Samsung er førende inden for tv-segmentet, i høj grad takket være deres vindende kombination af design, smart-funktioner og billedkvalitet i top. I år fokuserer den koreanske producent ekstra meget på topserien H8005 med den nyskabende bueform.
55H6475 er dog et mere traditionelt, fladt tv med en lidt mindre højtsvævende pris, men har stadig mange af de populære funktioner, vi kender fra 8-serien.
Brugervenlighed og funktioner
Det var Samsung, der indførte begrebet Smart TV for nogle år siden. På det seneste har konkurrenter som LG ganske vist overhalet dem indenom, men når det gælder forskellige apps, ligger Samsung stadig forrest. Her får du ikke kun Netflix og Viaplay, men også HBO Nordic, som ellers kun er tilgængelig via håndholdte enheder.
Samsung har i lighed med LG inkluderet en ny menulinje med hurtigvalg af apps. Derudover arbejder de tæt sammen med lokale tv-udbydere om HbbTV (Hybrid Broadcast Broadband TV, også kendt som catch-up tv), hvor nye apps kan forventes i løbet af året. 55H6475 er den mest overkommelige model i år, der får Samsungs opdaterede fjernbetjening med pegefunktion, som forenkler navigationen betragteligt.
Elektronisk programguide er der også, og Samsung-skærmen kan tilmed fjernstyre separate tv-tunere samt programmere optagelse via PVR.
Billedkvalitet
Til trods for at det er tilhører en lidt “lavere” serie på rangstigen, er 55H6475 udstyret med et billedpanel af god kvalitet. Ligesom andre Samsung-tv’er er det en skærm, der egner sig bedst til lyse omgivelser. Det har masser af lysstyrke, og kontrast nok til at se tv ved højlys dag, og den matte skærmoverflade er ikke særlig plaget af refleksioner. Skarpheden og fraværet af støj er også prisværdig.
I mørke omgivelser registrerer vi straks, at sortniveauet ikke er på niveau med Sony og LG. Samsung har godt nok en funktion, der slukker baglyset, når skærmen går i sort, men så længe den viser billede, er det mere mørkegråt end egentlig sort. Desuden er lysfordelingen lidt ujævn med en antydning af lyse pletter rundt om på panelet og i kanterne.
55H6475 er også udstyret med en moderigtig fodboldindstilling, som tilpasser lyd- og billedindstillingerne til det elegante boldspil. Samsung smører imidlertid lidt for tykt på efter vores smag: Her virker det, som om alle kontroller er skruet helt op, med kraftigt overmættede farver og overdrevet skarphed. Resultatet er et græstæppe, der ser lige lovlig kunstigt ud, mens de mindste detaljer viskes ud til fordel for de større konturer.
Filmfans må som nævnt tage til takke med lidt begrænset dybde i sortniveauet, men bortset fra det er tv’ets filmindstilling fremragende med meget korrekte og balancerede farver. Vi anbefaler at bruge denne indstilling til det meste tv-indhold.
Lydkvalitet
Samsung har gjort nogle tiltag for at forbedre lydkvaliteten på årets modeller, og 55H6475 byder på en relativt fyldig og varm lydgengivelse med lav forvrængning og god taleforståelse. Lyden når dog ikke op på niveau med de dyrere konkurrenter fra LG og Sony, hvor højttalerne er mere avancerede.
I år tilbyder Samsung soundbars med trådløs lydoverførsel, som gør det let og billigt at forbedre lyden fra tv’erne, hvilket vi også anbefaler i dette tilfælde.
Konklusion
Samsung 55H6475 er en fremragende “pakkeløsning” med det bedste udvalg af apps og smart-funktioner samt et gennemtænkt og brugervenligt menusystem. Konkurrencen på billedfronten er imidlertid tilspidset, og Samsung-skærmen scorer kun middel på billedkvalitet. Selv om gengivelsen i lyse rum er fremragende, mangler meget af det vigtige sortniveau. Det spiller en mindre rolle for dem, der ser tv om dagen og/eller i en normalt oplyst stue, men påvirker stadig den endelige karakter.
Også i denne test:
Sony KD-65X9005B
4K-kongen
For dem, der gerne vil have et komplet topklasse-tv med gnistrende skarpt billede og fuldfed lyd, er Sonys 4K-topmodel den rigtige vej at gå.
Panasonic TX-65AX800E
Knivskarp billedmester
Panasonics plasmaskærme var i årevis kendt for deres overlegne billedkvalitet. Med denne nye LCD-model håber producenten at kunne hjemtage billedtrofæet endnu en gang.
Sharp LC-70UQ10EN
Hverken fugl eller fisk
Denne kolos fra Sharp er ikke noget almindeligt HD-tv og heller ikke en 4K-model – snarere en slags hybrid.
Samsung UE55HU7505
Slankt og lækkert
Samsung har fokus på buede tv-skærme i år, men alligevel er denne flade model måske den mest spændende.
Philips 55PUS7809/12
4K til lavpris?
Philips vil også være med i 4K-ræset og stiller op med et ultra skarpt tv til en fornuftig pris.
LG 55EA880V
Organisk nydelse
Hvis du endnu ikke har fundet ud af, hvad organiske lysdioder er for noget, så er det på høje tid. Teknologien er nemlig ved at revolutionere tv-verdenen, som vi kender den, med en billedkvalitet, der vil tage pusten fra dig!
Sony KDL-50W805B
Champagne-tv til sodavandspris
Sonys nye budgetmodel 50W805B har ikke det mest spændende udseende eller den fedeste udstyrsliste, men sikke en billedkvalitet! Til prisen har vi næppe set noget bedre.
LG 55LB870V
Pletskud
LG har givet deres 2014-modeller en komplet overhaling med nyt design, ny brugerflade og forbedret billedprocessering. 55LB870 kan blive en hård konkurrent til titlen som årets tv-trofæ!
Sony KDL-60W855B
Hattrick
Stort og skarpt billede, smarte funktioner og god lyd. Sonys prisbillige 60 tommers model scorer ægte hattrick!
Panasonic TX-L55AS750
Tv for hele familien
Panasonics nye 55AS750 har meget at tilbyde den tv-glade familie.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer