4K-formatet stammer oprindelig fra biografverdenen og opstod som et resultat af overgangen fra analog til digital filmfremvisning. I dag er de fleste digitale biografer rundt om i verden udstyret med projektorer, der understøtter 4K. Store, episke film som Avatar og Hobbitten produceres i 4K, mens mere lavbudget-produktioner benytter sig af 2K-standarden.

UHD står for Ultra High Definition og er et skærmformat, der er defineret til at have en opløsning på minimum 3840 x 2160 pixel. Et Ultra HD-tv er således i stand til at vise hele 8 millioner billedpunkter – fire gange mere billedinformation end et almindeligt Full HD-tv (1920 x 1080 pixel)! Deraf tilnavnet 4K.

Ultra HD til hjemmebrug?
Biografindustriens omfavnelse af 4K har altså medført, at mange nye film produceres i det ultra højopløste format. Og langsomt, men sikkert er teknikken også ved at gøre sit indtog på forbrugermarkedet. Den internationale broadcasting-organisation ITU blev sidste år enige om en ny Ultra HD-standard, der indbefatter opløsninger fra 3840 x 2160 (4K) og helt op til 7680 x 4320 (8K).

Teknikken skal ses i sammenhæng med de større tv-skærme og biograflærreder, hvor den nuværende HD-standard har sine begrænsninger. Når et Full HD-billede blæses op til 80-100 tommer eller mere, kan man se synlige billedpunkter og et rudemønster i billedet. Formålet med 4K er at fjerne dette rudemønster og give et skarpere, mere sømløst billede med mere billedinformation.

Mangel på indhold
Ultra HD-skærme er begyndt at komme på markedet, og de fleste store elektronikproducenter har lanceret UHD-kompatible modeller. Men indtil videre er der meget lidt tilgængeligt videomateriale at se på disse skærme.

Selv om Blu-ray i teorien har plads til film i UHD-format, understøtter den nuværende Blue-Ray-standard nemlig ikke Ultra HD. Hvis den skulle det, ville det kræve nye, opgraderede afspillere, ligesom det gjorde ved indførelsen af ​​3D Blu-ray. Og spørgsmålet er, om vi forbrugere er klar til at skifte vores afspillere ud endnu en gang, eller om den roterende disks dage er talte.

En anden løsning kan komme i form af streaming- eller download-baserede medieafspillere. Det meste af dagens tilgængelige Ultra HD-indhold leveres på harddiske, mens online streaming-tjenester som Netflix og HBO er ved at blive stærke aktører i mediebilledet. Flere indholdsleverandører – heriblandt Sony – er ved at udvikle distributionsplatforme til UHD-film via nettet. Den traditionelle broadcasting-branche lader dog vente på sig – og har måske nok at gøre med at tilpasse sig til almindelig HD.

Udviklingen går stærkt
UHD/4K-teknikken er stadig meget ung og inde i en rivende udvikling. Derfor knytter der sig i øjeblikket en vis usikkerhed til, hvad det endelige UHD-format bliver. DigitalEurope – organisationen bag det oprindelige “HD Ready”-logo – har f.eks. meddelt, at betingelserne for at bruge deres UHD-logo vil være, at tv’et har HDMI 2.0 og 4K-opløsning (3840 x 2160) ved 60 fps (billeder i sekundet). Det betyder, at stort set alle nuværende Ultra HD-tv’er vil kunne benytte logoet, så længe de understøtter den nye HDMI 2.0 standard, hvilket dog vil kræve opgradering for nogle af de nuværende modeller.

Panasonic ser ud til at være først på markedet med et tv, der understøtter HDMI 2.0 fra fabrikken. Sony har annonceret, at deres eksisterende 4K-tv’er vil understøtte HDMI 2.0 gennem en firmware-opgradering. Samsung siger på deres hjemmeside, at de vil tilbyde en opgraderingsboks til deres F9005-modeller, når det bliver aktuelt.

Det sidste ord er dermed ikke sagt i denne sag: Det kan på sigt blive aktuelt med et “True UHD”-logo, hvor barren sættes endnu højere, bl.a. med krav om et større farverum (Rec. 2020), som tager mulighederne i de nye OLED-tv’er i brug.