Et 4K/UHD-tv egner sig til mange ting. Det har LG villet understrege og derfor medsendt en separat USB-nøgle fuld af højopløste digitalfotos. Nogle af billederne var også tilgængelige i forskellige opløsninger, såsom SD, HD Ready, Full HD og UHD, og forskellen er formidabel. Skridtet fra Full HD til UHD er næsten lige så stort som det oprindelige spring fra SD til Full HD!
Her ser vi LG (øverst tv.) og Samsung (øverst th.) sammenlignet med et almindeligt, udmærket Full HD LED-tv (Philips 55PFL8008). Som man kan se, præsterer LG-skærmen med sin LED-bagbelysning et overlegent sortniveau i de fleste situationer, men Samsungs Micro Dimming må også siges at fungere imponerende i forhold til almindelig kant-LED teknologi.
Forskellen mellem 4K-tv og et almindeligt Full HD-tv er ikke enorm, så længe de bliver fodret med det samme Full HD billedmateriale.
Det er først, når vi fodrer skærmene med ægte 4K billed- og videomateriale, at de virkelig kommer til deres ret. Forskellen er slående med markant bedre dybdefølelse og ro i billedet. Mere af det, tak!
Også i denne test:
Samsung UE55F9005
Knivskarpt multitalent
Samsungs UHD-tv i 9005-serien er en stærk – og opgradérbar – udfordrer på 4K-markedet.
LG 55LA970W
Filmkongen
LG 55LA970W træder ind i ringen med ægte LED-baglys og indbygget soundbar.