TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sony Bravia X90L (XR-65X90L)

Japansk billedmester

Sony kører videre med den populære X90L-model i 2024, og med en lille prisjustering er denne billedmester fortsat et godt køb.

Af / 12/06/2024 - 12:00
Sony Bravia X90L (XR-65X90L)

Lyd & Billede mener

  • Sony-skærmen leverer et knivskarpt og lysstærkt billede med glidende bevægelser og flotte farver, som er velegnet til sport.
  • Designet er lidt klodset, og kun to af fire HDMI-indgange understøtter 120 Hz. Lidt «blooming» fra bagbelysningen trækker ned.

Sony X90L er en anden 2023-model, som vi har gode erfaringer med fra tidligere tests. Og ifølge producenten er den lige så aktuel i år. TCL er således ikke den eneste af sidste års modeller, der gør »comeback« på testbænken i år. Skærmstørrelserne starter ved 55 tommer og går helt op til 98 tommer!  

sony bravia 65 x90l 4k full array led smart tv 2023 pdp zoom 3000
Sony X90L. (Foto: Sony)

Sony Bravia X90L

X90-serien har været en af Sonys mest populære premium-modeller gennem flere generationer, og 2023-modellen X90L fik i sin tid en række forbedringer.  LCD-panelet er på 120 Hz, og LED- bagbelysningen har flere dimming-zoner. Alt styres af den effektive XR-videoprocessor, som er blandt de bedste til at opretholde skarphed, støjreduktion og jævne bevægelser.   

Tilslutningsmulighederne er gennemsnitlige med fire HDMI-indgange, hvoraf kun halvdelen understøtter 4K / 120 Hz, hvilket stadig er almindeligt, men lidt skuffende fra en »gaming-mester« som Sony. Det er noget under LG og Samsung, som tilbyder fuld båndbredde på alle fire indgange.    

Brugergrænsefladen er Google TV med en velkendt menuopbygning, kombineret med gode menuindstillinger fra Sony. X90L understøtter de vigtige Dolby Vision- og Dolby Atmos-formater for billede og lyd og er også forberedt til gaming via PS5 og andre enheder. 

85_X90L_dark_sil_dark_sil_1slate_btyA1 85_X90L_dark_sil_dark_sil_1slate_back 85_X90L_dark_sil_dark_sil_1slate_btyH 85_X90L_dark_sil_dark_sil_1slate_ccw 85_X90L_dark_sil_dark_sil_1slate_cw 85_X90L_dark_sil_dark_sil_1slate_btyB
<
>
(Foto: Sony)

Billedkvalitet

Vi var naturligvis spændte på at se, hvordan sidste års model ville klare sig i konkurrencen mod de nyeste konkurrenter med hensyn til billedkvalitet, men teknologien fungerer stadig godt. X90L har et meget lysstærkt og kontrastrigt billede, som er fremragende til både sport og varieret TV-visning, samtidig med at det giver os »det lille ekstra« på film.   

Annonce

Skarphed og støjreduktion er i top, og Sony-skærmen er blandt de bedste i klassen, når det gælder bløde og naturlige bevægelser. Standardbilledtilstanden er overraskende god og fungerer glimrende til sport med markant forbedret lysstyrke, skarphed og farvegengivelse.    

Når det er sagt, har Sony-skærmen også en rigtig flot neutral farvegengivelse i filmindstilling, som især purister vil sætte pris på. Intet unødvendigt er fjernet eller tilføjet for at imponere, i stedet er man meget tro mod det originale billedsignal. Der er således noget for enhver smag i billedmenuen.    

Ligesom TCL har Sony et meget overbevisende sortniveau med en følelse af dybde, der fremhæver stemningen. Det er med andre ord et velegnet TV, når der står film og serier på menuen.   

Local dimming er dog ikke helt på højde med TCL-skærmen i denne test og bærer præg af lidt mere glorie-effekt (blooming) omkring lyse objekter på en mørk baggrund. Det skyldes formentlig, at X90L har lidt færre dimming-zoner end kineseren.   

Lydmæssigt vækker X90L ikke helt så stor begejstring, men leverer stadig en fornuftigt stærk og klar lydgengivelse med tydelige stemmer og god ‘ambience’ fra tilskuerne. Mange vil nok være fristet til at opgradere lyden, og hvis man bruger en kompatibel Sony soundbar (f.eks. HT-A5000), kan man med fordel kombinere lyden fra TV’et og soundbaren.    

Alt i alt er X90L et velfungerende allround- TV til sport, spil og anden underholdning, som vi trygt kan anbefale i 2024. 

Karakter
Sony Bravia X90L (XR-65X90L)
Premium

Også i denne test:

Samsung Q77D (TQ65Q77D)

Smart, slank og hurtig

Denne Samsung-skærm har et lækkert udseende og mange smarte funktioner, som giver en god brugeroplevelse. Men hvordan står det til med kontrasten?

Samsung Q70-serien byder på gode tilslutningsmuligheder og en meget effektiv smart brugergrænseflade.
Lysstyrke og kontrast er ikke helt på højde med de bedste i klassen.
Læs hele testen

Philips The One PUS8909 (65PUS8909/12)

Farvestrålende underholdning

Philips The One giver en flot farvegengivelse – både foran og bag skærmen – som gør dette til en engagerende TV-oplevelse.

Gode tilslutningsmuligheder, flot design og et stemningsfuldt Ambilight omgivelseslys gør dette til et spændende TV.
Til trods for fine farver er kontrasten i billedet middelmådig og giver ikke den helt store oplevelse på film.
Læs hele testen

LG QNED86 (65QNED86T)

Mangler kontrast

Med tanke på LG’s succes med sine OLED-skærme havde vi forventet mere af LCD-skærmen QNED86.

Slankt design, smarte funktioner og gode tilslutningsmuligheder gør, at QNED86 virker moderne og brugervenligt. Plus for separat billedindstilling til sport.
Lysstyrke og kontrast er midt i feltet, og det resulterer i en lidt bleg billedoplevelse.
Læs hele testen

TCL MQLED80/C805 (65MQLED80)

Fejer konkurrenterne af banen

Kinesiske TCL har lanceret flere gode og prisvenlige TV'er de seneste år, og MQLED80 er fortsat blandt de bedste, når det gælder præstation.

Krystalklar kontrast og god lysstyrke gør TCL-skærmen fremragende til både sport og film.
Støjreduktionen er ikke altid så raffineret som hos Sony og Samsung, og betragtningsvinklen kunne være bedre.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?

Farve-tastisk!

Paris 2024 – De bedste TV'er til sommer-OL

De bedste storskærme til sport, film og gaming