengivelse. LG-skærmen udmærker sig også ved at bevare farverne stærke og klare, når man ser billedet fra siden. Skærmoverfladen er relativt mat og er derfor ikke nævneværdigt plaget af refleksioner.

Den gode farvegengivelse og skarphed gør, at LG-skærmen fungerer glimrende til almindeligt TV-kiggeri om dagen. Men når vi dæmper belysningen og går i “biograf-mode”, kommer nogle svagheder til syne. LG UM7510 har nemlig ret begrænset maksimal lysstyrke og heller ikke særlig overbevisende sortniveau. Det har synlige problemer med at gengive de mørkeste detaljer såvel som de mest intense farvenuancer.

Resultatet er, at den samlede kontrast bliver lidt tam og sætter begrænsninger for, hvor heftig HDR-oplevelsen kan blive.

Lydkvalitet

LG-skærmen har ikke noget specielt avanceret lydsystem og må nøjes med almindelige nedadvendte stereohøjttalere. Lydgengivelsen er relativt tynd og spag, og TV’et kan ikke spille særlig højt. Lyden fungerer godt til nyheder og aktualitetsprogrammer, men til film og serieunderholdning ville vi afgjort investere i en soundbar. LG UM7510 har god plads nedenunder til sådan en, mellem de bredt monterede fødder.

Konklusion

LG-skærmen serverer konsekvent god billedkvalitet og udmærker sig ved bred betragtningsvinkel. Det er et godt allround-TV med hurtig og behagelig betjening, som også får plus for lav forsinkelse på spil. Det fremstår imidlertid ikke som den bedste skærm til moderne HDR-indhold. UM7510 havner derfor lidt i skyggen af konkurrenterne i denne test og ikke mindst LG’s egne OLED-skærme.

  • Størrelse/type: 65” 4K LED-LCD IPS
  • Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD)
  • Operativsystem: WebOS
  • Indgange: 3 x HDMI (2.0), 2 x USB
  • Udgange: Optisk digital lyd ud
  • HDR: HDR10, HLG
  • Web: lg.com

Pris: 9799 kr
LG 65UM7510 produktside
Bedste pris på LG 65UM7510
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    TV 65-tommer
    Også i denne test:
    Samsung UE65RU7475
    Den bedste totaloplevelse
    Samsung tilbyder et stor udvalg af TV-modeller i alle størrelser og prisklasser. Midt i sortimentet finder vi RU7475-serien, som er en af Samsungs mere avancerede budgetmodeller. Den fås i størrelser fra 43 til 65 tommer med et tilsyneladende gunstigt forhold mellem pris og udstyr. Samsung-skærmen har en stilig æstetik, som er let at holde af. Den V-formede fod leder tankerne hen på producentens QLED-modeller. Det skal dog siges, at den gør det lidt sværere at få plads til en soundbar direkte under skærmen. RU7475 har til gengæld en smart løsning til at skjule strøm- og signalkabler, idet de kan ledes…...
    TCL 65EP685
    Pris-killer fra TCL
    Kinesiske TCL er i løbet af kort tid gået fra at være et relativt ukendt TV-mærke til at blive en stor global leverandør på linje med LG og Samsung. Deres nye 65EP685 tilbyder 4K-opløsning, Android smart-TV med Google Assistant samt attraktive funktioner som Dolby Vision HDR – alt sammen til langt under 10.000 kroner. TCL er det billigste TV i testen, men det ikke noget, der afsløres af udseendet. Designet er slankt med en tynd ramme under skærmen og en buet fod, der giver et moderne udtryk. Det er bare lidt tykkere nederst på bagsiden for at give plads til…...
    Philips “The One” 65PUS7354/12
    Hele pakken fra Philips
    7-serien tager over for en af sidste års bestsellere fra Philips, men i år har hollænderne hævet udstyrsniveauet flere trin: “The One” har 4K-opløsning, HDR, det nyeste Android Pie-operativsystem og masser af apps. Det understøtter stort set alle videoformater og Atmos 3D-lyd – og selvfølgelig tresidet Ambilight-omgivelseslys. Billedmotoren er Philips’ potente videoprocessor P5, som vi kender fra OLED-modellerne, fuld af avanceret billedprocessering. I en forsamling af temmelig mørke og anonyme skærme virker Philips som et frisk pust designmæssigt. Det skiller sig ud med sølvgrå finish og en fod i blankt krom, der får TV’et til at se rimelig eksklusivt ud.…...
    Sony KD-65XG8096
    Godt til det meste
    Sony har lang tradition for at levere gode LCD-TV’er til fornuftige priser. Den japanske producent tilbyder mange forskellige modelserier, hvoraf vores udvalgte testobjekt XG8096 sandsynligvis udgør det bedste kompromis mellem pris og ydelse. Det fås også i en række forskellige størrelser, fra 43 og helt op til 75 tommer! Designmæssigt er Sony XG8096 en stram og retlinet sag. Fødderne er af plast og sættes på uden skruer. Det medfører, at skærmen får en lidt tilbagelænet position, der næsten kan virke ustabil. Selve kabinettet virker lidt spinkelt og billigt. Ikke nogen katastrofe, men det ligner noget, vi forbinder med endnu billigere…...
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Læs også

    Panasonic TX-65GX800E

    Panasonic TX-65GX800E

    Panasonic GX800 imponerer med spektakulær billedkvalitet til en pris, der faktisk er til at betale.

    Tilføj som favorit
    Samsung: Vælg et 75 tommers TV, eller du vil fortryde det!

    Samsung: Vælg et 75 tommers TV, eller du vil fortryde det!

    Samsung slår et slag for de virkelig store TV-skærme i deres nye reklamevideo.Tilføj som favorit
    Sony KD-65AG9

    Sony KD-65AG9

    Sonys bedste OLED-TV imponerer med saftigt billede og fyldig lyd, men rammer lidt ved siden af på HDR-oplevelsen.

    Tilføj som favorit
    LG OLED65E9

    LG OLED65E9

    Knivskarpt billede, slankt design og fed lyd: LG sætter trumf på med E9, deres måske bedste OLED-TV til dato.

    Tilføj som favorit
    Panasonic går i Netflix-mode

    Panasonic går i Netflix-mode

    Panasonics kommende OLED-skærme vil understøtte Netflix Calibrated Mode.Tilføj som favorit
    Sony KD-85ZG9

    Sony KD-85ZG9

    Sonys første 8K-TV er simpelthen for vildt.

    Tilføj som favorit
    Samsung QE75Q950R QLED 8K

    Samsung QE75Q950R QLED 8K

    Med Samsungs opdaterede 8K-TV Q950R er du garanteret ultraskarpe billedoplevelser. Men det koster.

    Tilføj som favorit
    LG OLED65C9

    LG OLED65C9

    LG’s nye OLED65C9 er spækket med fede funktioner, flot design og spektakulær billedkvalitet – til en lavere pris end mange af konkurrenterne.

    Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu