Gode ørepropper kan man få for nogle få hundrede kroner. Så har man langt bedre lydkvalitet, end man får i de medfølgende propper, når man køber en ny mobiltelefon eller iPod. De mere kræsne spenderer gerne 2-3.000 kroner for et par ørepropper fra for eksempel Shure, Etymotic eller Monster, mens de mest ekstreme får dem specialstøbt til deres eget øre.
Fordelen ved en støbt er bedre støjisolation, som gør, at man hører de svage nuancer bedre. Guld værd for hørehæmmede og lydteknikkere, som begge har brug for filtrering af uønskede lyde for at høre det, de egentlig har brug for at høre. Mange høreapparater er derfor specialstøbt, og det samme er Ultimate Ears professionelle ørepropper.
Sidder som støbt
Man må til en specialist som Phonak for at få en afstøbning af ørene og øregangen. Afstøbningen sendes til Ultimate Ears, som bygger den valgte model (der findes syv forskellige modeller), tilpasset nøjagtig dine ører. Andre kan ikke bruge dine propper og få lige så god støjdæmning og lyd.
Referencelyd
In-Ear Reference er fuldstændig neutrale, og de spiller mere end højt nok på for eksempel en iPhone 4. Selv når man sidder i et fly eller tog. Støj dæmpes meget godt over store dele af frekvensområdet, fra bas til diskant, men de er ikke lige så effektive på alle frekvenser, som aktiv støjdæmning er for eksempel på Bose QuietComfort QC 15 eller Sony MDR-NC500D. Men lydkvaliteten er i en helt anden klasse og overlegent det bedste, jeg har haft i ørene.
De slår til og med Shure SE535, som godt nok ikke er en specialstøbt øreprop, men den hidtil bedste øreprop, jeg har hørt. Og er det stadig, hvis man ser bort fra specialprodukter som In-Ear Reference.
I starten kan man opleve bassen som skuffende, men det er fordi, den er langt strammere kontrolleret, og ikke mindst præcis, end de fleste er vant til. Den kommer ikke frem før den skal, og da er der næppe grænser for, hvor dynamisk den er. Det samme gælder mellemtonen. Her kan man høre langt ind i mikset. Ingen nuancer synes at gå tabt, og detaljerigdommen er slående høj. Ikke noget sted i frekvensområdet er der noget som stikker ud, og vokaler fremstår krystalklare.
Diskanten er nok det eneste sted, hvor jeg finder noget at trække ned for, hvis jeg skal være superkritisk, som kunne have været lidt luftigere øverst. Men hvor er den åben og gennemsigtig. Mere præcis gengivelse af akustiske instrumenter, skal man lede længe efter, hvis der i det hele taget findes nogle andre ørepropper.
Konklusion
Ultimate Ears in-Ear Reference kommer i højeste grad til sin ret på højopløst musik fra 16-bits lydfiler og opefter. Mener man, at MP3 lyder godt nok, er dette ikke ørepropperne, man skal have, men kræsne audiofile og lydteknikere kan næppe få det bedre. Godt nok er de dyre, men jeg vil påstå, at de er pengene værd. Guderne skal vide, at man må betale absurde summer for at få et par højttalere med samme kvalitet. Med In-Ear-Reference har man referencehøjttalere til en brøkdel af prisen, som man endda kan have i lommen.
